|
Siden Dakar rallyet i 2008 var tvunget til, at søge
nye græsgange pga. terrortrusler på det afrikanske
kontinent, udviklede der sig en ny tradition for at
afvikle det unikke og eventyrlige cross-country
rally i Sydamerika. Intet år har ruten været ens, og
det gælder også Dakar 2018, der starter lørdag d. 6.
januar i Lima i Peru.
I alt skal der køres i nabolaget af 9000 kilometer,
fortrinsvis på den vestlige side af Sydamerika. 13
etaper og en pausedag (efter 6. etape) er
tilrettelagt gennem Peru, nogle dage også i Bolivia
for siden at føre deltagerne langs den østlige side
af Andesbjergene til målet i Cordoba midt i
Argentina. Lørdag d. 20. januar er det hele
overstået.
”Paris-Dakar” hænger ved
”Dakar”, som er det officielle navn anno 2018 i
respekt for rallyets oprindelse, blev afholdt første
gang i 1979 og blev dengang kendt som Paris-Dakar
(Dakar er hovedstad i Senegal i Afrika), et navn,
der er svært at ryste af sig. Ikke desto mindre har
rallyet gennem tiden fortrinsvis startet alle mulige
andre steder end i den franske hovedstad. Og siden
løbet genopstod i Sydamerika i 2009 er det eneste,
det moderne ”Dakar” har med Paris at gøre, dets
oprindelse og det faktum, at organisationen, ASO, er
fransk.
Det franske islæt præger da fortsat verden mest
berømte og formentlig også hårdeste off-road/cross
country rally. Det ses på deltagerlisten, men også i
den ånd, der hviler over rallyet. Det er langt henad
vejen franskmænd, der arrangerer rallyet, sproget er
præget af fransk ligeså meget som engelsk – og det
behøver ingen at være kede af. Frankrig har som
bekendt en stærk position indenfor motorsport, en
position, som vel ret beset ikke overgås af nogen.
Det er hér 24-timers Le Mans afholdes, i princippet
også Monacos Formel 1 Grand Prix, det berømte Rallye
Monte Carlo og det er også i Paris, det
internationale bilforbund, FIA, har til huse – og
FIA’s præsident, Jean Todt, han er også franskmand.
Peugeots trumfer
Når det gælder det dominerende team i de sidste år,
er det også fransk. Men det gælder alene bilklassen.
Peugeot har vundet de sidste to år, fra 1987-1990
vandt Peugeot desuden fire sejre i træk, også
Citroën har vundet Dakar (1991, 1994 og 1995). Og så
var der hele Mitsubishi æraen, hvor den japanske
bilfabrik vandt ikke færre end 12 gange. Men andre
bilfabrikker har også gjort det godt i Dakar. I
nyere tid har MINI vundet fire gange efter VW’s tre
sejre og tilbage i tiden har både Porsche, Renault
og Range Rover også været først i mål.
Motorcyklerne og de andre
På MC-siden er det lidt anderledes. Det franske
islæt har her hvilet på kørernes skuldre. Stephane
Peterhansel lagde ud med 6 Dakar sejre på to hjul,
før han fortsatte med indtil nu 7 sejre på fire
hjul. Cyril Despres har vundet MC-klassen fem gange
og Richard Sainct tog tre sejre, inden han tragisk
mistede livet under et rally, dog ikke i ”Dakar” men
i Ægypten. Ellers er det østrigske KTM, der har
domineret. De har lagt motorcykel til ikke færre end
de sidste 16 Dakar-sejre.
Foruden bil-klassen og MC-klassen, som er de
vigtigste klasser i ”Dakar”, køres der også om
palmerne i en lastbilsklasse med store kraftfulde
trucks. Her er det russiske Kamaz, der nærmest har
patent på sejren, om end Iveco vandt i 2016, 2012 og
det i 2007 var en MAN, der var hurtigst. I alt er
det blevet til 14 Kamaz sejre i tidens løb. I de
sidste 9 år har man særskilt præmieret deltagerne i
Quad klassen for firehjulede baghjulstrukne
motorcykler og i fjor for første gang også de
såkaldte UTV (Utility Task Vehicle), som er ganske
små firehjulstrukne køretøjer, hvor udgiften til
deltagelse kan holdes på et markant lavere niveau
end i de øvrige bilklasser.
En optakt til årets Dakar i
bilklassen kan læses hér >>>
Sådan ser det ud
i MC-klassen - inden starten:
Endnu et slag til Honda
I MC-kategorien blev Hondas argentinske kører, Kevin
Benavides, i fjor skadet under træning og måtte udgå
inden løbet overhovedet var kommet i gang. Året
forinden var han blevet nr. 4, og i år er han igen
fit for fight. Men det samme er nu sket for stjerne
køreren Paulo Goncalves, som derfor ikke er med og
nødtvunget har overladt sin motorcykel til den blot
23 årige chilener Juan Ignacio Cornejo. Benavides
har nu favorit status efter i fjor at være kommet
stærkt tilbage og siden endte på en samlet 2. plads
i kampen om verdensmesterskabet. Hondas stærkeste
kort er dog formentlig den temperamentsfulde
spanier, Joan Barreda, som igen vil forsøge at tage
den prestigefyldte 1. plads.
KTM’s vinderteam af vindere
På papiret er Honda dog stadig blandt favoritterne –
trods Goncalves frafald. Men traditionen tro er
østrigske KTM også repræsenteret af et meget stærkt
team og derfor den absolutte favorit. KTM har vundet
Dakar de sidste 16 gange, og deres vinderteam består
igen af vindere: Sidste års nr. 1, englænderen Sam
Sunderland, sidste års nr. 2, østrigeren Mathias
Walkner og australieren Toby Price, der vandt i
2016. Man kan næsten ikke forestille sig et stærkere
set-up.
3’eren fra 2016, Pablo Quintanilla, er også med i
2018-udgaven af Dakar. Han kører igen for Husqvarna.
Og Adrien van Beveren fra Frankrig er på ny med på
en Yamaha. Sidste år blev han nr. 4 og har
potentiale til mere, hvis tingene flasker sig
rigtigt. Der er udsigt til, at MC kategorien igen
bliver rigtig spændende.
De vigtigste MC-deltagere i årets Dakar i
startnummerorden:
1. Sam Sunderland (GBR), KTM.
2. Matthias Walkner (AUT), KTM.
4. Adrien van Beveren (FRA), Yamaha.
5. Joan Barreda (SPA), Honda.
8. Toby Price (AUS), KTM.
9. Stefan Svitko (SLO), KTM.
10. Pablo Quintanilla (CHL), Husqvarna.
15. Laia Sanz (SPA), KTM.
47. Kevin Benavides (ARG), Honda. |
