- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


First World Test drive:

Toyota Yaris GRMN

Ud af garagen og fuld fart frem


Af Søren Clauding – 10. Januar 2018

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når virksomheden er verdens største bilkoncern, skyldes det ikke mindst evnen til at aflæse markedet og siden sætte produkterne i effektiv serieproduktion. Det skaber stor indtjening og den er Toyota ikke bleg for, at omsætte i stadig udvikling af nye produkter, som i det store hele altid har et fornuftigt formål. Men er det så en hindring for, at producere nogle ganske få eksemplarer af en bil, som måske ikke alene er sund fornuft, og gøre et stort nummer ud af det? Ikke rigtigt.

 

Det var i hvert fald en af de konklusioner, man kan drage efter mødet med det unikke køretøj, som den helt nye Toyota Yaris GRMN er. Selvom der ikke er sendt millioner og atter millioner kroner efter den lille racer maskine, for at fortælle verden om den, er der blevet slået så meget på tromme for den nye bil, at hele produktionen i praksis var solgt, inden den første bil var kørt ud fra samlebåndet på Toyota fabrikken ved Valenciennes i Nordfrankrig. Efter blot 72 timer på nettet var alle biler reserveret.

 

400 i alt

Og den sidste bil er man slet ikke nået til endnu, der går endnu et par måneder, men det er egentlig ret ligegyldigt, for vi har prøvekørt en af dem, der har set asfalten, og bilen er jo overhovedet ikke til salg, simpelthen fordi der er udsolgt. 400 eksemplarer har man besluttet at ville producere i Europa, inden der trykkes på stopknappen, desuden får 200 entusiaster på det japanske hjemmemarked lov at købe den. I Danmark er antallet begrænset til 2 (plus Toyota Danmarks egen), de er allerede købt, men endnu ikke leveret.

 

Hvad der det så, vi andre går glip af og som de to, der købte bilen online, kan glæde sig til at få leveret? Udover det rent tekniske, som vi nok skal komme tilbage til, får de måske et investeringsobjekt, men udenfor deres egen lille snævre økonomiske cirkel, får de del i Toyotas uomtvistelige statement: vi kan godt udvikle biler i lavt stykantal, vi kan godt bygge spændende biler på det grundlag, som fabrikkens succes er skabt. Men ikke mindst: de får adgang til en herlig køreoplevelse, ligeså meget de vil. Og ret beset har de ikke betalt så meget for den, listeprisen, hvis der overhovedet nogensinde er blevet oprettet en liste, er efter omstændighederne beskedne 457.000 kroner.

 

Beløbet er virkelig beskedent, set i en større sammenhæng. Men når det så er sagt, får de en bil, som de selv ved er noget særligt. Og det ved I, der læser denne artikel også. I hvert fald, hvis den og den mere biltekniske omtale (læs den her >>>) læses til ende. Det er nemlig ikke til at forklare med ganske få ord.

 

GAZOO Racing

Valget af GAZOO navnet er en del af omdrejningspunktet. Det har været brugt meget og bliver det fortsat i Toyotas hjemland. Det er i sig selv et vigtigt signal for Toyota, for japanerne i almindelighed og Toyota i særdeleshed hænger meget i historien. Ordet ”gazo” er japansk og betyder billede eller fotografi, og det lagde grunden til en 90’er webside, gazoo.com, som usædvanligt for den tid kombinerede billeder af biler, som bilforhandlerne havde til salg, med data om de pågældende biler.



Det var en slags virtuel garage, som blev et kommunikationsled mellem forhandlere og kunder og som effektiviserede købsprocessen. Hen ad vejen blev gazoo navnet et udtryk for en effektiv garage – præcis som det sted skal være, hvor effektive racerbiler bliver skabt og hvorigennem racerbilerne får lov til, også at være fabrikkens kommunikationskanal, når det gælder budskabet om, at den ekspertise besidder man også.

 

Den forklaring og det forløb er så teoretisk, som det næsten kan være og måske også meget japansk. Men det er grunden til, at Toyota etablerede GAZOO Racing som deres ”varemærke”, som man nu vil benytte verden over. Det er indeholdt i de to første bogstaver i Yaris efter navnet, altså ”GR”, og oversat til almindelig dansk: det er nogle fede biler, fabrikken her får bygget.

 

Nürburgring

Men hvad så med ”MN? Det er næsten ligeså kryptisk, men refererer til, at fabrikkens ”udviklings garage” er placeret på den legendariske Nürburgring i de tyske Eifel bjerge, hvor bilens køreegenskaber er blevet resultatet af den ene test efter den anden på den udfordrende Nordschleife. Toyota udtrykker det på den måde: tunet af ”Meister of Nürburgring”. Hvor svært kan det da også lige være.

 

Helt så udfordrende var det ikke, at prøvekøre Toyota Yaris GRMN ved de eksklusive prøvekørsler på den spanske Motorparc Castellollí, som hvis man havde kørt på Nürburgring, men den 4,1 kilometer lange testbane er både kuperet og byder på alle slags kurver, hvad onboard videoen her på siden er udtryk for.

 

Se den og oplev undertegnedes allerførste to omgange på banen bag rattet af den unikke bil, som for resten sender 212 hestekræfter ned på asfalten, gennem de trækkende forhjul, der til anledningen var udrustet med særlige asfalt næsten-slicks tørvejrsdæk, via et effektivt spærredifferentiale og ved hjælp af en kraftig kompressor. Værsgo… ærgerligt at Toyota har udsolgt af Yaris GRMN.

 

Her kan du læse mere om en af verdens første internationale prøvekørsler af den lille racer >>>.


Link til importøren

Andre Toyota prøvekørsler – find dem her >>>

 

Læs også:

Toyota Yaris GRMN: Velskabt og velkørende >>>


Vi har prøvekørt en af de i alt blot 400 eksemplarer af den potente Toyota Yaris GRMN. som vil blive produceret. Vi har prøvet den på den udfordrende Parcmotor Castellolí racerbane vest for Barcelona. Se videoen, som foruden onboard delen også har afsluttende outboard optagelser af den unikke og spændende bil. Fuld HD.


 

 

 

17" alufælge med 205/45-17 dæk er standard. Bag dem ser man de hvidlakkerede bremsekalibre, der tager et solidt tag i de 275 mm store ventilerede skivebremser på forhjulene, når farten skal ned.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt