|
Tendenserne i bilverdenen har det med at folde sig
ud til åben skue på de store motorshows. Måske netop
pga., at Genéve Motor Show afholdes i årets
optimistiske forårsmåneder, er tendenserne endnu
mere klare i det globale samlingspunkt, som den
schweiziske provinsby over årene har udviklet sig
til. Men i år: Man skal lede længe efter tendenser
og selv efter grundig søgen er det vanskeligt, at se
den røde tråd. Hvor tendensen i fjor virkelig var
usynlig eller mest kunne udtrykkes ved, at der ingen
var, er den i år ligeså åbenlys indlysende som den
er svær at se.
Godt gennemtærskede emner som vifter af drivliner,
selvkørende biler, nostalgiske muskelbiler og
livsstils dit-og-dat er nemlig blevet overhalet af
virkeligheden. Den urolige internationale situation
med det før så veldefinerede verdensmarked betyder,
at tingene ikke kører af sig selv, som mange måske
tidligere har været forkælet med at de gjorde. Frem for alt kører bilerne ikke af sig
selv, som mange
måske forventede, at de snart ville gøre. Og netop
det er tendensen, et spejl af virkeligheden. Det er
ligesom at konstatere, at man ikke kan se skoven for
bar træer.
Der er lang vej til selvkørende biler
Men det er meget tydeligt: Der er lang vej til
selvkørende biler. De store bilfabrikker arbejder
intensivt på at nå det ultimative mål: At skabe små,
individuelle og gerne elektriske mini-lokomotiver,
der kan køre hvor som helst, helt af sig selv og
også helt uden skinner. Sikkert, stabilt og
underholdende, næh, stod der underholdende? Nå, jo:
Passagererne kan jo underholde sig bag deres
medbragte skærme, hvor den virtuelle verden udfolder
sig i al dens uvirkelige pragt.
Tja, de kan jo også kikke ud af vinduerne og nyde
landskaberne, alt imens køretøjet bringer dem
derhen, hvor de på forhånd har defineret at de skal.
Ingen svinkeærinder, ingen overraskelser, ingen ”gå
på opdagelse” mere. Intet under at underholdning
findes på skærmen og ikke i virkeligheden.
Bilernes tid er ikke forbi endnu
Men bare rolig: Det scenarie er ikke lige om
hjørnet. Bilernes tid er ikke forbi endnu. Skal de
køre af sig selv, skal de kunne finde vej, når det
sner, og de skal kunne stå fast, når det er glat. De
skal være forberedte på det uforudsete, de skal
kunne reagere på hurtige og måske endda modstriden
ordre fra passagerer, der har mistet overblikket. De
skal oven i købet kunne kompensere for manglende
planlægning eller impulsive ønsker. For det er vel
fortsat mennesker, de skal transportere og de små
køretøjer skal jo ikke blot være en anden slags tog
– for tog, dem har vi jo haft i snart flere
århundrede.
Jo, der er lang vej endnu, ikke mindst fordi de små
”biler” også vil skulle kunne håndtere
transportopgaver i uvejsomme terræner, de skal kunne
køre over stok og sten, de skal kunne tage højde for
forskellige udviklingstrin, hvor i verden de nu
måtte få overladt mobilitetsopgaven. Der er lang vej
endnu, meget lang.
Plads til levende mennesker
Heldigvis, for på en biludstilling, som et motor
show jo ret beset er, er der stadig plads til at gå
på opdagelse, blandt farverig designkunst, blandt
emotionelle udtryk, blandt drømme og deres
opfyldelse. Der er store biler, små biler, dyre
biler, billige biler, alsidige biler og temmelig
begrænsede køretøjer. Biler, der skal kunne opfylde
deres ejeres ønsker, og ønsker er der heldigvis
ligeså mange af, som der er mennesker på jorden – om
end mange af ønskerne måske ligner hinanden.
Så…over til den virkelige verden, til nuet, til det,
der trækker omkring 700.000 gæster indenfor i det
store, men endda kompakte udstillingscenter, Palexpo,
lige overfor Genèves gateway til verden i form af
den ligeså kompakte lufthavn, som lægger en naturlig
begrænsning på, hvor store mængder udenlandske
gæster, der begiver sig indenfor i de hellige
haller.
Et udsnit af oplevelserne i Genève findes via dette
link >>> |
