Det er muligt, at KIA lægger vægt på, at KIA Niro
ikke skal sælges som en hybridbil, men blot som en
benzinøkonomisk bil med mange gode egenskaber, som
dog kan tilskrives den særlige hybridteknologi. Men
man har ikke sovet i timen, man har lært af andres
erfaringer og KIA Niro virker usædvanlig
gennemarbejdet, hvad de første internationale
prøvekørsler på spanske landeveje gav et klart
billede af.
Hybridteknologien består af en 1,6 liters
benzinmotor uden turbolader i kombination med en
elektromotor. Benzinmotoren yder op til 105 hk og
elmotoren lægger yderligere 44 hk oveni. Fordi de
ikke samtidig når deres maksimale ydelse, er den
akkumulerede effekt 141 hk.
Dobbeltkoblingsgear – en helt ny oplevelse
De to motorer og deres indbyrdes funktion er koblet
sammen via en til formålet udviklet 6-trins
dobbeltkoblingsgearkasse,
hvorpå man i øvrigt har monteret elmotoren. Derved
har man undgået den e-CVT ”million-gear” løsning,
som bruges af visse af konkurrenterne, ikke mindst
markedslederne fra Toyota.
Da benzinmotoren har et temmelig lineært
accelerationsforløb, får den assistance fra
elmotoren efter behov. Umærkeligt kobles elmotoren
til og fra og man oplever egentlig mest dens
eksistens gennem det ekstra skub, som elmotorens
drejningsmoment på 170 Nm giver, når der er brug for
det (det føles lidt som et turbotryk, når
turboladeren er kommet op i omdrejninger – her er
der bare ingen ”turbotøven” overhovedet, momentet er
der øjeblikkeligt).
Man hører også en forskel, fordi man ofte ved ligeud
kørsel eller lidt nedad bakke alene kører på
elektricitet. Og når benzinmotoren sættes i gang,
kan man naturligvis høre lidt til den, selvom KIA
har arbejdet målrettet på at reducere motorlyden
mest mulig.
Dynamisk oplevelse
Som sådan er KIA Niro en bemærkelsesværdig dynamisk
oplevelse, for styreegenskaberne og
kurveegenskaberne i det hele taget er også meget
fine og inspirerende. KIA Niro har som crossover en
mellemstor frihøjde på 16 cm – det skal man hele
tiden huske på, når man forholder sig til bilen. Og
så kan kørslen endda gøres endnu mere skarp, hvis
man monterer 18” hjul i stedet for de 16” hjul, der
er standard. Men pas på: I samme øjeblik hjulskiftet
har fundet sted, er benzinøkonomien forringet
temmelig meget – fra 26,3 km/l til 22,7 km/l.
Michelins dæk med lav rullemodstand og de
aerodynamiske fælge medvirker direkte til at
forbedre benzinøkonomien dramatisk.
Forklaringen er, at fælgdesignet er anderledes og
dækbredden ligeså. I stedet for 225 mm brede dæk
kører man med 205 mm bredde på 16” hjulene. Men
vigtigst: de mindre fælge er monteret med Michelins
Green X-serie med ekstra lav rullemodstand.
Beskeden forskel
Man kunne frygte, at det ville reducere vejgrebet og
køreegenskaberne i det hele taget. Svaret er: det
gør det også, men hvad styrepræcision og stabilitet
angår er det beskedent. Der vindes til gengæld lidt
på affjedringskomforten og det er nu ikke så ringe,
for ingen køber vel en økonomisk hybridbil for at
køre racerkørsel gennem kurverne…
En del af forklaringen på de gode køreegenskaber
findes givet vis i det højteknologiske karrosseri og
tilsvarende chassis konstruktion med omfattende brug
af højstyrkestål og aluminium, som gør Niro
bemærkelsesværdig let (egenvægt: 1425 kg), samt det
avancerede dobbelte wishbone baghjulsophæng af samme
type, som man finder på racerbiler.
Frydefuldt…
Igangsætningen, efter at man har holdt stille, er i
øvrigt en frydefuld fornøjelse. Niro starter som en
elbil, lydløst og helt uden ryk – som visse
højpotente elbiler ellers kan have for vane. Hvis
assistance fra benzinmotoren er nødvendig, sker det
først efter et par sekunder og uden en traditionel
startmotor sker den ligeså umærkeligt og lydløst –
til tider var man i tvivl om, hvornår benzinmotoren
satte i gang. Rigtig godt gået, KIA!
Og så er KIA lykkedes med det helt unikke for en
hybridbil, og det skal nok tilskrives
dobbeltkoblingsgearet: Man må køre med anhænger,
oven i købet på 1300 kg. Det er helt på niveau med
det, man må i en hvilken som helst anden crossover
med samme motoreffekt.
Hastighedsbegrænsningen
På ét punkt falder KIA Niro igennem, fordi den er en
hybrid. Topfarten er kun 162 km/t, men tilsvarende
udfordringer har også de andre hybridbiler på
markedet. Accelerationstallet til 100 km/t på 11,5
sekunder er heller ikke overbevisende, men ved de
lavere hastigheder er bilen usædvanlig kvik – det er
kun, når den nærmere sig de magiske 100 km/t, at det
begynder at knibe.
Men hvem kan ikke leve med det på et
hastighedsbegrænset vejnet, når man så i tilgift
finder ud af, at forbrugstallet ved landevejskørsel
også er meget fint: 25,6 km/l (med 16” hjul), altså
næsten det samme som ved blandet kørsel, til trods
for at elmotoren ikke blander sig så meget ved den
konstante kørsel på landevejen.
Perspektiverne
KIA Niro er den første hybridbil fra KIA og der er
kun én drivline til rådighed. Om et års tid kommer
KIA Niro imidlertid som plug-in hybrid, hvor man kan
”tanke elektricitet” fra en stikkontakt. Der er
ingen konkrete meldinger derom, men i vores optik
kan det kun retfærdiggøres, hvis man leverer bilen
med et batteri med forøget kapacitet og en større
elmotor, så bilen reelt vil kunne køre måske 20-30
kilometer på elektrisk strøm alene. Det bliver en
spændende udvikling at følge.
Diffuseren under bagkofangeren har også en
benzin-økonomisk aerodynamisk effekt. |