Honda Civic Type R er endnu ikke kommet på markedet.
Men kort tid efter, at den havde officiel
verdenspremiere på Genève Motor Show, sendte Honda
bilen på rekord-turné gennem samtlige kurver på den
berygtede og udfordrende Nordschleife på Nürburgring
i de tyske Eiffelbjerge.
Og endnu engang satte den rekorden for
forhjulstrukne biler. 7 minutter og 43,8 sekunder
benyttede den på, med sine 316 hestekræfter at skære
3 sekunder af banerekorden, som forinden havde
tilhørt VW Golf GTI Clubsport S.
I forhold til forgængeren var den nye Type R næsten
7 sekunder hurtigere rundt på banen, hvor den satte
rekorden i 2015.
Maskineriet på den nye bil er en 2-liters
4-cylindret VTEC motor, som foruden de 316 hk også
leverer et drejningsmoment på 400 Nm. Imponerende er
det også, at kræfterne overføres til asfalten via en
6-trins manuel gearkasse.
Der er benyttet store mængder af kulfiber i
konstruktionen og letmetalfælgene er 20" store.
Cockpittet i Honda Civic Type R
Brintbilen
Clarity havde en fremtrædende plads hos Honda. |