- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt





  

      

   



 


  

  



      

Seth Quintero kører en fabriks Toyota Gazoo Racing DKR Hilux EVO T1U på Repsol genbrugs-brændstof.


Dakar 2024: Rally på miljøet præmisser

Brint og syntetisk brændstof viser miljøvejen


Af Søren Clauding – januar 2024

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det vil formentlig i mange menneskers øre synes mærkeligt, at man i en tid med heldigvis stadig større fokus på miljø og klimforandringer kører et næsten 10.000 kilometer langt rally i en af verdens førende oliestater, oven i købet med deltagelse af en lang række bilfabrikker. Men der er mening med galskaben.

 

For selvom man mange steder på jordkloden, især i det mere velstillede lande, ser el-drift som den ultimative løsning, og også i praksis vil kunne udnytte fx vindenergi eller solenergi til direkte at sikre den for de fleste så vigtige mobilitet, er direkte el-drift i størstedelen af verden ikke særlig brugbart.

 

Elbiler er ikke fuldt-optimale

Selv på vore breddegrader er elbiler ikke altid optimale, med mindre man kan klare sig indenfor rammerne af den tilstedeværende infrastruktur. Og ferieturen i den ”virus-sikre” personbil er heller ikke som den plejer at være, hvis man vælger at køre fuldt elektrisk. Endnu vanskeligere bliver det, hvis det handler om sværtransport.

 

Hér er alternative energilagringsmedier som brint og syntetisk brændstof baseret på såkaldt CO2 capture interessante. CO2 capture indebærer, at CO2 opfanges fra luften og gerne hvor den genereres i intensive mængder fra fx fabriksskorstene med CO2 udledende produktion. Og præcis den slags drivmidler kan man under ekstrem former afprøve, netop i forbindelse med et ørkenrally.

 

I Saudi Arabien, hvor årets Dakar rally finder sted, holder man i sagens natur et vågent øje med hvordan de alternative energilagringsmedier kan benyttes. Selvom landet har et solidt grundlag for at kunne opsamle store mængder solenergi og vindenergi, skal energien lagres og siden gøres anvendelig. I det lys er landet ikke et dårligt sted, at afprøve mulighederne, og det er præcis hvad flere af deltagerne også gør i år.

 

Miljøoptimeret benzin

Allerede i årets Dakar benyttes der miljøoptimeret benzin i bl.a. i et par af Toyotas Hilux DKR rallybiler. Benzinen er udviklet af det spanske energifirma, Repsol, og 70 procent af indholdet er ”genbrugs-komponenter”.

 

Og i årets Dakar liner Dacia deres entré i Rally Raid sporten i 2025 op. Da vil man deltage i top-kategorien med specialbyggede højt-ydende rallybiler, som kører på en ny type syntetisk test-fuel, baseret på CO2 capture i kombination med brint.

 

Toyota vandt de sidste to år rally-verdensmesterskabet med plug-in hybridbiler, der kørte på P1 fuel (en slags E-Fuel), som er 100 procent CO2 neutralt, og bilerne var derfor nul CO2 forurenende. Fabrikken har også præsenteret racerbiler med konventionelle forbrændingsmotorer, der er rettet til, så de kan køre på brint direkte – altså uden anvendelse af den såkaldte brændselscelle teknologi. Det kræver dog indtil videre tilførsel af en om end beskeden mængde olie, som i forsøgene har været fossil.

 

Mixer brint og E-fuel

I Dacias tilfælde ser det ud som en form for mellemløsning, hvor Aramco, som producerer den særlige brændstoftype, mixer brint og indfanget CO2, hvorved man gør brændstoffet 100 procent fossilfrit.

 

Set i det store perspektiv virker det som om, at kørsel med brint som ”brændstof” vil få en markant betydning for fremtidig mobilitet, formentlig også til persontransport, (og langt mere markant end vi eksempelvis på dansk politisk niveau forestiller os). Af samme årsag deltager Toyota også i årets Dakar i den særlige Dakar Future Mission 1000 kategori, hvor der køres med specialbyggede biler, som anvender drivliner og driftsmetoder uden for det mere ”konventionelle” reglement, med det formål at skabe CO2 neutral kørsel.

 

HySE-X1

Bilen er en slags SSV buggy (se billedet øverst på siden), døbt HySE-X1, som er udstyret med en lille brintmotor. Formålet er at fastslå, hvordan hydrogenmotoren vil klare det udfordrende terræn. Der køres af samme årsag kun i gennemsnit 100 kilometer om dagen, fordi der skal være tid til også at studere erfaringerne fra kørslen inden man fortsætter.

 

HySE-X1 er bygget af det belgiske Overdrive Racing, og den er forsynet med en 1-liters 4-takts rækkemotor med 16 ventiler og kompressor – og er beskedne 3,53 meter lang. Inklusive brinttank og det nødvendige brændstofsystem vejer den 1500 kg.

 

Stærk Dacia besætning

Hvordan Dacias 2025 løsning bliver er endnu ikke offentliggjort, men de mener det alvorligt, for til opgaven bag rattet har de hyret den 5-dobbelte Dakar-vinder, Nasser Al-Attiyah, den 9-dobbelte rally verdensmester, Sébastien Loeb såvel som den kvindelige spanske off-road stjerne, Christina Gutierrez. Alle tre har stor erfaring med såvel konventionelle forbrændingsmotorer som de højtydene elmotorer, der benyttes i EXTREME.E rallybilerne.

Læs også:

Dakar 2024: Elbilernes ørkenudfordring >>>

Toyota HySE-X1 kører med brint som drivmiddel samt en 1-liters forbrændingsmotor.


Sébastien Loeb og Christina Gutierrez samt nedenfor Nasser Al-Attiyah og co-driver Mathieu Baumel er alle tre en del af Dacia Dakar teamet i 2025, hvor Dacia har til hensigt at benytte et fuldtstændig CO2 neutralt brændstof bestående af mix mellem syntetisk CO2 captured benzin og brint.



Toyotas Dakar racer (ovenfor) kører på 70 procent genbrugs-brændstof. Man kunne også rigge en brint-Hilux til, når reglementet måtte tillade det, for sådan en har man skabt som konceptbil (nedenfor). Men i første omgang sater man på at opnå brinterfaring med HySE-X1.



Audi deltager med en hybrid-drivline, hvor elmotoren dog fødes af en ICE-motor, som imidlertid drives af "genbrugs-benzin", som reducerer CO2 udledningen med 60 procent.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt