Set udefra handler årets 24-timers Le Mans helt
overordnet om tvekampen mellem Audi og Toyota. Audi
har erfaringen, opnået gennem 11 sejre i det
traditionsrige langdistanceløb, Toyota er nye, og
har fra serieproducerede biler langt mere erfaring
med hybridteknologi.
Sådan er praktikken imidlertid ikke helt.
Teknikken gør forskel
Audis racerbil er drevet af en 3,7 liters V6
turbodieselmotor og Audi anvender en
hybridteknologi, der er reglementsmæssigt begrænset,
så den kun kan benyttes i kort tid ad gangen.
Hybridsystemet består af to elektrisk
svinghjuls-akkumulatorer, der hver præsterer 75 kW
men reglementsmæssigt højst må levere 500 kJ af
gangen, og hybridmotoren trækker på forhjulene.
Derved er bilerne altså i princippet
firehjulstrukne, i hvert fald indimellem.
Toyotas racerbil drives af en 3,4 liters V8 benzin sugemotor (altså uden turbolader). Toyota kørte i
fjor med træk fra
elektromotorerne på baghjulene. Systemet hos Toyota
er baseret på såkaldte super kondensatorer, der
oplades ved nedbremsning og kun kan fastholde den
opladede energi tre sekunder - og derfor skal af
med energien øjeblikkeligt. Syv steder
(reglementsdefineret) banen rundt
kan Toyota'en får 300 hestekræfter ekstra på
baghjulene.
Reglementet skal udligne
De forskelle har arrangørerne, ACO og det
internationale bilforbund, FIA forsøgt at udligne
ved at fastlægge forskellige kriterier for
anvendelsen af hybridteknologien og velkendte
restriktorer på indsugningssystemerne. Også bilernes
tankstørrelse gør en forskel, fordi en benzinbil
kører kortere på literen end en dieselbil og derfor
oftere skal i pit og tanke op.
Imidlertid har de første løb i år rejst
spørgsmålstegn ved, om reglementet lever op til
formålet – at udligne forskellene. Det har nemlig
vist sig, at man ved at reducere indsugningen i Audi
motorerne med 2,5 procent har gjort det attraktivt
for Audi at ændre strategi.
Strategiændring
Hidtil har Audi forsøgt, at køre længst muligt på
literen med de brændstoføkonomiske dieselmotorer og
derigennem få flest mulige kilometer uf de 58 liter
dieselolie, R18 e-tron Quattro raceren må medbringe
(Toyotas TS030 måtte medbringe 73 liter benzin - den
mængde er umiddelbart inden testdagen øget til 76). Derved
kunne Audi raceren i fjor køre 10 procent længere på
en tankfuld end Toyota’en.
I år har det vist sig, at Audi’s brændstofforbrug i
forbindelse med de første to VM-løb har været
omkring 20 procent større end i fjor. Hvorfor?
Simpelthen fordi Audi ved at ændre på indstillingen
af deres dieselmotorer har mere glæde af at få
ekstra effekt ud af maskineriet. De forventer så at
sige, at kunne køre det ind, de sætter til på flere
pitstop, ved at opnå højere hastighed. Men der skal
køres 1,2 sekunder hurtigere pr. omgang for at
kompensere for Toyota'ernes færre pitstop.
Rollerne byttet om
Det anslås at forskellen på en Audi og en Toyota i
fjor var omkring 50-60 hk mens den i år er forøget
til 70-80 i Audi’ens favør. I fjor var Toyota’erne
fartmæssigt Audi’erne overlegne – i år er forholdet
omvendt, simpelthen fordi Audi har ændret strategi.
Det er jo principielt OK, fordi det sker indenfor
rammerne af reglementet, men da Toyota ikke har
mulighed for at svare igen, fordi deres hybridsystem
er baseret på en anden teknologi, kan det være, at
konkurrenceforholdet forskydes til Audis fordel. Det
sker da alene pga., at reglementet ikke havde
”forudset” en ændret strategi (som i øvrigt strider
imod ønsket om at vinde Le Mans med det ringest
mulige brændstofforbrug). Med andre ord: Det er
muligt at Audi kan vinde vha. den strategi – og det
er fair nok, fordi de jo blot tilpasser sig
reglementet – men brændstofforbruget vil måske gå
hen at blive mega-stort i forhold det ønskelige, og
spændingen går måske også lidt af racet på den måde.
Erfaring er guld
Kritikere kan hævde, at Toyota jo blot kan anvende
samme teknik som Audi. Det er også korrekt, men den
japanske fabrik har valgt, at anvende en anden
hybridteknik og de mere energieffektive
benzinmotorer, fordi det harmonerer med fabrikkens
strategi for serieproducerede biler. Det var
reglementet tilrettelagt ud fra, da Toyota valgte at
tilmelde sig Le Mans, og man bygger ikke bare en ny
racerbil fra den ene dag til den anden.
Vinder Audi igen, og viser det sig i praksis (som de
færreste alligevel rigtig kan forudsige) at
Audi’erne er markant hurtigere end Toyota racerne –
så kan der vel drages en enkelt konklusion: Audi har
mere end 10 års erfaring i at vinde Le Mans, det har
Toyota ikke, og erfaring er som bekendt guld værd.
|