Godt en
time resterer af 24-timers Le Mans. Og Porsche er
ude af racet. Dermed er der lagt op til at Audi
tager endnu en sejr i den enestående motorløb, men
der skal sort uheld til for Audi nr. 2, hvis det
skal blive en 10. sejr til Tom Kristensen, der kører
Audi nr. 1. For Toyotas vedkommende er en
podieplacering indenfor rækkevidde.
Porsche
919 Hybrid-raceren har dog haft problemer meget af
løbet. Bremsebalancen var ikke i orden og man havde
svært ved at holde tempoet. det sås tydeligt i den
seneste time, hvor Audi nr. 2 stødt og roligt
barberede Porsche nr. 20 racerens forspring ned til
ingenting.
Tilfældet
ville, at Audi'en var kommet forbi, da Porschen gav
op. Nu er der en enkelt af de debuterende tyske
hybridracere tilbage i løbet, på en respektabel 4.
plads.
Spændingen i løbets sidste fase handler alene om,
hvorvidt Audi'erne kan undgå problemer. Tom
Kristensen vil realistisk kun kunne tage sejren,
hvis der opstår problemer for den førende bil, for
afstanden imellem dem er 3 omgange.
Magnussen på vej mod podiet
Jan
Magnussen ser i GTE Pro klassen ud til at få et
resultat ud af sin udholdenhed. Problemer med bilens
indbyggede donkraft og uheldig pit-timing har sat
Chevrolet Corvetten tilbage, men nu ligger den
stabilt på 3. pladsen - endda med Corvette nr. 74 på
4.pladsen, der var bilen der førte store dele af
løbet.
Aston
Martin nr. 95 fortsat i føring
I GTE Am
klassen holder den hel-danske Aston Martin fortsat
skansen. De havde lige et kort øjeblik med
problemer, hvor bilen gik i stå. Hvad det var et
signal om vides ikke, men den kører fortsat på
konkurrencedygtige tider og har et forspring på tre
omgange til klassens nr. 2.
Aston
Martin nr. 98 med bl.a. Christoffer Nygaard ligger
skiftevis på 5. og 6. pladsen - ren respektabel
placering efter nattens problemer. |