- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


First World Testdrive: Volkswagen T-Roc


Over stok og sten i den nye ungdomsmagnet


Af Søren Clauding – 2. november 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det mest overbevisende ved det først møde med og den første køretur bag rattet af den nye VW T-Roc i forbindelse med de første internationale prøvekørsler i det klipperige landskab nær det europæiske fastlands vestligste punkt, var bilens alsidighed. Stedet, kystområderne udenfor Cascais vest for Lissabon i Portugal, var velvalgt, for det gav også mulighed for at afprøve bilens alsidighed, når det gjaldt køreegenskaberne.

 

Helt grundliggende er T-Roc skabt på den meget fleksible VW MQB platform, som indenfor en beskeden længde på 4,23 meter har givet bilen ligeså fleksible køreegenskaber. T-Roc fås med både diesel og benzinmotorer, manuel og automatisk DSG gearkasse, mulighed for firehjulstræk og oven i købet også tilpasningsmulig affjedring.

 

Tilgodeser mange behov

Som sådan tilgodeser den snart sagt et hvert behov, kunderne måtte kunne stille op med. Er man ikke kun aktiv i bylivet, men også gerne vil derud, hvor de fleste traditionelle biler giver op, er man godt kørende, for den sags skyld både med og uden firehjulstræk og den variable undervogn.

 

Vi har prøvekørt versionen med 190 hestes TSI turbobenzin motor og udgaven med 150 hestes dieselmotor (se on-board videoen med sidstnævnte her på siden), begge i kombination med DSG dobbeltkoblingsautomatgear, firehjulstrækket og variabel affjedring og kan fastslå, at begge versioner gør det rigtig godt på enhver slags underlag.

 

På plan vej

På plan asfalt styrer T-Roc næsten som en VW Golf. Næsten, for det højere tyngdepunkt kan selvklart mærkes, men forbavsende nok var krængningen gennem de snævre kurver i de portugisiske Sintra højder ret behersket. Affjedringen er forbavsende tilgivende, ja, næsten blød, hvilket gør bilen temmelig komfortabel. Den bliver i sagens natur lidt strammere, når man vælger sportsindstillingen, men man må ikke glemme, at den variable affjedring er et tilkøb.

 

Støjniveauet er lavt, naturligt nok især med benzindrift, men også dieselmotoren er godkendt. Man vil i øvrigt til T-Roc kunne vælge alternativt tre benzinmotorer på hhv. 115, 150 og 190 hk. Og effektmæssigt tilsvarende tre dieselmotorer.

 

Uproblematisk i terræn

På udfordrende klippegrund (se onboard videoen og læg også mærke til klipperne på billederne her på siderne) og ekstremt kuperet terræn er dieselmotoren at foretrække, for den gør ganske enkelt bilen mere forudsigelig at køre og det store drejningsmoment giver det fornødne overskud, hvorimod det på hurtige grusveje er hip som hap.



Firehjulstrækket løser opgaven forbilledligt og kombinationen med 7-trins DSG gearkasserne (6 trins manuel, men den har vi ikke prøvet), fungerer godt. Faktisk er teknikken så god, at hvis man blot husker at tage hovedet med, vil selv forholdsvis uerfarne bilister kunne køre helt uproblematisk og det barske terræn.

 

De individuelle features:

Basis udgaven af VW T-Roc er udrustet med automatisk nødbremse med fodgænger genkendelse men også vognbaneassistent er standard ligesom aircondition. Over basis skal man vælge side: Style eller Sport, men det handler alene om bilens udseende.

 

Motormæssigt er der i alt seks valgmuligheder, tre benzinmotorer og tre dieselmotorer på hhv. 115,150 og 190 hk. De to 115 heste versioner er alene kombineret med forhjulstræk og manuelt gearskifte. Vælger man en 150 hestes udgave kan man tilvælge 4MOTION all wheel drive, DSG dobbeltkoplings automatgear og til benzinmotoren også ACM, Active Cylinder Management (hvor to af motorens fire cylindre deaktiveres, når der ikke er brug for dem).


Dieselmotoren med 150 hk er harmonisk og trækvillig.

 


Talrige køreindstillinger

Vælger man 190 hestes udgaverne er der ikke meget tilvalg: 7 trins DSG og 4MOTION er simpelthen standard. Der findes dog yderligere et teknisk tilvalg i form af Adaptiv Chassis Control, som tilpasser støddæmperne førerens ønske.

 

Hvad de to sidstnævnte systemer angår, kan man vælge mellem fire drivline konfigurationer: Offroad, Offroad individual (hvor man individuelt sammensætter de forskellige køreparameter), og onroad indstillinger til hhv. normalt fører og sne. Kraftoverførslen tilpasses dermed de valgte kørselsforhold og sikre den rette fordeling af motorkræfterne.

 

Ved siden af dette kan man til affjedringen vælge mellem fem køreprofiler: Comfort, Normal, Eco, Sport og Individual. Det er en god mulighed for at kompensere f.eks. for en affjedring, som er blødere end man synes om.


 

Andre VW prøvekørsler – find dem hér >>>

 

Læs også:

Klippefast satsning: VW vil rocke med de unge >>>


Vi har sat den nye VW T-Roc på prøve, først på det stenede rå klippeterræn på Atlanterhavskysten vest for Cascais i Portugal og siden på snoede asfaltveje i Sintra højderne. Videoen kan også ses i Fuld HD og afsluttes med outboard køresekvenser fra området.


 


Hurtige fakta om VW T-Roc


Introduktion i Danmark: December 2017

 

Motordata (ikke alle data er til rådighed i skrivende stund):

 

Benzin:

1,0 TSI, 3 cylindre, 115 hk/5000-5500 omdr./min. 200 Nm/2000-3000 omdr./min. 0-100 km/t: 10,1 sek. Topfart: 187 km/t. Brændstoføkonomi: 19,6 km/l.

 

1,5 TSI, 4 cylindre, 150 hk, 250 Nm.

 

2,0 TSI, 4 cylindre, 190 hk/4180-6000 omdr./min. 320 Nm/1500-4180 omdr./min. 0-100 km/t: 7,2 sek. Topfart: 216 km/t. Brændstoføkonomi: 14,7 km/l (4MOTION, DSG).

 

Diesel:

1,6 TDI, 4 cylindre, 115 hk, 250 Nm.

 

2,0 TDI, 4 cylindre, 150 hk/3500-4000 omdr./min. 340 Nm/1750-3000 omdr./min. 0-100 km/t: 8,4 sek. Topfart: 200 km/t. Brændstoføkonomi: 19,6 km/l.

 

2,0 TDI, 4 cylindre, 190 hk. 400 Nm.

 

Alle motorer overholder Euro 6 normen.

 

Længde: 4,23 meter.

Bredde: 1,82 meter.

Højde: 1,57 meter.

Frihøjde: 16,1 cm.

Bagagerum: 445/1290 liter.


Enteriørdesignet er smart og kan være farverigt, hvis man ønsker det. Plastmaterialerne vil nogle måske finde lidt "billige" - hård plast med halvblank overflade. Omvendt er de lette at rengøre, hvis man har været derude, hvor det støver.

 

 

Lys-profilen giver T-Roc et unikt udseende.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt