Man kan godt kalde det dansk dominans, når de to
bedst placerede biler i årets Le Mans har hver deres
danske kører på holdet.
Det var godt nok de to Cadillac racere, der startede
fra første startrække, som dominerede over de første
omgange, men det varede ikke længe før Porsche nr.
5, som bl.a. køres af Michael Christensen strøg
forbi og siden lå bilen solidt på førstepladsen, så
solid en føring nu kan være, med et forspring på
nogle få sekunder.
Men 7 placeringer længere nede befandt Nicklas
Nielsen sig i han nr. 50 Ferrari. Han overvandt
eventuel efterslæb efter sin maveforgiftning og
arbejdede sig op i rækkerne indtil han lå i
baghjulet på Porschen.
Derpå skulle der lige et kørerskifte til, og så var
Ferrari nr. 50 i spidsen, med Fuoco i cockpittet.
Også for Porsche nr. 5 sketer der ting og sager, for
nu pressede Porsche nr. 6 sig på og inden længe var
den hensat til tredjepladsen, men afstanden mellem
de tre første biler er minimal.
Det er i Le Mans sammenhæng bemærkelsesværdigt, at
der allerede i løbets tredje time er så intens kamp
om placeringerne, men det tæller til såvel Michael
Christensen som Nicklas Nielsen fordel, at det
indtil nu er gået som de drømte om. Og siden skal
man holde skansen de næste 20 timer...
På 4. pladsen ligger Cadillac nr. 311 med bl.a.
Frederik Vesti på holdet. Ferraris anden bil ligge
5'er og den bedst placerede Toyota avancerede til 6.
pladsen - indtil BMW nr. 15 pressede sig forbi. Ikke
kørt af Kevin Magnussen - som omvendt havde mistet
en del placeringer efter at have været i cockpittet
da starten gik. Nu var det Vanthoor, der fik æren af
at indhente det forsømte - og det går foreløbig ret
godt.
MEN: Der er blot et halvt minut mellem de første 10.

Toyota nr. 8 er fortsat den bedst placerede af de to
Gazoo Racing biler på omkring en 8. plads.
I LMP2 er David Heinemeier Hansons bil nr. 16 på vej
tilbage efter at have tabt terræn. Den ligger
aktuelt omkring 10. pladsen mens Martin Jensens bil
nr. 16 var helt oppe som nr. 2 - men er nu aktuelt
dumpet ned på 3. pladsen, men det er stadig et
uventet godt resultat, man indtil videre har
præsteret.
Spredningen er større i LMP2 end i Hypercars, men
bedst går det for Martin Jensen i bil nr. 16, der er
med helt i toppen. David heinemeier hansson hænger
stadig på, men ikke på det forventede niveau.

Michael Jensen.

David Heinemeier Hansson.
|