- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Korte nyheder


 Flere korte nyheder >>>

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Marts 2017


Verdenspremiere i Seoul: Ny SsangYong Rexton

Den i Danmark mest kendte SsangYong er Rexton modellen, som ikke mindst i kraft af sin Mercedes motor og fine SUV egenskaber kom stærkt ind på det danske marked for en halv snes år siden. Nu er det tid til vagtskifte og derfor søsatte den koreanske bilfabrik et projekt med det hemmelighedsfulde navn, Y400. Det er dog ikke mere hemmelighedsfuldt end at man nu har offentliggjort et par billeder af den, få dage inden verdenspremieren på Seoul Motor Show. Og navnet er ændret til...Rexton. Den nye Rexton skal konkurrere i segmentet for store terrængående SUV'er, og rettes ligesom forgængeren mod kunder i premium segmentet. Den næste generation Rexton er en såkaldt ”full-frame” rammebygget SUV med front motor og 2 og 4-hjulstræk. Karosseriet er bygget i højstyrkestål og i kabinen med plads til syv personer beskyttes man bl.a. af 9 airbags. I Europa dukker den nye Rexton op i slutningen af 2. halvår 2017.

 


Ny Leon: Stærke privatleasing tilbud

Den faceliftede SEAT Leon er netop blevet præsenteret, og ved samme lejlighed introducerer SEAT en skarp pris på privatleasing fra kun 2.499 kroner om måneden. ”Med opgraderet design og øget køreglæde er den nye SEAT Leon et attraktivt bud på en ny familiebil. Og derfor er der også stor opmærksomhed omkring det nyeste medlem i SEAT-familien,” forklarer Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør i SEAT Danmark. ”Derfor glæder det os, at vi nu også er yderst konkurrencedygtige, når det kommer til privatleasing.” Den netop lancerede udgave af Leon er blevet designet og produceret på SEAT-fabrikken i Barcelona, hvor fokus har været på at bygge videre på designarven samt forbedre sikkerheden og infotainment-systemet. De Visuelt handler det primært om nye for- og baglygter, ligesom fronten er blevet mere strømlinet. Privatleasing prisen på 2.499 kroner om måneden gælder den såkaldte Reference-model og inkluderer 15.000 kilometer. Desuden erlægges en udbetaling på 10.000 kroner. Billigste stationcar ”Leon ST” begynder tilsvarende ved 2.599 om måneden.

Vores seneste SEAT Leon test - >>>


Hyundai til banerace

Hyundai er så småt ved at have fat i den lange ende i Rally-VM og nu vil den koreanske bilkoncern også i gang med bane-race. Til det formål har man igangsat udviklingen af en TCR-bil, baseret på den nye Hyundai i30. TCR er et næsten nyt mesterskab for standardvogne, som bl.a. har til formål at reducere udgifterne til udviklingen af de deltagende biler. Man forventer at de første biler er klar til interesserede købere i december 2017.

Den nye i30 model vil ligge til grund for den nye TCR-racer fra Hyundai.


Peugeot scorer dobbelt: Car of the Year og Opel

6. marts vil skrive sig ind i historien hos den franske PSA koncern, som producerer Peugeot, Citroën og DS. Dagen begyndte med et pressemøde i Paris, hvor det blev offentliggjort, at PSA var nået til enighed med General Motors om at købe Opel for den beskedne sum af 16 milliarder kroner. Senere samme dag opnåede Peugeot 3008 den hæderfulde titel, Car of the Year 2017, baseret på stemmer afgivet af 58 fag journalister fra 22 lande. Den internationale titel fulgte i hælene på den tilsvarende nationale titel, Årets Bil i Danmark 2017, som man fik tildelt tre måneder forinden. Sidstnævnte, altså Peugeot 3008, er en ren succeshistorie. Det har Opel ikke altid været. I fjor var den hæderkronede tyske bilfabrik imidlertid tæt ved at opnå break-even, dvs. at man var kommet underskuddet, som havde plaget virksomheden i 16 år, til livs. Så kom Brexit med deraf følgende kraftig reduktion af Pundets værdi som i kombination med voldsom nedgang på det russiske marked betød, at man tabte penge på ny. Og det til trods for at fabrikken tidligere på året netop havde opnået samme hæderfulde titler for den nye Opel Astra, som den nye søsterbil nu har scoret. Det bliver rigtig spændende at følge, hvad PSA vil gøre med Opel, men det bliver næppe til skade for virksomheden, som GM længe havde ønsket at skille sig af med for at koncentrere sig om sine amerikanske aktiviteter.

Det enlige danske jurymedlem, Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør på FDM's tidsskrift MOTOR, havde også Peugeot 3008 som sin topkandidat.

