For første gang siden Tom Kristensens seneste triumf
tilbage i 2013 i verdens mest berømte motorløb,
lykkedes det en dansk racerkører at komme helt til
tops. Nicklas Nielsen kørte sin Ferrari 499P i mål
som vinder i en hæsblæsende duel med de tidligere
mangedobbelte vindere fra Toyota.
Mindre end
15 sekunder skilte den vindende Ferrari fra de
regerende verdensmestre, hvor det var Toyota nr. 7,
der opnåede 2. pladsen, efter at søsterbilen var
blevet sinket væsentligt efter påkørsel fra...en
Ferrari. Men heldigvis ikke den, som Nicklas Nielsen
kørte.
Triumfen var et resultat af moden
kørsel og risikovillige beslutninger undervejs i
løbet. Og den omstændighed, at det var Nicklas
Nielsens Ferrari, der vandt, har i høj grad med den
unge danskers dygtighed at gøre - ikke alene bag
rattet, men også evnen til at tænke strategisk og
omsætte tankerne taktisk på samme tid.
Toyota fortsat i verdensklasse
På 2. pladsen kom Toyota, der efter flere
udfordringer under kvalifikationen klart
dokumenterede, at de fortsat er i verdensklasse. De
kæmpede om sejren helt til målstregen, og det hører
med til historien, at deres Hypercar er en
førsteårs-bil, præcis som Ferrari'en var i fjor, men
sidste år var Ferrari favoriseret af Balance of
Performance reglerne.
Nr. 3 blev også en
Ferrari, nemlig nr. 51, fulgt af en fabriks-Porsche,
men med start nummer 6. Den delvis dansk kørte Nr. 5
med Michael Christensen på holdet, sluttede på 6.
pladsen - efter den Toyota med start nummer 8, som
løbet igennem ofte havde vist sig at være den
hurtigste af de to japanske biler.
Set med
danske øjne er det klart, at intet overskygger en
total-sejr, og klassesejre blev det da heller ikke
til. Men de øvrige 12 kørere præsterede alle godt,
omend det ikke for dem alle blev genspejlet i
resultatlisterne
Podieplacering i
LMGT3 Mest overbevisende var nok Mikkel
Pedersens 3. plads i LMGT3 i en Ford Mustang, der af
mange var underestimeret og heller ikke brillerede
under kvalifikationskørslerne. Men han kom flot
igennem og det var for ham en vigtig dokumentations
af hans evner som racerkører, for sidste års Le Mans
race var svært.
I LMGT3 skruede Michelle
Gatting ned for ambitionsniveauet, men det var flot,
at hun side om side med Nicklas Nielsen - de var
begge to bag rattet - kunne sætte både sig selv og
dansk motorsport på verdenskortet. De kørte side om
side over målstregen - det var diversitet på højere
niveau.
Resten af danskerne
Tilbage til LMP1, for både Oliver Rasmussen og
Mikkel Jensen nåede målstregen på 9. hhv. 12.
pladsen. Ambitionerne var højere forud for løbet,
sådan skal det også være. Men Le Mans er ikke for
ingenting Le Mans.
I LMP2 sluttede Frederik
Vesti på 10. pladsen og David Heinemeier Hansson på
11. pladsen. Malthe Jakobsen blev nr. 12 om end han
var klart den hurtigste af de tre. Men der var
udfordringer undervejs, som satte den ambitiøse unge
dansker bagud. Men for ham selv var resultatet en
skuffelse.
I LMGT3 blev far og søn Johnny og
Conrad Laursen en flot nr. 8 og Marco Sørensen nr.
9.
Flere vindere i et bredt
perspektiv For Ferrari var løbet en
triumf, på samme måde som det var for Nicklas
Nielsen og hans to medkørere, Miguel Mulina og
Antonio Fuoco.
For Toyota var det
resultatmæssigt en skuffelse, men deres
præstationsniveau var helt på toppen, også set i
lyset af, at de kun havde to biler til start.
Men den sidste vinder...var Automobile Club de
l'Ouest, der har kunnet fastholde 24 timers Le Mans'
position som verdens uden sammenligning vigtigste
enkeltstående motorsportsbegivenhed.
Det er
en gigantisk motorsportsfest, man hvert år stabler
på benene, og det synes som om, den bliver større og
større. Næste helt store skridt bliver i 2027, hvor
der vil være etableret en klasse for brint-biler.
Hos ACO har man for længst set, hvor verden bærer
hen, hvad CO2 neutral mobilitet angår. Hvis blot
politikerne rundt omkring kunne se det..., men hov,
det var vidst en helt anden historien.
STORT TILLYKKE STORT tilllykke
fra undertegnede til Nicklas Nielsen for hans
fremragende præstationen. Hvor er det herligt, at
unge sportsfolk (Nicklas er 27 år gammel) ikke bare ønsker at præstere, men
også gør det. Det har verden brug for, og det kan vi
i Danmark være stolte af at lægge kimen til. |
|
|
|