|
24-timers Le Mans har opnået
en enestående plads i motorsportshistorien. Det er
uden sammenligning verdens mest berømte motorløb, et
løb som racerstjernerne går efter, hvis de ikke lige
formåede at blive Formel 1 verdensmestre. Og et løb,
som bilfabrikkerne over tiden har haft stor
interesse i, fordi racerbilerne lettere kunne
associeres med serieproducerede biler end de
cigarformede formel-racerbiler.
Men alting har en ende, og i
stedet for at trykke på stop knappen, efterhånden
som bilfabrikkerne stille og roligt har forladt det
udgiftseskalerende 24-timers arrangement på
racerbanen i udkanten af den franske provinsby Le
Mans, har arrangørerne, Automobile Club de l’Ouest,
i samarbejde med de internationale
motorsportsorganisationer valgt, at foretage en
radikal tilretning af reglementet. Målet er, at
sikre begivenhedens eksistens, for alene som social
begivenhed for de omkring 250.000 fans, der bortset
fra i det forgangne Corona-år, hvert år overværer
løbet ved banekanten, har 24-timers Le Mans en
kolossal betydning.
Dertil kommer de hundrede af
millioner mennesker, der på den ene og den anden
måde følger begivenheden via medierne. Man kan sige
det på den måde, at arrangørerne har et ansvar, der
rækker langt ud over det, at arrangere et gigantisk
motorløb. Løbet har stor betydning som social
begivenhed – men selvfølgelig er det motorløbet i
sig selv, der er omdrejningspunkt.
Publikumsinteressen
Nogle gange i løbets historie
har man oplevet lavpunkter, hvor bilfabrikkerne helt
havde trukket sig ud af deltagelsen. Det var
uheldigt, for bilfabrikkernes deltagelse har altid
haft stor betydning for publikumsinteressen. Nogle
mennesker holder med Audi, andre med Porsche,
Mercedes, Peugeot og i de senere år Toyota, ikke
mindst. Hvad sidstnævnte angår, er Toyota, i hvert
fald i top-kategorien, det mest populære bilmærke.
Toyota appellerer til et bredere publikum, fordi de
skaber biler, som almindelige mennesker kan komme i
nærheden af, de har en meget høj miljø-profil og
tager et stort og bredt samfundsansvar, hvilket er
populært. Af samme årsag er Toyota i øvrigt blevet
verdens største bilmærke.
Men i de sidste par år har
populariteten haft det lille minus, at i
topkategorien var der ikke andre bilfabrikker, man
kunne holde med. De andre er stille og roligt
forsvundet, måske også fordi Toyota havde udviklet
sig så meget, at de ville kunne blive svære at
besejre. Og det ser nu engang ikke godt ud for
producenter af premium-biler og highclass
sportsvogne, at blive sat til vægs af et japansk
mainstream bilmærke.
Derfor tog ACO initiativet
til en reglementsændring, der træder i kraft, når
den nye VM-sæson for racersportsvogne påbegyndes
(hvad der som så meget andet er ret
Corona-afhængigt). Og det gælder naturligvis i
særdeleshed 24-timers løbet i Le Mans, som indtil
videre er planlagt til at finde sted på de
traditionelle datoer midt i juni.
Hypercar er løsningen
Overskriften hedder
”hypercar”. En hypercar er et helt nyt begreb i
motorsporten og dækker over en højtydende ekstrem
sportsvogn, der i princippet ville kunne
indregistreres til kørsel på almindelig vej. Hidtil
har topklassen i Le Mans og langdistance VM været
for regulære prototyper, som aldrig ville kunne
finde vej ud på offentlig vej. De var kostbare,
eksotiske og lidt virkelighedsfjerne, når det gjaldt
associeringen til almindelige biler.
Toyota er den første
bilproducent, der har netop nu har præsenteret deres
første hypercar. Og for ikke kendere er den visuelle
forskel i forhold til deres hidtidige prototyper
rimelig beskeden (hvilket måske ikke mindst skyldes
bemalingen). Men da Toyota også har udviklet en
version af deres hypercar til serieproduktion, er
nærheden til andre eksotiske sportsvogne mere
indlysende.
Reglementet lægger en række
begrænsninger, som betyder, at hypercars bliver
billigere at udvikle og deltage med. Og nej, der
skal ikke i disse spalter kastes et tilfældigt beløb
op i luften, som alligevel ikke kan sammenlignes med
noget som helst. Det er dog nok tale om trecifrede
millionbeløb, men det centrale er, at fornyelsen
appellerer til bilfabrikkerne, så man kan forvente
flere af dem i Le Mans i de kommende år. Eksempelvis
har Peugeot meldt deres ankomst i 2022.
Peugeot har visualiseret deres hypercar. Men
den er først i Le Mans i 2022.
Balance of Performance
Om tilstedeværelsen af
mainstream bilmærker som Toyota og Peugeot vil
afholde de traditionelle sportsvognsmærker fra at
deltage må fremtiden vise. Men alternativet var
formentlig, at Le Mans-racet ville miste dets status
og position. Der er imidlertid indbygget en lille
(faktisk temmelig stor) krølle i reglementet. Det
hedder BoP og står for Balance of Performance.
Det går i korthed ud på, at
bilerne højst må have en max-effekt på 680
hestekræfter til rådighed. Hvis en bil viser sig, at
være for overlegen i forhold til konkurrenterne, kan
arrangørerne pålægge den forskellige handikaps, som
gør den langsommere – eller omvendt tilgodese de
biler, der måtte være for langsomme. Et sådant
system har man i Le Mans racing over en årrække med
nogen succes benyttet i GTE-Pro klassen for de mere
serienære sportsvogne.
Derved skabes der ofte
spændende motorløb, fordi alle er ligestillede.
Omvendt betyder det, at en deltager kan hævde, at
årsagen til at man ikke har succes, er ulige vilkår.
Det er en hårfin balance, arrangørerne skal mestre,
og det bliver vanskeligere jo flere bilmærker, der
deltager.
Heldigvis er en Le Mans sejr
meget andet end blot den enkelte bils
konkurrenceevne. Team arbejdet kan være alt
afgørende og bilerne konstruktion og
servicevenlighed ligeså. Men i sagens natur bliver
udfordringen en anden.
Det første bud på, hvordan en
hypercar vil performe får vi ifm. første
VM-afdeling, der er planlagt til at finde sted på
Sebring racerbanen i Florida d. 19. marts.
Læs mere om Toyotas nye racerbil her >>>
|
