|
Der blev skrevet
rally-historien i weekendens første VM-rally
nogensinde med helt nye CO2 neutrale
hybridrallybiler. Og palmerne i det berømte Rally
Monte Carlo gik til M Sport Ford teamet, efter at
Sébastien Loeb på næstsidste hastighedsprøve overtog
føringen, godt hjulpet af, at rivalen Sébastien
Ogier’s Toyota punkterede.
Det var et mestermøde uden
sidestykke. De to franskmænd har domineret
rallysporten siden 2004. Bortset fra i 2019, har de
to vundet samtlige VM-titler. Ni gange i træk til
Loeb, otte gange, næsten i træk, til Ogier. Og havde
det ikke været fordi Ogier i 2019 havde følt sig
tiltrukket af en kontrakt med Citroën, som populært
sagt endte i hat og briller, havde regnskabet
antagelig stået 9-9.
Alt at vinde – æren at
tabe
I Monte Carlo var det næsten
den samme. Loeb har vundet rallyet 7 gange, mens
Ogier har taget 8 sejre i Monte Carlo. Ambitionerne
var synligt høje for dem begge og de to dominerede
fuldstændigt fra allerførste hastighedsprøve, hvor
Ogier satte den hurtigste tid. Begge have alt at
vinde og ikke meget andet end æren at tabe. Begge
har valgt, ikke længere at deltage på fuldtid i
rally-VM, og hvor mange rallies, de kører i år, er
endnu ikke fastlagt. Men ”Monte” ville de vinde –
begge to.
Over weekenden viste Ogier,
at han var den mest rutinerede af de to. Han er da
også regerende verdensmester, han er en indarbejdet
del af Toyota teamet og 9 år yngre end den nu
47-årige Sébastien Loeb.
Loeb har kun kørt rally på
deltid siden hans sidste VM-titel i 2012 – men kom
dog frisk fra en 2. plads i Dakar. Han skulle
samarbejde med M Sport Ford teamet, der har haft det
svært i rally-VM i de sidste fire år, og som Loeb
ellers ikke har haft tilknytning til. Og så skulle
han debutere med en ny og i øvrigt kvindelig
co-driver i form af Isabelle Galmiche, der
erstattede Loeb’s tro væbner og co-driver gennem
alle årene, Daniel Elena.
Alle odds pegede på Sébastien
Ogier som den oplagte Monte-vinder – trods alt.
Rallysportens
uforudsigelighed
Men sådan gik det ikke.
Søndag formiddag kørte Ogier ud på rallyets
næstsidste hastighedsprøve med et forspring på 24,6
sekunder. Ikke voldsomt, men tilstrækkeligt til at
der ikke var grund til at over-satse. For nok er
Loeb god, men 24,6 sekunder kan normalt kun
indhentes, hvis modstanderen rammes uforudsigeligt.
Men uforudsigelige hændelser er rallysporten
leveringsdygtig i, i en uendelighed.
Ogier punkterede på
næstsidste hastighedsprøve (og Pirelli kan kun
vanskeligt gøres til syndebuk, for i WRC kører alle
Rally1 hybridbilerne på Pirelli-dæk). Punkteringer
er svære at undgå, men faktisk er Ogier kendt for at
undgå punkteringer – og rallyet er trods alt et
asfaltrally, selvom det inkluderer grus, is og sne
på vejen.
Så den afsluttende powerstage
var eneste mulighed for at Ogier ville kunne
indhente de 9,5 sekunder han nu var kommet bagud.
Ogier vandt powerstagen
I rå speed lykkedes det
næsten. Ogiers Toyota GR Yaris Rally1 var 9 sekunder
hurtigere end Loebs Ford Puma Rally1. Det var ikke
nok til at tage rallysejren, og oven i købet havde
Ogier i kampens hede tyvstartet, hvilket udløste 10
sekunders tidsstraf. Dermed var Loebs sejrsmargin
10,5 sekunder – og powerstage-sejren skiftede hænder
til fordel for Kalle Rovanperä.
