Vi havde på forhånd en vis fornemmelse af, hvordan
den kørte, den nye Toyota Proace. Den er skabt som
en varebil, en ret velkørende varebil, men hvordan
hænger det sammen, når man monterer sæde på sæde på
sæde på sæde… og i stedet for varetransport tillader
op til 9 fuldvoksne personer indtage den rummelige
kabine.
Det korte svar er: det fungerer udmærket. Det
fungerer faktisk ligeså godt som det gør hos
konkurrenter som f.eks. i personbilsudgaven af
Mercedes Vito og det er vel ikke det ringeste, man
kan blive sammenlignet med. Men i samme åndedrag:
Den kører som en varebil, men det er ikke negativt,
for moderne varebiler, Proace inklusive, kører
rigtig godt – langt bedre, end man måske umiddelbart
skulle tro, når man ser deres størrelse og facon.
Varevognsfølelse elimineret
Og så har Toyota arbejdet målrettet på at fjerne
varevogns-følelsen og skabe en personbil. Det har de
gjort ved hjælp af et godt materialevalg, masser af
isolering og ikke mindst en yderst gennemtænkt
indretning.
Og glem så lige, at vi skrev én yderst gennemtænkt
indretning. Toyota Proace Verso, som den hedder, når
der er sæder i bilen i stedet for et stort tomt rum,
har en lang række indretningsmuligheder, baseret på
et effektivt skinnesystem, variable sæder og god
rumudnyttelse. Den ultimative luksus version er
VIP-udgaven, men den er så ”VIP’et”, at den ikke
gang blev præsenteret ”fysisk” i tilknytning til de
første internationale prøvekørsler af Proace Verso,
som fandt sted i det flade polske landskab vest for
Warszawa.
Det er nok heller ikke denne business variant med
kaptajnsstole og kontorindretning, der vil blive
solgt flest af. Eller måske er det. Ikke engang hos
Toyota ved man det, for man har ingen erfaring med
markedet for den type køretøjer, for det er år og
dag siden, at verdens største bilproducent har
kunnet tilbyde noget, der blot ligner en Proace
Verso.
Tre forskellige længder
Proace Verso kan ligesom varevognsudgaven købes i
tre forskellige længder. 5,31 meter, 4,96 meter og
måske mest forbavsende også i en længde på blot 4,61
meter. Alle har de mulighed for at huse 9 passagerer
– afhængig af indretning – og som sådan er bilen vel
den mest alsidige kompakte bil på markedet
(suppleret af tilsvarende muligheder hos
samarbejdspartnerne fra PSA koncernen, Citroën og
Peugeot).
Fortil er cockpittet i den grad blev gjort
personbils-spiseligt. Stiger man fra varebilen over
i Verso’en er det som at skifte verden. Bag
forsæderne, som i den prøvekørte udgave havde to
individuelle forsæder og altså derfor ”kun” kunne
rumme 8 personer, er der en eller to sæderækker.
Kabinen i Compact-versionen af Proace Verso:
Vælger man det sidste, får man en meget fleksibel
minibus. Med sæderne bageste position er der rigelig
benplads ved alle siddepladser, der er god plads
over skulderen, fordi bilen godt nok er kort, men
også 2,20 meter bred. Allerbagest er der da stort
set ingen bagageplads, men i samme øjeblik, man
begynder at justere sæderne individuelt i forhold
til hverandre og måske endda lægger et eller flere
ryglæn ned i vandret position (på bekostning af
siddepladsen, naturligvis), begynder man at fornemme
den store fleksibilitet, og der skal ikke meget til
at kompensere for det konventionelle bagagerum med
bagageplads på, foran og bag et eller flere af
sæderne.
Man kan stå både i skygge og læ under den kolossale
bagklap.
Er det blot småting, man skal have ind bagi, åbner
man vinduet (i den mellemste udstyrsversion og
derover). Derved kan bagagerummet betjenes delvist,
når pladsen bag bilen er minimeret.
Støjer minimalt
Hvad køreegenskaberne angår, er den mest
iørefaldende forskel mellem varebilen og Verso,
netop det iørefaldende. Den støjer mindre pga. den
høje grad af isolering. Og hvad vejbeliggenheden
angår, varierer den naturligt nok med graden af
læsning.
En Proace Verso må lastes med 1400 kg – uanset
længde – og i den lange udgave har man, foruden de
op til ni siddepladser også temmelig meget ordinær
bagageplads. Man kommer så også hurtigt derop ad i
vægt. 9 velvoksne personer på 80-90 kg snupper over
halvdelen af last kapaciteten og det giver en
anderledes kørsel.
115 hestekræfter er sagen
Vi prøvede Proace Verso mest med en momentstærk
150-hestes dieselmotor (som får bilen til at køre
tæt ved 20 km/l – men det er så uden læs) og er ikke
i tvivl om, at den er god, hvis man vil anvende
bilens kapacitet. Fartegenskaberne er udmærket –
0-100 km/t klares på 11 sekunder – men Verso findes
også i en version med 115 hestekræfter, som vi
prøvede i varebilsudgaven og som glimrende kan klare
opgaven. Det bliver nok den, Toyota automatisk
kommer til at sælge.
Dieselmotorerne er lagt dybt i motorrummet - det er
med til at sikre god stabilitet trods et ellers højt
tyngdepunkt.
Fordi, når den helt nye Toyota Proace Verso kommer
til Danmark omkring ved årsskiftet, indeholder
modelprogrammet formentlig ikke 150-hestes udgaven.
Verso’en findes alternativt med op til 177
hestekræfter i kombination med en automatisk
transmission og det er næppe heller nogen dårlig
kombination.
Vi må vente lidt med priserne
Da der er temmelig lang tid til, at bilen kommer til
Danmark, er Toyota i Danmark ikke helt færdig med
prisforhandlingerne med moderselskabet. i skrivende
stund er der derfor ikke det, der bare ligner en
prisindikation. Men man kan jo, ligesom de også gør
hos Toyota, skæve lidt til konkurrenterne.
Til gengæld har man rimelig meget styr på
udstyrsvarianter og –muligheder, og udstyret er
omfattende. Alle versioner leveres eksempelvis med
skydedøre til de bageste gemakker, én eller to, som
man også vil kunne få med elektrisk op lukning og
lukning.
|