Le Mans
natten tager traditionen tro mange ofre. Men den
bedst placerede dansker, den 8-dobbelte Le Mans
vinder, Tom Kristensen, udnyttede sin erfaring og
nærmede sig stødt og roligt sine team-kammerater,
sidste års vinderhold i Audi nr. 1. Først på
morgenen var danskerens Audi e-tron quattro så tæt
på nr. 1, at da chancen bød sig, strøg Tom
Kristensen & Co. i spidsen af dette års 24-timers
race.
Siden har
føringen gået lidt på skift mellem de to førende
Audi'er og alt tyder på at det bliver to faktorer,
der afgør løbet: At mekanikken holder og kørerne
holder sig fri af problemer - samt en perfekt
pitstop strategi.
Hvad det
sidste angår er det rutinerede nr. 2 hold i front.
Deres erfaring er så stor, at der næppe går panik i
kørerne, heller ikke i sidste øjeblik. Omvendt kan
sidste års unge og forholdsvis (i sammenligning)
urutinerede nr. 1 hold nemt sætte tingene over styr
i sprintet imod målstregen.
Toyota
kapitulerede ved 1-tiden i nat efter at den ene bil
var taget af banen af en langsommere GTE-racer i
Mulsanne kurven for enden af langsiden og den anden
kørte ind i et utal af motor problemer efter et kort
øjeblik at have dokumenteret, at den debuterende
Toyota Hybrid racer kunne føre et Le Mans race og
måske endda være de sejrsvante Audi racere
overlegen. Men 24-timers Le Mans varer som bekendt i
24 timer...
Det må
både Jan Magnussen og David Heinemeier Hansson også
sande. Jan ligger stabilt på 4. pladsen i GTE Pro
efter lidt små problemer først på dagen alt imens
David & Co. stille og roligt har arbejdet sig op til
7. pladsen efter aftenens problemer, men det er for
begge kørere langt fra den føring, de har potentiale
til at kæmpe om. Men som sagt: De 24 timer er først
forbi klokken 15:00 i eftermiddag.
De
hel-danske Aston Martin hold bestående af
Christoffer Nygaard, Allan Simonsen og Kristian
Poulsen udgik midt på aftenen efter problem på
problem aftenen igennem.
Jan Magnussen ligger 4'er.
|