Det var et virkelig et
mestermøde af den ypperste slags, der klart viser,
at de to Sébastiens fortsat er verdens to bedste
rallykørere – i hvert fald på de udfordrende
Alpe-veje nord for Monaco og Nice. For et rally-VM
består trods alt og i al respekt af mere end hvad
Monte Carlo og omegn kan tilbyde.
Derfor var det mindst et
ligeså vigtigt resultat af årets første VM-afdeling,
at alle tre fabriksteams med alt 11 biler er godt
klædt på i forhold til sæsonen, der ligger foran.
M Sport Ford fører VM
M Sport Ford teamet står
stærkt, og har givet vis haft glæde af de Red
Bull-penge, som samarbejdet med Loeb og ikke mindst
den unge franskmand Adrien Fourmaux har bragt ind på
holdet. Men Craig Breen kørte et meget fornuftigt
løb, også set i lyset af, at han total-skadede en
Puma Rally1 få dage inden løbet under en
træningsuheld. Breen sluttede på en flot
podieplacering og var dermed den bedst placerede i
resten af feltet – altså dem, der skal fortsætte
dysten om VM-titlen året igennem. Og ved samme
lejlighed sikrede placeringen at Ford nu fører
konstruktør-verdensmesterskabet.
Fourmaux imponerede i fart,
men det var ikke imponerende, at han fejlbedømte et
sving, snittede en bjergside og blev sendt udover en
skråning med en total-skadet Puma Rally1 som
resultat. M Sport-mekanikerne får god træning i at
bygge biler op i denne tid. Og så glæder det sikkert
Gus Greensmith, at han trods punkteringer og
fejltænding i benzinmotoren kom i mål som nr. 5.
Toyota står stærkt i
kørernes VM
Det ellers så sejrsvante
Toyota team må erkende, at de kan altså ikke vinde
hver gang, uanset hvor godt Ogier gjorde det. Til
gengæld er deres satsning på Kalle Rovanperä ikke
fejlbehæftet. Den 21-årige finne og dobbelte
VM-rally-vinder blev nr. 4 i Monte efter en lidt
stilfærdig start. Afslutningen var imidlertid ikke
stilfærdig: Rovanperä vandt powerstagen, efter
Ogiers tidsstraf, hvor Breen ingen points fik.
Derved er det Kalle Rovanperä, der ligger bedst til
i VM-stillingen, hvis man ser bort fra de to
deltidskørere i spidsen. Elfyn Evans skred lørdag
formiddag ud over en temmelig stejl skråning og blev
mirakuløst hængende derpå. Det kostede ham 23
minutter og de eneste VM-points han havde med fra
Monte Carlo var 4 for 2. pladsen på powerstagen.
Hyundai lider
Hyundai synes at lide under
motorsportschef Andrea Adamo’s farvel til teamet
kort før Jul (af personlige årsager, hedder det
officielt). Kørerne var hurtige, men der blev begået
mange fejl og man fornemmede en vis portion stress.
Thierry Neuville blev nr. 6,
selvom han bl.a. undervejs oplevede, at højre
støddæmper fandt vej op igennem motorhjelmen. Ott
Tänak beskadigede bilen så meget ved en afkørsel, at
den ikke kunne fuldføre lørdagens prøver og ikke var
i stand til at køre om søndagen. Og Oliver Solberg
sendte lørdag sin i20 N Rally1 Hybrid ud over en
skråning, for siden søndag formiddag at udgå på
grund af uidentificerbar røg i kabinen, som gjorde
kørerne syge.
Alles sejr
For det nye ”hybrid
reglements” vedkommende var Rally Monte Carlo en
gigantisk triumf, som alle tre teams har stor andel
i. Hybrid teknologien virkede øjensynlig efter
hensigten, selvom kørerne i blandt havde store
udfordringer med at udnytte den på vejene. Der var
tør og våd asfalt – og is og sne var med til at øge
uforudsigeligheden.
Sådan er det i et Monte Carlo
rally, og det er måske ikke dér hybridteknologien
har den største fordel. Men det syntetiske brændstof
voldte ingen problemer, og derved kan de alle være
stolte af at have bidraget og medvirket til det
første CO2 neutrale VM-rally nogensinde. Det er helt
grundliggende ”alles sejr”.
|
