Det skete
for Audi nr. 2. Den mistede føringen i 24-timers Le
Mans, da turboladeren stod af. Det samme skete nu
for Audi nr. 1. Samme resultat.
Indtil nu
har Porsche med startnummer 20 på siden kørt som et
klokkeværk. Og den er i føring af racet.
Men tre
timer resterer og tre timer er lang tid - faktisk
næsten det dobbelte af et formel 1 race.
Status i
spidsen er, at Porschen fører. Den køres på skift af
Timo Bernhard, Mark Webber og Brendon Hartley. Audi
nr. 2 er tilbage på 2. pladsen, mindre end halvandet
minut efter Porschen. Og Tom Kristensens Audi nr. 1
er fire omgange efter på 4. pladsen.
Og ikke
at forglemme eller overse: Toyota nr. 8 er på 4.
pladsen, blot tre omgange efter Audi nr. 1. Og glem
heller ikke: Tre timer er lang tid...
Jan
Magnussen optimist
I GTE Pro
klassen er Jan Magnussen optimist og har måske også
grund til at være det. Hans Chevrolet Corvette blev
sat tilbage tidlig i løbet, fortrinsvis småting som
dårlig timing af safetycar på banen, forkert
vurderet dækskifte, da regnen satte ind, og en
defekt ventil i bilens indbyggede donkraft, som
forsinkede holdet med en omgang lørdag aften.
Nu kører
Corvetten perfekt, Jan Magnussen & Co. ligger på
4.pladsen og Jan selv siger:
"Søndag
morgen er altid spændende på Le Mans, for nu
begynder trætheden at melde sig hos kørerne.
Samtidig tager man hul på sidste tredjedel af løbet,
hvilket betyder, at der snart skal ske noget, hvis
man ikke ligger helt i front."
Dansk
føring
I GTE Am
klassen formår det heldanske Aston Martin hold at
fastholde føringen. David Heinemeier Hansson,
Kristian Poulsen og ikke mindst Nicki Thiim, som har
kørt klart det meste af racet af de tre (det var
også planen...), har tre omgange til Porschen på 2.
pladsen.
Aston
Martin nr. 98 med bl.a. Christoffer Nygaard i
cockpittet mistede føringen, da en der skulle
skiftes en slange eller et rør i servostyringen,
formentlig selvforskyldt efter, gætter vi på, et
lidt for hårdt møde med de høje kantsten på
racerbanen.
Jan
Magnussen er optimist. |