 

26. marts 2017


Formel 1 i Australien: Vettel vinder MAG udgår

Den 4-dobbelte Formel 1 verdensmester, Ferrari køreren Sebastian Vettel fa Tyskland, kunne ikk ønske sig en bedre start på årets Formel 1 sæson, der samtidig er premiere for et helt nyt reglement. Vettel kørte et perfekt løb med perfekt strategi, og selvom Mercedes' Lewis Hamilton førte løbets første halvdel, var det over målstregen Vettel, der var først af de to. Efter Hamilton fulgte teamkollegaen Valtteri Bottas. Omvendt var det for Kevin Magnussen bestemt ikke den debut, han kunne have drømt om. På en bane, hvor han for tre år siden debuterede i Formel 1 med en 2. plads, måtte han denne gang i sin debut for Haas teamet nøjes med at starte fra 17. pladsen og udgå af løbet 11 omgange fra mål. Under kvalifikationskørslerne kørte danskeren af banen og det samme gentog sig i løbet, hvor han efter et par sving understyrede sin Haas-Ferrari ind i siden på svenskeren Marcus Ericssons Sauber-Ferrari. Det tvang ham i pit og siden udgik han med skade på hjulophænget, forårsaget af sammenstødet. Danskerens team-kollega Romain Grosjean startede fra 6. pladsen og udgik med tekniske problemer efter 15 omgange.

Vettel vandt i Australien foran Hamilton og Bottas.

 

Kevin Magnussen udgik i Melbourne.


19. marts 2017


Sebring: Jan Magnussens femte sejr

Det meget hårde 12-timers løb på den amerikanske racerbane ved byen Sebring i Florida hører til den trio af langdistance racerløb for sportsvogne, enhver racerkører ønsker at vinde (de to andre er 24-timers løbene i Le Mans og på Daytona). Nu har Jan Magnussen gjort det for femte gang. Søndag morgen, dansk tid, kørte han sammen med Antonia Garcia og Mike Rockenfeller holdets Chevrolet Corvette C.7R til sejr i GTLM klassen (samme reglement som LMGTE Pro i Le Mans og WEC), trods hård konkurrence fra Fords ellers så sejrrige GT racerbiler. Resultatet rakte til en samlet 7. plads i løbet, som blev vundet af en Cadillac GDI prototype kørt af Ricky Taylor, Jordan Taylor og Alexander Lynn. I klassen for de mindre kraftfulde GT3 racerbiler, den såkaldte GTD (D=Daytona), blev det til endnu en podieplacering til Christina Nielsen. Sammen med Alessandro Balzan og Mateo Cressoni kørte de holdets Ferrari 488 GT3 i mål som nr. 2 - det rakte til en samlet 17. plads.

Fra ventre: Rockenfeller, Garcia og Magnussen øverst på podiet i GTLM klassen ved årets 12-timers løb på Sebring.


12. marts 2017


WRC: 3 rallies, 3 sejrherrer. Nu Citroën

Nyt reglement, et skifte i toppen og nu har Rally-VM - World Rallye Championship - fået præcis den vind i sejlene, man havde håbet på. Efter at Ford sejrede i Monte Carlo og Toyota vandt Swedish Rallye var det i weekenden Citroëns tur. Bag rattet i den nye Citroën C3 formåede den britiske kører, Kris Meeke, at vinde 3. afdeling af årets verdensmesterskab, det mexikanske rally. Meeke dominerede rallyet, men sejrsmarginen var beskedne 13,8 sekunder efter at Citroën var en tur af sporet, blot 750 meter fra målstregen på den afsluttende hastighedsprøve. Meeke havnede på en tilskuer parkeringsplads, fandt dog hurtigt et hul i hegnet og var tilbage igen tids nok til at sejren kom i hus. Den regerende verdensmester, Sebastien Ogier, kørte sin Ford Fiesta i mål på 2. pladsen mens Hyundais Thierry Neuville blev nr. 3. Bedste Toyota Yaris sluttede på 6. pladsen. Sammenlagt fører Ogier foran Jari-Matti Latvala (Toyota).

Kris Meek (Citroën C3) vandt i Mexico.


8. marts 2017


Le Mans: David Heinemeier Hansson i LMP2

Den amerikansk bosiddende danske racerkører, David Heinemeier Hansson, er i årets 24-timers Le Mans tilbage hvor han begyndte, nemlig i LMP2 klassen. Siden debuten for 5 år siden har den sympatiske dansker, der praktiserer sit racertalent ved hjælp af en formue indtjent gennem sin succesrige amerikanske IT-virksomhed, har efter nogle år i GT-kategorierne indgået aftale med Rebellion teamet, der skifter fra LMP1 til LMP2. "Jeg glæder mig meget til igen at køre en prototype," fortalte David i forbindelse med det store motorshow i Genève, hvor LMP2 projektet blev offentliggjort. "LMP2 bilerne er i kraft af et nyt reglement i år blevet næsten ligeså hurtige som LMP1 prototyperne, faktisk er det kun et par sekunder, der simuleret adskiller os fra Porsche og Toyota hybridracerbilerne. Det bliver meget, meget spændende." I praksis er LMP1 bilerne måske nok de hurtigste på en ideel baneomgang, men der skal ikke mange problemer til undervejs i løbet, før vi vil kunne opleve en LMP2 racer på præmieskammelen i generalklassementet.

David Heinemeier Hansson besøgte Genève Motor Show og poserer her ved Rebellions sidste-års bil. Dengang deltog teamet i LMP1.


Flere korte nyheder >>>

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt