- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt





  

      

   



 


  

  



  

 

 

24 timers Le Mans præsenteres

i samarbejde med GOODYEAR

2026

på Motorsiden.dk

24-timers Le Mans på Motorsiden.dk


24-timers Le Mans 2026 - Rookie i Le Mans - del 5

Hvad kan man opleve i Le Mans?


Af Friederike Clauding – april 2026

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvom løbet hedder ”24 Heures du Mans”, strækker programmet sig over mere end en uge. I dagene op til selve racet er der masser af arrangementer både inde i Le Mans by og på banen, hvor træning, kvalifikation, Hyperpole, pitwalk og kørerparade suppleres af race i supportklasserne, koncerter og aktiviteter omkring banen.

 

For mig er det netop den del, der giver mig lyst til at tage derned og opleve alt det, der foregår uden for racerbanen, og som ikke kan opleves gennem en skærm. Noget af det har Søren fortalt om gennem årene, men først i min egen forberedelse er det blevet klart for mig, hvor omfattende programmet faktisk er.

 

Det begynder inde i byen

Allerede en uges tid inden selve løbet er der teknisk kontrol af racerbilerne i selve Le Mans by. Bilerne gennemgås, og man kan som publikum komme meget tæt på både biler og teams.

 

Den tekniske kontrol finder sted inde i byen, i år fredag og lørdag d. 5. og 6. juni. Derpå er der fri træning for deltagerne på racerbanen søndag d. 7. juni. Tirsdag d. 9. juni er der garagetur for publikum, onsdag og torsdag køres der træning og kvalifikation om eftermiddagen, men også om aftenen, da kørerne også skal træne kørsel i mørke. Jeg glæder mig meget til at se dem køre om natten.

 

I dagtimerne køres der træning i supportklasserne, så der er næsten hele tiden gang i noget ude på racerbanen.

 

Fredag er den næststørste dag

Fredagen inden løbet startes er den dag, jeg har de største forventninger til. Supportklasserne kører på banen om formiddagen, og om eftermiddagen åbnes selve racerbanen for publikum, så man kan færdes rundt på asfalten og komme tæt på pit-garagerne.

 

Man kan også cykle på banen, og jeg har sat mig for netop at cykle eller løbe en omgang for at få en fornemmelse af banen på egen krop. En rundtur er på 13.626 kilometer. Måske mødes vi?



Dagen sluttes af med kørernes parade, hvor alle deltagende racerkørere passerer langsomt gennem Le Mans bycentret, typisk i åbne biler. Ud fra de billeder og videoer, jeg har set derfra, er det helt sikkert noget der er værd at opleve.

 

Noget af alt det andet

Udover bilerne på racerbanen er der også aktiviteter på baneområdet i løbet af ugen. I det der hedder ”Le Mans Village” er der gang i den med butikker og boder, restauranter og barer, store præsentationsområder med biler af den slags man ikke ser hver dag. Fra onsdag til lørdag er der desuden gratis koncerter på festområdets scener med bl.a. Robin Schulz, som spiller fredag aften.

 

Bor man i eller har adgang til en af de danske camps, er der også mulighed for at møde de danske racerkørere om fredagen. På den måde er Le Mans ikke kun er et racerløb, men også et sted, hvor fans og kørere faktisk er tæt på hinanden. Læs mere om det hér >>>

 

Nyt museum

Jeg satser også på, at besøge ”Museum of the 24 Hours of Le Mans”, der genåbner sidst i maj under et nyt navn ”M24 - Museum of Motorsport”. Museet er blevet udviddet, og det kommer udover den store Le Mans-udstilling også til at rumme Formel 1, IndyCar og rally. Museet har åbent året rundt, men entrébilletten til løbet giver også adgang til M24 i løbsdagene.


Glimt fra det gamle museum - det nye bliver endnu større og mere omfattende.


Om lørdagen kommer selve løbet selvfølgelig i fokus. Det er planlagt til at starte klokken 16:00 og slutter 24 timer senere, efterfulgt af præmieoverrækkelse på det store podie ved indkørslen til pitgaragerne. 

 

Der er så meget at opleve på og omkring banen i løbet af ugen, at det er svært at få plads til andet. Alligevel er et besøg i selve Le Mans by en del af oplevelsen.


24-timers Le Mans køres i weekenden d. 13.-14. juni 2026

2026



Kø til pitwalk.


Koncertområdet og cooldown plads for publikum.


Pitwalk.



Mød racerkørerne i rejsearrangørernes camps.


Stemningen er god i landsbyen og der er masser at se på, spise og at drikke. Bilen nedenfor kører på brint.


NASCAR udstiller også i Le Mans en gang imellem.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt