Udfaldet af et Dakar rally er
sjældent let at forudsige. Godt nok var Toyota en
slags favorit, men favoritterne blandt kørere havde
typisk andre hjul at køre på. Alligevel lykkedes det
den japanske bilproducent at score førstepladsen i
verdens hårdeste off-road udfordring for tredje gang
på fire år. Og danske Thomas Kongshøj fuldførte på
ny, trods influenza og i blandt også køresyge.
Oven i det triumferede Dacia,
ikke ved at vinde rallyet, men de fik deres
brint-drevne Sandrider i mål i første forsøg på en
fremragende fjerdeplads, hvor det på ingen måde var
farten, der manglede. Den femdobbelte Dakar-vinder
og regerende verdensmester, Nasser Al-Attiyah,
mistede en halv time undervejs, da en fejl i et
kugleled i højre baghjulsophæng knækkede. Han måtte
vente på, at team-kollegaen Christina Gutierrez
dukkede op, og kunne hjælpe ham med de nødvendige
reservedele. Tankevækkende, at Dacia’en kun var 24
minutter efter vinderen, da bilerne kørte i mål.
Også Ford har grund til at
glæde sig, for i første forsøg som fabriksteam i det
legendariske ørkenrally, nåede de tredjepladsen med
den specialbyggede Raptor rallybil. Men hvorfor blev
de ikke nr. 2? Kort fortalt fordi den ære tilfaldt
Toyotas fabriksteam. Og grunden til, at de ikke
scorede sejren, kan fortrinsvis findes i beskeden
erfaring hos det sydafrikanske hold bestående af
Henk Lategan og Brett Cummings.
Sejr på hjemmebane
Sejrherrer i årets Dakar blev
den saudiarabiske Yazeed Al-Rajhi, der med baggrund
i en af Saudi Arabiens rigeste familier og til
daglig at være en dygtig forretningsmand viste, at
han også kunne nå toppen i hjemlandets mest berømte
motorsportsbegivenhed. Tidligere havde han i 2021 og
2022 vundet World Cup, men Dakar-triumfen havde han
til gode. Indtil i år, hvor han styrede sin
Overdrive Toyota Hilux i mål som nr. 1, godt hjulpet
af sin tyske co-driver Timo Gottschalk.
Det var dog ikke på noget
tidspunkt oplagt, at Yazeed Al-Rajhi skulle vinde
Dakar i år. For allerede inden rallyet for alvor kom
i gang viste Lategan og Cummings deres format. De
vandt prologen og kørte strategisk rigtigt løbet
igennem, så de undlod at tabe terræn, når de
startede forrest og skulle vise vej, og omvendt
benyttede de etaper, hvor deres startposition var
mere fordelagtig, til at sætte de andre deltagere på
plads.
Strategien var afgørende
Men det gjorde Yazeed
Al-Rajhi også. Det er betegnende, at Al-Rajhi kun
vandt en enkelt etapesejr og Lategan ligeledes
nøjedes med én, udover prologen, der ikke tæller med
i det samlede resultat. Dermed kunne en række kørere
efterfølgende kalde sig Dakar etapevindere – uden at
det i vid udstrækning kunne læses ud af
resultatlisten.
Også Mattias Ekström/Emil
Bergkvist fulgt vindernes strategi og nøjedes med en
enkelt etapesejr, som dog blev til Fords anden,
efter at Nani Roma dagen inden havde vundet Fords
første etape. Ser man på det regnestykke, var Toyota
dog den helt store sejrherre med i alt 8 etapesejre
ud af de 12 mulige. Ford fik to og MINI såvel som
Dacia hver deres. At det endte med Toyota på de to
øverste pladser var mere end fuldt fortjent.
Det er nu engang totalsejren,
der betyder mest for ikke at sige det hele. Og dér
gik det galt for Lategan, da Al-Rajhis ekspertise i
ørkensandet og evne til at styre strategien perfekt
betød, at den saudiarabisk kørte Hilux havde et
solidt forspring på 6 minutter inden rallyets
afsluttende 66 kilometer.
Topnavne udgik
Undervejs i rallyet havde man
mistet en række af topnavnene, deriblandt sidste års
vinder, Carlos Sainz, og Sebastien Loeb, der hver
især rullede og skadede styrtbøjleburene på deres
Ford Raptor og Dacia Sandrider rallybiler. Selvom
bilerne kunne køre ved egen kraft, tillod
løbsledelsen/reglementet ikke at de fortsatte. For
uden et intakt styrtbøjlebur er sikkerheden for
ringe. Toyotas erfarne Giniel de Villiers har
fuldført hvert eneste Dakar, siden han vandt i 2009.
Denne gang nåede han imidlertid ikke målet, men
udgik midtvejs med tekniske problemer.
Australsk MC-sejr
I MC-kategorien gik sejren
til den australske KTM-kører, Daniel Sanders efter
at han havde domineret løbet igennem. Hans forspring
var ikke mindre end 9 minutter. På de to
efterfølgende placeringer fulgte to Honda’er med
hhv. Tosha Schareina og Adrien van Beveren fra
Spanien respektive Frankrig. Luciano Benevides fra
Argentina samt amerikanerne Ricky Brabec og Skyler
Howes fuldendte Top-6.
Kongshøj gennemførte igen,
igen, igen
Så så var der danske Thomas
Kongshøj, der naturligvis gik ind i opgaven med det
mål, at forbedre resultatet fra i fjor, hvor han
sluttede som nr. 40 totalt og nr. 22 i Rally 2
klassen. Imidlertid blev Kongshøj ramt af influenza
undervejs, han kæmpede også med en defekt tablet og
køresyge, der let opstår, når man kører med høj fart
i den uendelige følge af gigantiske sandklitter (det
er et kendt fænomen). At fuldføre for tredje år i
træk blev undervejs den nye målsætning, og det mål
nåede han – oven i købet på en efter
omstændighederne flot 56. plads generelt og 46.
plads i Rally 2 klassen.
|