- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2015 Le Mans på Motorsiden

Op til og under årets 24-timers løb i Le Mans bringer vi aktuelle historier fra Le Mans >>>

24 timers Le Mans på Motorsiden præsenteres i samarbejde med TOYOTA HYBRID og DUNLOP


   


Young Driver Aston Martin raceren ligger til at opnå den bedste danske placering i Le Mans i år.


24 timers Le Mans 2015:

Dansk opdatering med godt 3 timer tilbage


Søndag 12:45

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et 24-timers Le Mans blev et race uden Tom Kristensen. Vi er forvænt i Danmark, og muligheden for at få en dansker på podiet i bare én af klasserne er så småt ved at ebbe ud.

 

David Heinemeier Hansson: Udgået

I LM P2 klassen har Ligier-Honda’en med bl.a. David Heinemeier Hansson løbet igennem haft store problemer. Der er først og fremmest i lækage i olietanken, som man gentagne gange har forsøgt at reparere. Efter ni timer kapitulerede de og trak bilen ud af løbet, og den sympatiske danske forretningsmand, bosiddende i USA, kunne trække sig tilbage sammen med familien, deriblandt hans mor, som David havde inviteret til Le Mans… Hyggeligt i alle fald.

 

Kristian Poulsen: Udgået

I GTE Am klassen er Kristian Poulsen og hans italienske holdkammerater og deres Labre Competition Chevrolet Corvette også ud af løbet. Også det skete ved midnatstid. Efter den kraftige afkørsel i lørdagens opvarmning dukkede skjulte skader op undervejs i løbet og man valgte at trække bilen ud, for ikke at udsætte kørerne for unødige risici. Måske kommer bilen i øvrigt snart ud at køre igen, for Jan Magnussen satser på at låne den i et par løb, som erstatning for den Corvette, der blev totalskadet torsdag aften.

 

Michael Christensen: Et spinkelt håb

LM GTE Pro klassen er den, vi danskere skal holde øje med. Bedst placeret indtil for lidt siden lå Michael Christensen i Porsche nr. 91. Han lå på 3. pladsen og havde godt nok et problem ud på natten med en støddæmper i forhjulsophænget, det kostede lidt tid og dengang en podieplacering, men så ramlede han ind i yderligere vanskeligheder og er i skrivende stund nr. 5. Han samt de to teamkolleger, Richard Lietz og Jörg Bergmeister har nu som opgave at få fabriks-Porschen sikkert i mål.

 

Young Driver Aston Martin: bedste danskere

Så skulle man tro, at vejen var banet for den heldanske Aston Martin racer med Christoffer Nygaard, Nicki Thiim og Marco Sørensen. Men trods en fremragende indsats i forsøget på at køre noget af det ind, man havde mistet pga. problemer med servostyringen først på aftenen lørdag, er de på 4. pladsen. Skal den placering forvandles til en podieplacering, skal de satse på andres uheld, for der er fire omgange derop. Det er en umulig opgave selv at løse.

 

David Heinemeier Hanssons Ligier havde det bedst mens den stadig var på vej til startopstillingen. I løbet havde man problemer fra begyndelsen af.

 

Michael Christensen kører stabilt, men det har ikke været et uproblematisk løb for den danske Porsche fabrikskører.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt