Bemærk: Arrangørerne har pga.
voldsom regn på sidste del af den i forvejen
forkortede hastighedsetape (se nedenfor) valgt at
standse den ved checkpoint 2. Problemet er, at den
voldsomme regn har forøget vandmængden i en ellers
næsten udtørret flod så meget (cirka 1 meter), at
bilerne ikke længere kan passere den.
Løbsledelsen har derfor sent lørdag nat besluttet,
at resultatet for motorcykelkørernes vedkommende
baseres på de faktisk opnåede tider (da de fleste
mc-kørere er kommet igennem, inden regnen tog fat)
hvorimod det kun er fem biler, der er blevet
klassificeret. For bilernes vedkommende bevarer de
fire biler deres tider og resten af bil-holdene får
en tid identisk med den langsomste af de fire biler,
som var Stephane Peterhansels.
Dagens løbsrapport iøvrigt:
Ingen dage er ens i et Dakar rally. Efter at solen
skinnede i rallyets første fase blev deltagerne i
dag, på etape 8 - den sidste inden pausedagen søndag
- mødt af nærmest tropisk regn. Regnen efterlod
så meget ekstra vand i floderne, der skulle krydses, at løbsledelsen
fredag aften aflyste
første del af hastighedsetapen, som var delt op i to
med en neutraliserings zone midtvejs.
Det indebar, at de store lastbiler slet ikke fik
kørt hastighedsprøve i dag, for de skulle alene have
kørt prøvens første del.
For motorcyklerne og bilernes vedkommende medførte
det, at deres prøve blev reduceret fra 337 km
regulær prøve til blot 131. De 131 kilometer var
imidlertid en stor udfordring, både hvad angår
fremkommelighed og navigation.
Caselli for vild
I
MC-kategorien var det amerikaneren Kurt Caselli, der
skulle starte først. Caselli debuterede i Dakar i år
som "vikar" for Marc Coma, der af helbredsmæssige
grunde aflyste sin deltagelse få dage lige inden
jul. Opgaven var da også uoverskuelig stor for den
29-årige KTM kører. Han fejlnavigerede ret tidligt
på prøven og mistede derved en halv times tid.
Også de rutinerede og erfarne kørere, der derefter
navigerede gennem ruten, begik navigationsfejl og
det ændrede en del på den samlede stilling.
I
går udtalte den førende Yamaha-kører Oliver Pain, at
han bestemt ikke skulle fejre en sejr i utide, for
det, der skete for de andre, kunne også ske for ham.
Og det var netop hans virkelighed i dag, hvor
franskmanden blev distanceret med 37 minutter af
etape-vinderen og bl.a. også af den anden franske
Yamaha-kører, den erfarne David Casteu. Casteu blev
nr. 5 i dag og ved samme lejlighed overtog han
føringen i rallyet.
Favoritten Cyril Despres, som fredag mistede tid
pga. en fejl i gearkassen, tabte yderligere tid,
fordi han blev nødt til at skifte motoren på sin
KTM. I en KTM er gearkassen sammenbygget med
motoren. Han fik lov til at overtage polakken Marek Dabrowski's motor, fordi fredagens etape var en
maraton-etape og man derfor ikke må få assistance
fra serviceteamet. Motoren er imidlertid brugt og
vil måske skulle udskiftes endnu engang inden målet
nås næste lørdag.
Barreda-Bort vandt igen
Dermed var Despres kørende igen (og polakken
fortsætter med Despres' gamle motor, som mangler 5.
gearet), men han tabte også
tid på lørdagens etape og kom i mål 16 minutter
efter den vindende Husqvarna-kører, Juan Barreda
Bort.
Barreda's præstation skal i øvrigt ses i lyset af,
at han til gengæld nu har en ny og frisk motor, for
han skiftede motor torsdag aften - men altså også
15 minutter ekstra på tidskontoen, som er "prisen"
for at skifte motor undervejs. Sammenlagt ligger han
på 42. pladsen treenhalv time efter førergruppen.
Etapens nr. 2 blev amerikaneren Johnny Campbell
(Honda), der havde gavn af at kunne undgå
elitekørernes navigationsfejl og følge dem, da de
var kommet på rette spor. Sammenlagt ligger han på
65. pladsen.
Despres 2'er
På grund af de øvrige topkøreres navigationsbesvær
var Despres derfor igen rykket op på 2. pladsen,
omend han denne gang havde næsten 10 minutter op til
den førende, landsmanden Casteu,
men pga. motorskiftet får også han yderligere 15
minutters straftid og dermed er han nede på 5.
pladsen.
Det sidste ord er dog næppe sagt i den sag endnu. På
løbets 2. plads finder vi nu ingen ringere end
Despres egen såkaldte vandbærer, Ruben Faria, derpå
"Chaleco" og Pain, der efter lørdagens
vanskeligheder nu er på 4. pladsen, 16 minutter
efter Casteu.
Status quo i bilklassen
I bil-klassen er der status quo. På grund af at løbsledelsen aflyste ikke bare første del af prøven,
men også tilrettede resultatet for den sidste del,
jf. indledningen på denne artikel, er det Stephane
Peterhansels tid, der er gældende for alle de øvrige
kørere. Prøven blev vundet af Chicherit foran
Terranova, Gordon og Peterhansel, men alene
Peterhansel er med i topkampen.
Peterhansel tabte 12 minutter på prøven, fordi også
han begik en navigationsfejl
lørdag. Derfor er forskellen uændret mellem
Peterhansel og Al-Attiyah, der ikke formåede at
krydse floden med den forøgede vandstand.
|