- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


First World Testdrive:

Honda CR-V


Ny Honda CR-V er frem for alt en Honda


Af Søren Clauding – 12. juli 2018

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I oktober lander Honda en helt ny CR-V på det europæiske marked, herunder også Danmark. Kort fortalt er der tale om en på den ene side gennemgribende ny bil, på den anden side en bil, der holder Honda sjælen i live, det, der gør Honda til noget helt for sig selv.

 

Det sidste er ikke uden betydning i en tid, hvor de fleste biler overordnet set kan det samme indenfor deres kategori. For det indebærer bl.a., at producenterne er nødt til at træffer bevidste valg, der gør dem anderledes, og det er præcis, hvad Honda har gjort. F.eks. har Honda fravalgt dieselmotor som en option, på samme måde, i øvrigt, som ærkekonkurrenten ikke mindst på SUV markedet (Toyota) har gjort det.

 

Og apropos Toyota går der på samme måde ikke lang tid før en hybridudgave af Honda CR-V er aktuel. Det sker i begyndelsen af 2019.

 

Kørekomfort vægtes højt

I mellemtiden og her og nu handler det om udgaven med den seneste version af Hondas 1,5 liters VTEC turbobenzinmotor, der her yder 173 hestekræfter eller 193 hk, afhængig af resten af drivlinen. Og så har Honda valgt kørekomfort frem for traditionelle sportsdynamiske køreegenskaber. Ingen dum idé, for CR-V er ingen sportsvogn – hvorfor skulle man da også forsøge, at få en sportsvogn ud af det. Sidstnævnte øvelse, altså det med at skabe sportsvogne, har Honda jo dokumenteret, at man magter i fx Civic Type-R eller det, der er endnu mere sportsligt.



I stedet har man forøget frihøjden fra godt 17 til over 20 cm, forlænget fjedervandringen og tilladt sig selv også at sælge CR-V med 19” hjul med ikke særlig affjedrende brede lavprofildæk. Som sådan har man bevaret et godt greb i tør asfalt og forbavsende gode egenskaber også på de regnvåde asfaltveje, der prægede store dele af de første internationale prøvekørsler af den nye Honda CR-V, der fandt sted på snoede bjergeveje i området omkring Kitzbühel i hjertet af de alpine ski-områder i østrigske Tyrol. Affjedringen er tilgivende grænsende til det bløde uden at det væsentligt er gået ud over kurveegenskaberne.


19" hjulene med 235 mm brede 35 procent lavprofildæk.


God under alle kørselsforhold

I virkeligheden er det, Honda har gjort, at gøre en komfortabel landevejssluger ud af en bil, der også kan gøre det godt i terrænet, hvor en tilgivende affjedring og stor hjulvandring er vigtig for grebet i underlaget. Og samtidig er den på ingen måde er kedelig at køre i på de plane veje. Faktisk passer den som fod i hose til de kuperede, fine men også stærkt trafikerede østrigske veje – en vejtype, der bortset fra de kuperede findes mange af i Danmark.

 

Herhjemme vil man kunne nyde de mange motorkræfter, der kan bringe bilen op på 100 km/t, på godt 9 sekunder, og muligheden for i den manuelt gearede udgave at køre med en anhænger på op til 2000 kg (afhængig af version), noget som komplementeres yderligere, hvis man vælger udgaven med All Wheel Drive. AWD er i øvrigt regulært et firehjulstræk, fordi alle fire hjul permanent er koblet til, om end det handler om under 10 procent af kræfterne på baghjulene ved normal kørsel. Men den procent øges præcist og hurtigt, når der er brug for det, hvad eksempelvis videoen her på siden giver en indikation af.

 

Honda CR-V er i den billigste udgave forhjulstrukken og udstyret med et sekstrins manuelt gear samt siddepladser til fem. Den vil også være tilgængelig med automatgear af CVT typen, som kan være trininddelt afhængig af temperament, i bogstavelig forstand. Enten kan man skifte i trin vha. paler bag rattet eller man kan træde speederen hårdt ned, så bliver automatgearet 7 trins helt af sig selv.


 


7 siddepladser hvis man vil

Og så er 7 sæder en option. Dermed melder Honda sig blandt de ganske få i den mellemstore SUV klasse, som tilbyder siddeplads til flere end 5. Men da bilens længde på 4,60 meter er den samme, er det naturligt, at pladsen ikke er overvældende på de to bageste sæder. Det har Honda løst ved, at den hver side af asymmetrisk delelige midterste sæderække, individuelt kan skydes op til 15 cm frem. Så er man to ikke alt for langbenede personer bag hinanden på bilens to forreste sæderækker, vil pladsen på det bageste sæde kunne blive helt tålelig.

 

Den nye Honda CR-V findes i en udgave, som i et par år har været solgt i USA, og som er en medvirkende faktor bag den omstændighed, at Honda CR-V er den mest solgte SUV på verdensplan. Den nye europæiske udgave er i forhold til den amerikanske imidlertid ikke bare europæiseret, men også forbedret på så mange punkter, at der på det nærmeste er tale om en helt anden bil (har vi ladet os fortælle, vi har ikke prøvet den amerikanske CR-V selv). Så mon ikke grundlaget dermed er skabt for, at Honda CR-V bibeholder sin position. Det tror undertegnede i hvert fald.


Link til importøren


Andre Honda prøvekørsler – finde dem hér >>>

 

Læs også:

Honda CR-V: Ny og forbedret i alle hjørner >>>


Vi har prøvet Hondas helt nye mellemstørrelse SUV, CR-V, med 177 hestes turbobenzinmotor og firehjulstræk på udfordrende, våde veje i ski-områderne omkring Kitzbühel i Østrig. Kør med og fornem hvordan den nye Honda opfører sig... Fuld HD.


 

 

Når bagagerumsbunden er i øverste position og bagsæderne lægges ned disponerer man i den 5-sædede udgave over 1756 liter bagageplads og et helt plant bagagerumsgulv.

 

 

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt