- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Følg Le Mans på Motorsiden

Op til og under årets 24-timers løb i Le Mans bringer vi aktuelle historier fra Le Mans >>>

24 timers Le Mans på Motorsiden præsenteres i samarbejde med TOYOTA HYBRID og Michelin

       


Christoffer Nygaard & Co fører fortsat


24 timers Le Mans 2014: I nattens mulm og mørke


Lørdag klokken 23:00

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mørket har sænket sig over Le Mans, men der er på ingen måde faldet ro over deltagerne. Imidlertid er der ved at tegne sig et billede. Og egentlig er det jo meget nemt: De, der er bagefter, skal forsøge at avancere, mens de, der er foran, skal holde skansen.

 

"Det lyder jo meget let," siger Christoffer Nygaard, der kan glæde sig over at perfekt pitstrategi og overraskende hurtig kørsel af Paul Dalla Lana har bragt Aston Martin nr. 98 i spidsen. "Men vi skal blot holde farten, skifte dæk og tanke om, så burde den være hjemme."

 

Men virkeligheden er, at ikke mindst Christoffer Nygaard ved, at så let er det ikke. I fjor delte han bil med Allan Simonsen og Kristian Poulsen. Løbet var kun 10 minutter gammelt, da Allan Simonsen kørte galt. Det tragiske udfald kender vi, men netop det viser, hvor lille forskellen er på succes og ulykke.

 

Men Aston Martin teamet har gjort det godt. Ikke kun Christoffer Nygaards hold men også den hel-danske Aston med David Heinemeier Hansson, kristian Poulsen og Nicki Thiim.

 

Thiim er den hurtigste af de tre, den yngste og trods sin alder på bare 25 år også den mest rutinerede. Han er Audi fabrikskører, lånt ud til Aston Martin til Le Mans og kører motorløb hver weekend.

 

"Nicki skal køre alt det han må," fortæller David Heinemeier Hansson, "dvs. 14 timers, så kører Kristian og jeg resten. Nicki er klart den hurtigste af os og det ville være dumt at sætte et godt resultat over styr ved t dele kørslen mellem os alle."

 

Udfordringen for de to Aston Martin racere, der ligger på hhv. 1. og 2. pladsen i GTE Am klassen er, ikke at lade den indbyrdes konkurrence tage overhånd. Klarer de det, holder materiellet, vil det udmærket kunne blive dansk 1-2 i GTE Am. Men... der kan ske meget i nattens mulm og mørke.


Christoffer Nygaard stråler: Nu skal vi bare køre sejren hjem. Bare...

David Heinemeier Hansson har fået assistance med hjemme fra. Sønnen Colt trives på Le Mans.

 

Heinemeier Hansson og Kristian Poulsen kører det de skal og overlader det tunge læs til Nicki Thiim.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt