- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


First World Testdrive: Nissan Micra 1,0L IG-T

og 1,0L DIG-T


En passende opgradering


Af Søren Clauding – 8. februar 2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da Nissan lancerede den helt nye Micra i 2017 var det væsentligste ”ankepunkt”, at den kørte så godt. Det stod ikke i forhold til de tilgængelige motorversioner, for selvom den ikke var underbestykket, lagde dens køreegenskaber op til mere. Det har man nu gjort noget effektivt ved med lanceringen af to nye 3-cylindrede turbobenzin motorer - og automatgear er nu også en option.

 

De nye motorer til Nissans sporty kompaktbil er blevet til i forbindelse med tilretningen af motorprogrammet med henblik på de nye Euro 6d TEMP miljønormer. Fordi miljøet havde en afgørende prioritet, var forøget motoreffekt ikke et selvstændigt mål. Men når man nu var i gang, kunne man jo ligeså godt gøre det offentligt.

 

Mere power

Ikke desto mindre er der tale om, at den hidtidige 90 hestes turbobenzin er blevet erstattet af en 100 hestes ditto, alt imens man skar en cylinder af den 4-cylindrede 1,3 liters turbobenzin, som kendes fra Qashqai succesmodellen. Den blev derved reduceret til 1 liter, men ved anvendelse af bl.a. avanceret coatningsteknik, som er hentet fra supersportsvognen GT-R, er effekten havnet på 117 hestekræfter.

 

Den bistås af et fornemt drejningsmoment på 180 Nm, der opnås ved 1750 omdr./min og som, og det er nok så vigtigt, stort set fastholdes op til 4000 omdr./min. Det kan oven i købet suppleres af et overboost på 20 Nm over næsten det samme interval.

 

Fleksibel og stilfærdig

De to faktorer betyder tilsammen, at når motoren efter godt et sekund, når speederen trædes i bund, er oppe i omdrejninger, har man en yderst fleksibel og ret stilfærdig maskine, som underbygger Micraens medfødte køredynamik. Og det er præcis, hvad man bag rattet i en Micra godt kan have lyst, hvis man altså hører til dem, der sætter pris på lidt frisk kørsel i ny og næ.

 

Den kraftige version af de nye Micraer må dog ikke opfattes som et forsøg på fra Nissans side, at skabe en såkaldt hot hatch. Og selvom man naturligt nok har skelet lidt til konkurrenterne, har det heller ikke været en målsætning, at kopiere nogle af dem, for så havde man jo nok formået at ramme fx magiske 120 hk. Målet har været, at optimere forholdet mellem kræfter, levering af kræfterne og benzinøkonomi (og miljørigtighed i bred forstand).

 

Benzinøkonomien på 20 km/l, vel at mærke det aktuelle realistiske NEDC2 tal, er da også udmærket for en bil, der på den ene side kan nå 100 km/t på under 10 sekunder og samtidig leverer så mange kræfter over så stort et omdrejningsinterval.

 

N-Sport

Oven i det kommer opstrammede vejegenskaber i den nye N-Sport udgave, opnået gennem en 10 mm sænket undervogn og en smule strammere affjedring. Affjedringskomforten har ikke lidt meget ved den kortere fjedergang, hvilket de første internationale prøvekørsler af Micra med de nye motorer vidnede om. De fandt nemlig sted på snoede og kuperede veje i området nord for Cascais i Portugal. Og dér fik man virkelig syn for sagen.

 

N-Sport opsætningen, som foruden den sænkede undervogn også omfatter en række design features, er i øvrigt ikke forbeholdt 117 hestes udgaven (men dén motorversion kan alene fås som N-Sport). I Portugal var der dog ikke mulighed for at prøve N-Sport med 100 hk, men det gør nu ikke så meget, for med de store 17” hjul med 205 mm brede 45 procent lavprofildæk er affjedringskomforten ikke så forskellig, at det gør noget. I den forbindelse betyder det 1 cm lavere tyngdepunkt mere. I øvrigt er køreegenskaberne identiske med dem, vi tidligere har oplevet og beskrevet, bl.a. for to år siden, da vi kørte den nye Micra første gang.

 

Win-win-win-win

Hvad 100 hestes motoren angår, er det samme filosofi som for 117-hestes maskinen, der ligger til grund for udviklingen. Den nye motor yder 10 hestekræfter mere end den maskine, den afløser, men den leverer også 20 Nm ekstra på toppen. Og den gør det muligt, at køre 22,2 km/l mod 19,2 for 90 hestes forgængeren. Den udleder derfor tilsvarende mindre CO2, alt imens man kan accelerere til 100 km/t på 10,9 sekunder – det er 1,2 sekunder hurtigere end med den hidtidige motor. Det kan vel bedst kaldes en win-win-win-win situation.

 

100 hestes motoren fungerer langt henad vejen på samme måde som 117 hestes udgaven, om end de er skabt på forskelligt grundlag. Naturligvis mærker man forskel, men forskellen er ikke så stor, som tallene giver indtryk af.

 

I forbindelse med de første internationale prøvekørsler af den nye Nissan Micra motor generation – for det er der reelt tale om, idet de to øvrige motorer i modelprogrammet (70 hk benzin og 90 hk diesel) udgår af produktion i maj – lancerede man også en automatgearkasse, som på sin vis er lidt for sig selv, men faktisk løser opgaven rigtig godt.

 

Automatgear

Der er tale om en såkaldt CVT gearkasse, altså et milliongear, men med forprogrammerede trin, så den føles som et konventionelt automatgear. Det er der for så vidt ikke noget nyt i, om end det er usædvanligt med den løsning i en kompaktbil. Mere usædvanligt er det, at man ikke kan fravælge det trinvise skift. Man kan heller ikke skifte manuelt, men der findes dog en særlig ”L" indstilling, som skifter ned i et lavt gear, formentlig det lavest mulige ved den givne hastighed, som kan benyttes til motorbremse fx ved kørsel ned ad stejle bakker. Ikke, at det som sådan gør noget, men vælger man automatgear, vælger man automatgear – ikke en mulig mellemløsning.



I øvrigt kan automatgearet ikke leveres til 117 hestes udgaven, hvilket giver god mening, for det snupper lidt energi, så bilen fx er 1,1 sekund længere om at nå 100 km/t. Energi koster brændstof, men netop fordi man er gået lidt på kompromis med fart præstationerne, har man kunnet holde forbrugstallet over 20 km/l, så det endda er lidt bedre end for 117 hestes udgaven, der i øvrigt har 6 manuelle gear. Det var desuden vores klare oplevelse, at den nye 100-hestes motor harmonerer bedre med automatgearet end med manuelt gear.

 

Motor fornyelsen sker i tre tempi. Aktuelt er 100 hestes motoren og i øvrigt med stor succes netop introduceret i Danmark (der er også prismæssigt attraktive tilbud på de i introduktionsfasen), i marts følger så 117 hestes udgaven og automatgearsversionen med 100 hk og derpå udgår de øvrige motorer i modelprogrammet til maj.


Link til importøren

Andre Nissan prøvekørsler – find dem hér >>>

 

Læs også:

Nye Nissan motorer er helt igennem bedre


Vi har prøvekørt Nissan Micra med ikke mindst den nye 117-hestes 1-liters motor med direkte benzinindsprøjtning i den særlige N-Sport opsætning med sænket undervogn. Fuld HD.


 

 

117-hestes motoren i gennemskåret version.

 

Bagagerummet i uændret og rummer 300 liter.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt