I en tid, hvor elbiler vinder
frem, er det nærliggende at stille spørgsmålet:
Hvorfor er der ingen elektriske biler med i Dakar
rallyet? Det, der kommer nærmest, er Audis
deltagelse med biler, der har elektrisk drivline,
men også medbringer deres egen højtydene
strøm-generator i form af en 400 hestes DTM-motor
(dvs. en konventionel forbrændingsmotor, som
anvendes i det tyske standardvognsmesterskab).
Vi har stillet spørgsmålet
til den øverste chef for Toyotas
motorsportsaktiviteter, Masahito Watanabe, som var
til stede ved Kenshiki Forum i Bruxelles, hvor man
ved samme lejlighed udstillede såvel den hidtidige
Hilux Dakar-vinder med konventionel
forbrændingsmotor som en køreklar Hilux konceptbil.
Det ville jo være nærliggende, at deltage i Dakar
med en CO2 neutral rallybil, ligesom Toyota Gazoo
Racing har vundet rally verdensmesterskabet to år i
træk med CO2 neutrale GR Yaris Rally1 hybrid biler.
Kompleks forklaring
Forklaringen er kompleks og
skal ses i lyset af, at Toyota også i år deltager i
Dakar Furure Mission 1000 kategorien for
eksperimentalbiler netop med en brintbil. Men helt
grundliggende er de to biler væsensforskellige,
selvom brint er drivmidlet.
Toyota arbejder overordnet
set med brint som drivmiddel ad to veje: Dels ved at
benytte brinten direkte i konventionelle
forbrændingsmotorer, der normal ville kunne køre på
benzin. Og dels ved at benytte
brændselscelleteknologien, som Toyota har forsket
meget i over en årrække.
Bilen i årets Dakar er en
lille prototype med forbrændingsmotor, mens Hilux
konceptbilen har brændselscelle teknologi. Endnu er
man nemlig ikke langt nok i udviklingen til at
højtydene ICE-motorer, der kører på brint, er en
option.
Sådan virker en
brændselscellemotor
Brændselscelleteknologi
indebærer, at brint forenes med ilt fra den
atmosfærisk luft i en proces, hvor eneste spildstof
er vand. Det sker ved at lede brint gennem de
såkaldte brændselsceller og i processen opstår der
elektricitet. Den elektricitet kan opsamles på et
batteri, og derfra kan strømmen benyttes til at
drive en elmotor.
Kort fortalt er en sådan bil
altså en elbil, som selv producerer sin strøm. Ikke
ved hjælp af en forbrændingsmotor, der kører på
benzin og trækker en generator, men ved hjælp af
brændselscellen og processen, hvor energien, der er
oplagret i brint (ligesom benzin er energiholdig),
frigøres og omformes til elektricitet.
Forskellen på de to er, at en
hybridbil som fx den, Audi deltager med i Dakar
rallyet, udleder CO2, mens en brintbil udleder vand.
Men de har begge en elektrisk drivline.
Brændselsceller i Dakar
Så hvorfor ikke køre med en
brændselscelle elbil i Dakar?
”Fordi,” fortæller Masahito
Watanabe, ”at en elbil overfører kræfterne til
underlaget på en ganske anderledes måde end en
ICE-bil (ICE=forbrændingsmotor).” I elbilen styres
omdrejningstallet på elmotoren direkte af speederens
position. Træder man ikke på speederen, går
elmotoren i stå øjeblikkeligt, og responsen, når man
træder speederen ned, er ligeså direkte.
Man kan fx forestille sig, at
en bil flyver hen over toppen på en sandklit med høj
fart. Her vil en forbrændingsmotor, når foden lettes
fra speederen, langsomt taber fart og groft set have
et omdrejningstal, der svarer til den reducerede
hastighed, som bilen bevæger sig med, når den igen
har fodfæste.
I elbilen vil motoren og
dermed også hjulene gå i stå, når man slipper
speederen, og når de rammer underlaget igen vil der
være uoverensstemmelse mellem hjulenes fart og
bilens hastighed – så skrider bilen ud, og det kan
gå helt galt, hvad Audi formentlig også har erfaret
i den tid, de har deltaget i Dakar.
Computerstyring er ingen
løsning
Hvis alle hop i ørkensandet
var ens, ville man forholdsvis let kunne fodre det
computerstyrede kontrolsystem, så det tog højde for
hastighedsændringerne. Men alle hop er forskellige
og ikke nok med det: I mindre skala sker det samme,
når bilen øjensynlig kører med alle hjulene solidt
plantet på underlaget.
Men fordi bilens bevægelser,
vejrforhold og kørselsforhold indebærer, at
vejgrebet ændres i en uendelighed, vil ingen
computer (uden et urealistisk stort antal følere)
kunne sikre et optimalt vejgreb, som blot kommer i
nærheden af det, der gennem mange årtier er opnået i
konventionelt motoriserede biler.
Problemstillingen er i øvrigt den samme i forbindelse
med alle elbiler, tohjuls-trukne såvel som
firehjulsdrevne. Man kender også til det fra de
højtydene Formel E racerbiler. Men de færreste
bilister mærker det, og det er da heldigvis først i
en virkelig kritiske situationer, at forholdet vil
kunne medføre alvorlige ulykker. |