- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


First Word Testdrive: Mazda CX-5

Dynamik og komfort i skøn forening


Af Søren Clauding – 18. maj 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mazda har altid været kendetegnet ved gode og dynamiske køreegenskaber, det er en del af bilernes DNA. Med introduktionen af den nye generation CX-5, den populære mellemstørrelse SUV, rykker Mazda på definitionerne af dynamiske køreegenskaber. Nu går køredynamik for alvor hånd i hånd med kørekomfort. Det var en af de bemærkelsesværdige oplevelser i forbindelse med de første internationale prøvekørsler af den nye bil, som lander hos de danske forhandlere allerede omkring 1. juni.

 

Udfordringerne ved at bygge en SUV, er bl.a. kombinationen af stor frihøjde, stor totalhøjde og ønsket om personbilsagtige køreegenskaber. Det klares typisk ved mekanisk at begrænse krængningen, ikke mindst vha. en stram affjedring. Det tillader man sig især i Europa, hvor erfaringerne viser, at de fleste bilister sætter pris på en spændstig affjedring. Men man ofrer affjedringskomforten på den konto.

 

Fabelagtig affjedring

Man kan også sætte større hjul på og lavprofildæk. Igen er affjedringskomforten taberen. Men sådan er det ikke i den nye Mazda. Med 19” hjul, 225 mm brede 55 procent lavprofildæk har CX-5 en glimrende komfortabel affjedring. Og på plan asfalt absorberes både små og store ujævnheder forbilledligt.

 

Den forhjulstrukne version med 165 hestes benzinmotor og manuelt gear håndterede regulært ujævne og stenede offroad veje til topkarakter (få et indtryk deraf i videoen her på siden). Styringen er eminent, men den skulle være markant skarpere med de nævnte hjul frem for de udgaver, som har 17” hjul (ifølge en god kollega).

 

Undertegnede kørte foruden denne version også modellen med 175 hestes dieselmotor, automatgear og firehjulstræk. Sidstnævnte er naturligt nok tungere end førstnævnte, 175 kg er forskellen, og den forskel opleves ved, at benzin versionen er mere viril.

 

G-Vectoring Control er fortsat unikt

Mazda er fortsat den eneste bilproducent, der udstyrer bilerne med det såkaldte G-Vectoring Control, som er et motorstyringssystem, der på baggrund af styreudslag og speederposition, når man giver gas gennem en kurve, momentant nedsætter det drejningsmoment, som leveres til forhjulene.

 

Derved vipper bilen for et øjeblik en smule fremover (det svarer lidt til at træde på bremsepedalen brøkdele af et sekund), derved øges hjulenes tryk på vejen, dækkene får bedre vejgreb og styringen bliver mere præcis.

Systemet er i øvrigt konstant i funktion og er dermed en anden måde at medvirke til sikker kørsel på.

 

Foruden de fine køreegenskaber er det reducerede støjniveau yderst iørefaldende. Det får man også en ide om gennem videoen her på siden.  Og det ødelægger enhver opfattelse af, at sportslig køredynamik er forbundet med støj. En Mazda CX-5 støjer virkelig kun minimalt.

 

SKYACTIV motorer

Resultatet er en usædvanlig blød køreoplevelse med fremragende styreegenskaber, affjedring og ringe støj. Oven i det kommer så oplevelsen af de tre motorer, man kan vælge en CX-5 med. Den prøvekørte turbo diesel version leverede det velkendte turbotryk, men benzinmotoren uden turbolader følger en lineær omdrejningskurve og fordi turbo trykket mangler, fornemmes den langsommere end den er.

 

Det virker jo ikke særlig dynamisk. Men se, det kommer an på… for med den lineært accelererende benziner har man en langt mere præcis føling med vejen, kræfterne leveres kontinuerligt og man kommer hurtigt frem. 0-100 km/t på omkring 10 sekunder er mere end godkendt.


2-liters SKYACTIV-G motoren leverer 165 benzinheste.

 

2,2 liters SKYACTIV-D dieselmotoren kan fås med 150 hhv. 175 hestekræfter.


Alt det andet:

Der kan skrives side op og side ned om alle de tekniske finurligheder i en Mazda CX-5.

Men også andre egenskaber bør nævnes:

 

LED forlygterne er matrix opdelte i 12 segmenter. I den anden ende af bilen introducerer Mazda for første gang en elektrisk bagklap. Firehjulstrækket er af den type, der ustandseligt balancerer kraftoverførslen mellem de fire hjul. Støjdæmpningen har fundet sted overalt i bilen. Isoleringen i dørpanelerne og stolperne er væsentligt forøget og alle huller mellem bagagerum og kabine er lukket. Ruderne er tykkere og alle samlinger tætnet bedre, og hjulophængene er hele vejen igennem gjort mindre støjende.


 


Og så har man droppet den hidtidige sammenknytning mellem udstyr og drivline.  Det betyder, at man i startfasen kan levere en CX-5 med enten en 2 liters benzinmotor på 165 hk, en 2,2 liters diesel på 150 hk eller en tilsvarende maskine på 175 hk. På vej er yderligere en 2,5 liters benzinmotor med aktiv cylinder teknologi, så to af cylindrene kobles fra hvis der ikke er brug for maksimal effekt – som er på ikke mindre end 194 hk.

 

De kan så kombineres med Core udstyret (undtagelsen er de to kraftigste motorvarianter, trods alt).

Andre Mazda prøvekørsler – find dem her >>>

 

Læs også:

Mazda CX-5: Succesen fortsætter >>>


Den helt nye Mazda CX-5 overrasker ved sit lave støjniveau og sine fabelagtige køreegenskaber - kør med en tur. Videoen kan også ses i Fuld HD.


 


De vigtigste fakta om den helt nye Mazda CX-5


Introduktion i Danmark: Juni 2017

 

Eksempler på pris og udstyrskombinationer:

 

Benzin (SKYACTIV-G):

2,0 165 hk Core, FWD, 0-100 km/t: 10,4 sek., topfart: 201 km/t, 15,6 km/l. Pris: kr. 309.998.

2,0 165 hk Vision, FWD, 0-100 km/t: 10,4 sek., topfart: 201 km/t, 15,6 km/l. Pris: kr. 364.998.

2,0 165 hk Optimum, FWD, 0-100 km/t: 10,4 sek., topfart: 201 km/t, 15,6 km/l. Pris: kr. 389.998.

2,5 194 hk Optimum, 4WD, 0-100 km/t: 9,2 sek., topfart: 195 km/t, 14,1 km/l. Pris: kr. 309.998.

 

Diesel (SKYACTIV-D):

2,2 150 hk Core, FWD, 0-100 km/t: 9,4 sek., topfart: 204 km/t, 20,0 km/l. Pris: kr. 349.998.

2,2 150 hk Optimum, 4WD, 0-100 km/t: 9,6 sek., topfart: 199 km/t, 18,5 km/l. Pris: kr. 474.998.

2,2 175 hk Optimum, 4WD aut., 0-100 km/t: 9,0 sek., topfart: 208 km/t, 18,5 km/l. Pris: kr. 508.998.

 

Længde: 4,55 meter.

Højde: 1,68 (inkl. hajfinne antennen).

Frihøjde: 19,2 cm.

 

Bagagerumskapacitet: 507 liter (VDA) / 1620 liter.

 

Udstyrsniveauer:

Core: Bl.a. G-Vectoring Control, 17” stålfælge. Fuld LED forlygter. El-sidespejle med varme. Sædevarme for. 40-20-40 splitbagsæde. El-ruder for og bag. Aircondition. Fartpilot med –begrænser. Automatisk nødbremse.

 

Vision: Core+ bl.a. 17” alufælge. Læderrat. Sidespejle med automatisk forldefunktion. Dynamisk kurvelys. Regn- og lyssensor. 2-zone klimaanlæg. 7” skærm med HMI commander. Ratvarme. LED tågeforlygter. Blind Spot Monitoring. Rear Cross Traffic Alert. P-sensorer for og bag.

 

Optimum: Vision + bl.a. 19” alufælge. Bose audio med 10 højtalere. Sorte lædersæder. Nøglefri låse- og startsystem. Adaptive Fuld LED forlygter. Sædevarme ved bagsædet. Bakkamera. El-forsæder. Head-up display. Elektrisk bagklap.


Link til importøren


Hver LED lygte består af 12 individuelle blokke eller segmenter.

 

Funktionelt og pænt: Det nye CX-5 interiør design.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt