- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Hyundai vandt konstruktør-VM i 2019. Nu får Thierry Neuville assistance - eller en ny udfordring - gennem ansættelsen af den nykårede verdensmester, Ott Tänak, der godt nok vandt sin titel i en Toyota.
Rally-VM 2020:
Rally Monte Carlo – det første af 14

Af Søren Clauding – 11. januar 2020

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Traditionen tro begynder kampen om verdensmesterskabet i rally med berømte Monte Carlo rally. Det sker torsdag d. 23. januar og søndag eftermiddag d. 26. januar er det første af de i alt 14 individuelle VM-rallyes, som den kommende VM-sæson består af, forbi. Siden køres der midt i februar i Sverige nord for Karlstad, hvorpå der køres rally i Mexico, Chile, Argentina, Portugal, Italien – på Sardinien i øvrigt – i Finland, New Zealand, Tyrkiet, Tyskland, Storbritannien, og som noget nyt også både i Kenya og Japan.

Der er rig mulighed for, at følge med i rally-verdensmesterskabet, også i Danmark, hvor undertegnede selv har fornøjelsen, at sætte ord på begivenhederne, når Discovery TV-kanalerne 6’eren og Eurosport sådan lidt på skift viser rigtig mange hastighedsprøver fra årets VM-rallyes LIVE. Faktisk sendes årets allerførste hastighedsprøve fra Monte Carlo LIVE på Eurosport Player og yderligere 4 hastighedsprøver, inklusive den afsluttende søndag eftermiddag, vises alle LIVE på 6’eren.

Miljø, sikkerhed og udvikling
Rallysporten har over tiden bidraget temmelig meget til, at vores personbiler er blevet stadig mere økonomiske og mindre forurenende. Ingeniørerne har i sagens natur fokus på, at hente flest mulige kræfter ud af bilmotorerne. Det handler om at maksimere udnyttelsen af den energi, som de konventionelle brændstoffer indeholder, først og fremmest benzin.

Jo mere effektiv, motoren er, jo flere hestekræfter kan man få ud af den – eller jo flere kilometer kan man få ud af den benzin, man bruger. Det kan lyde mærkeligt, men faktisk er afstanden fra hestekræfter til benzinforbrug forbavsende kort, man skal populært sagt blot lige ”dreje på et par håndtag”, for at omdanne hestekræfter til benzinforbrug.

Offentlige veje
Dertil kommer, at bil-teknologien udvikles og afprøves på veje, som dem, de fleste af os betjener os af i dagligdagen. Det betyder i øvrigt, at der ikke skal bygges fx racerbaner til rally, man kører blot på de veje, der er der i forvejen, og sliddet er i den store sammenhæng ganske beskedent.

Deltagernes kørerteknik kan vi alle sammen lære af. Om end i en noget forenklet form bidrager den til det, man kan lære på fx de køretekniske anlæg, som gør os til bedre og mere sikre bilister.

Og så skal det måske for en ordens skyld lige tilføjes, at der arbejdes intensivt på, at udvikle nye tekniske regler, som kunne ende op med en slags hybrid teknik, måske endda en anden slags end den, man kender til i dag.

Ogier og Toyota er favorit
Når starten går på Rallye Monte Carlo er det næsten umuligt, at forudsige resultatet. Men kun næsten. For Toyota har skrevet kontrakt med den 6-dobbelte rallyverdensmester og 6-dobbelte Monte Carlo rally vinder, Sebastien Ogier, da han sidste efterår ikke ønskede at fortsætte hos Citroën. Om nogen er favorit til sejren, er det netop Sebastien Ogier.

Men Toyota har omvendt mistet den regerende verdensmester, Ott Tänak, som godt nok vandt sin VM-titel for Toyota, men nu skal køre for konstruktør-verdensmestrene, Hyundai. Tänak kunne meget vel tage sin første sejr hos sin nye arbejdsgiver netop i Monte Carlo. Hos Toyota finder man i øvrigt også den blot 19-årige finne, Kalle Rovanperä, som får sin regulære VM-debut som fabrikskører i topklassen.

Tänak, Loeb & Co.
Hos Hyundai disponerer man foruden Ott Tänak også over belgieren Thierry Neuville, der gennem en årrække har været tæt på VM-titlen, men aldrig har vundet den. Det samme kan siges om spanieren Daniel Sordo, som dog kun kører en del af sæsonen, og han får igen i år fornemt kompagniskab af den 9-dobbelte verdensmester, franskmanden Sebastien Loeb, som også kører VM på deltid.

Sidst og uheldigvis for Ford i 2020 måske også mindst (indtil virkeligheden gør ordene til skamme) skulle M-Sport Ford teamet først slikke sårene, efter at have mistet Sebastien Ogier for et år siden og derpå for at have haft en mildest talt dårlig 2019-sæon, som helt stod i kontrast til de to foregående år. De har dog et stærkt kort i form af den finske kører, Esapekka Lappi, som også kørte for Citroën i fjor, men er vokset op hos Toyota. Han er ung, ærgerrig og sulten efter succes, og han vil formentlig have lettere ved, at trives i det britisk styrede Ford team end hos franske Citroën, som havde al fokus rettet imod Ogier i året der gik.

Læs også: Rally optakt - især for ikke eksperter >>>

Ott Tänak blev verdensmester i 2019 i en Toyota Yaris WRC (billedet). I år er hans plads overtaget af den 6-dobbelte verdensmester, Sébastien Ogier (nedenfor).



Elfyn Evans gjorde det så godt for Ford i fjor, at Toyota skyndte sig at skrive kontrakt med den unge englænder.


Den 9-dobbelte rallyverdensmester, Sebastien Loeb, kører også i 2020 for Hyundai på deltid.


Rally er er kolossal publikumssport. Der forventes omkring en million tilskuere til Rally Monte Carlo hvert år.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt