- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KONKURRENCE: Vind Michelin dæk og Michelin Guides med Michelin og Eurosport. Konkurrencen finder sted på Facebook frem til Rallye Dakar 2013 er slut. Deltag i konkurrencen hér >>>

 


Dakar rallyets nr. 1 og 5 i mc-kategorien: Cyril Despres (KTM) foran David Casteau (Yamaha). Foto: M. Maragni.


Dakar 2013: Despres går i føring - "Peter" holder skansen


Af Søren Clauding – 7. januar 2013

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På tredjedagen af årets Dakar viste den firedobbelte vinder og regerende "mester", franskmanden Cyril Despres hvordan man kører strategisk i ørkenen. Selvom han endnu har til gode at vinde en etape i år, formåede han med en 3. plads på dagens hastighedsprøve at avancere til førstepladsen i mc-kategorien.

 

Forklaringen er naturligvis, at ingen af de mc-kørere, som kom til tops under søndagens etape, formåede at leve op til deres nye hæder. Ikke mindst i ørkensandet uden for Pisco i Peru satte de det til, de havde vundet.

 

Søndag hjalp Despres chileneren "Chaleco", da denne var kørt fuldstændig vild i ørkenen. I dag fulgtes de mere eller mindre ad og Despres kom i mål 4 minutter efter Chaleco. Det var imidlertid nok til at avancere til 1. pladsen.

 

Den store overraskelse var Husqvarna-køreren Paulo Golcalves fra Portugal, som blev nr. 2 i dag, kun et minut efter Chaleco. Han havde store vanskeligheder søndag og ligger trods den gode placering i dag, mandag, på en samlet 47. plads.

 

Set fra et nordisk synspunkt er det opmuntrende at Pål Anders Ullevålseter i kraft af stabil og hurtig kørsel samt få fejl er avanceret til 3. pladsen i rallyet. Forklaringen for ham er den samme som for Despres, for Ullevålseter blev kun nr. 11 i dag. Men da fem konkurrenter, der lå foran nordmanden søndag, sluttede længere nede i rækkerne end han, var placeringen en realitet.


Pål Anders Ullevålseter.


Al-Attiyah nærmer sig

I bilkategorien er det Stephane Peterhansel i MINI, der fører. Men franskmanden formåede ikke at vinde dagens prøve. Den præstation stod Nasser Al-Attiyah for – til trods for, at han standsede et par minutter ude på hastighedsprøven for at hjælpe team-kammeraten Carlos Sainz, hvis Red Bull Buggy havde elektriske problemer.

 

Nasser Al-Attiyah vandt etapen og avancerede dermed til 2. pladsen – han er nu mindre end 7 minutter efter sidste års vinder.

 

Mellem Al-Attiyah og Peterhansel kom Robby Gordon og den spektakulære Hummer, der for første gang i årets Dakar havde en problemfri etape. Men amerikaneren er 46 minutter efter Peterhansel og får svært ved at dyste om topplaceringerne, især fordi den meget krævende navigation ligger ret tidligt i løbet i år, hvad både han og mange andre har oplevet her på de første dages etaper.


Robby Gordon.


En anden kører, der havde store problemer med at finde vej, er Giniel de Villiers. Hans Toyota Hilux kørte fejlfrit, men holdet for totalt vild og mistede omkring 25 minutter derved. I forhold til Al-Attiyah kom sydafrikaneren næsten 32 minutter senere i mål.

 

Toyota på 3. pladsen

Den argentinske Toyota kører, Lucio Álvarez, klarede etapen stort set fejlfrit, kom i mål som nr. 4, mindre end 10 minutter efter manden fra Qatar. Derved avancerede Álvarez til 3. pladsen.


Lucio Álvarez kører yderst stabilt og ligger på 3. pladsen i sin Toyota Hilux V8.


Da Carlos Sainz havde fået løst sine problemer med Buggy’ens elektronik fortsatte han og nåede målstregen på en tid, der var en halv time dårligere end team-kammeraten. Totalt ligger Sainz fortsat 10’er, foran de Villiers.

 

De to første ”rigtige” etaper var hver på under 350 km. Tirsdag går det for alvor løs med en samlet strækning på 718 kilometer. Heraf er små 290 kilometer hastighedsprøve. Terrænet er meget skiftende, men inkluderer også over 100 kilometer sandørken. Undervejs kommer deltagerne op i over 2 kilometers højde.

Se de daglige opdateringer på Rallye Dakar hér >>>



Nasser Al-Attiyah nærmer sig "Peter". Afstanden er reduceret til godt 6 minutter efter etapesejren i dag.


Chaleco tog sejren på Dag 3 og er nu 2'er i MC-klassen.


Dakar 2013, stillingen efter 7. januar:


MC:


1. Cyril Despres (FRA), KTM, +6t15m03s

2. Francesco ”Chaleco” Lopez Contardo (CHL), KTM, +2m51s.

3. Pål Anders Ullevålseter (NOR), KTM, +4m59s.

4. Olivier Pain (FRA), Yamaha, +6m03s.

5. David Casteau (FRA), Yamaha, +6m08s.

6. Jeremías Israel Esquerre (CHL), Honda, +6m19s.

7. Frans Verhoeven (NLD), Yamaha, +8m08s.

8. Jordi Viladoms (ESP), Husqvarna, +9m08s.

9. Stefan Svitko (SVK), KTM, +9m40s.

10. Jakub Przygonski (POL), KTM, +9m45s.


Biler:


1. Stephane Peterhansel/Jean Paul Cottret (FRA), MINI All4 Diesel, 5t34m26s.

2. Nasser Al-Attiyah/Lucas Cruz (QAT/ESP), Red Bull Demon Jefferies Buggy-Corvette V8, +6m33s.

3. Lucio Álvarez/Bernardo Graue (ARG), Toyota Hilux V8, +18m11s.

4. Leonid Novitskiy/Konstantin Zhiltsov (RUS), MINI All4 Diesel, +21m10s.

5. Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitz (ZAF/GER), Toyota Hilux V8, +30m22s.

6. Nani Roma/Michel Perin (ESP/FRA), MINI All4 Diesel, +32m56s.

7. Orlando Terranova/Paulo Fiuza (ARG/POR), BMW X3 CC Diesel, +35m13s.

8. Bernard Errandonea/Arnaud Debron (AND), SMG-Buggy, +38m32s.

9. Ronan Chabot/Gilles Pillot (FRA), SMG-Buggy, +39m40s.

10. Carlos Sainz/Timo Gottschalk (ESP/GER), Red Bull Demon Jefferies Buggy-Corvette V8, +42m42s.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt