- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Formel E på Motorsiden.dk præsenteres i samarbejde med Total

 


Jean-Eric Vergne startede sin Techeetah-Renault fra poleposition. Sam Bird i DS-Virgin er lige i Vergnes baghjul og Nick Heidfeld i Mahindra er til højre i billedet.


Hong Kong ePrix:

DS og Sam Bird vinder Race 1


Af Søren Clauding – 3. december 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Egentlig bør vores artikel om søndagens overraskende løb i Hong Kong ePrix læses først, men men hér er et tilbageblik på det første løb i Formel E mesterskabet 2017/2018, afviklet lørdag morgen, så der er frit valg:

 

Set i lyset af de sidste løb i sidste sæson var det indlysende at DS Virgin køreren Sam Bird og hans tidligere team-kollega Jean-Eric Vergen hos Techeetah (Renault) var hurtige. Mindre indlysende var det, at Audi og Renaults fabriks-indsats ikke var helt så overlegen, som den var i 2016/2017 sæsonen.

 

Men et faktum er det, at Vergne bragte sin Techeetah-Renault i poleposition foran Birds DS-Virgin, alt imens Nick Heidfeld i Mahindra startede fra 3. pladsen foran den bedst placerede Audi – ikke kørt af den regerende mester, Lucas di Grassi, men derimod af den blot 25-årige team-kollega, Daniel Abt.

 

Di Grassi startede fra 6. pladsen og rivalen fra de forgående sæsoner, Renault e.dams køreren Sebastien Buemi, missede en ordentlig kvalifikation og startede fra 9. pladsen. En sådan spredning er dog set før, og hverken Buemi eller Di Grassi lader sig normalt gå på af halvdårlige startpositioner.

 

Bird vandt trods udfordringer

I løbet tog Vergne føringen, som han holdt indtil sidst i første stint, hvorpå Bird i en overbevisende overhaling bragte sin DS racer i spidsen. Der blev den helt frem til målstregen, men det var ikke et kedeligt race af den grund.

 

Efter overhalingen skulle der skiftes bil, men en lidt hasarderet indkørsel mod pitgaragen medførte, at bilen ikke kom helt ind i garagen. Bird skiftede derfor bil med den første racer uhensigtsmæssigt parkeret udenfor selve garagen. Han var så hurtigt ude af pitten, fastholdt føringen og opbyggede snart et forspring på over 10 sekunder.

 

Reglementet påbyder imidlertid, at bilen skal være helt inde i garagen inden bilskifte. Det gav Bird en gennemkørselsstraf. Trods den fastholdt han føringen og opbyggede siden et forspring på imponerende 11,5 sekunder (siden fik han tildelt en 10-positions grid-straf, som blev effektueret søndag). Alt imens Vergne dystede bravt med Nick Heidfeld.

 

Jaguar på 4. pladsen

Nelson Piquet jr. viste, at Jaguar satsningen var den rette og kørte bilen i mål på 4. pladsen efter at være startet fra 10 pladsen – men dog først efter at det blev fastslået, at Felix Rosenqvist, foruden bremseproblemer undervejs også havde brugt en højere løbseffekt end de reglements bestemte 180 kW fik tildelt 22 strafsekunder og dermed endt ned på 14. pladsen på resultatlisten.

 

For de to ”Le Mans-debutanter” blev Hong Kong en brat opvågning til løb, der ikke varer i mange timer og hvor man er flere om, at dele ansvaret i cockpittet – men måske ikke mindst byløb og en anderledes teknologi.

 

Lotterer suspenderet

André Lotterer, 3-dobbelt le Mans vinder, kører for Techeetah-Renault og brillerede ved at blokkere for hele feltet, da han i en undvigelsesmanøvre ikke kom igennem et snævert sving. Det skete på løbets anden omgang og medførte en omstart for hele feltet. Siden overtrådte han flere regler og prikken over i’et blev sat, da han i parc fermé efterlod bilen i ”unsafe mode”. Det betyder i praksis, at er man uheldig, kan man få et dødeligt elektrisk højspændingsstød ved berøring med bilen. Konsekvens: Suspenderet fra sit første møde med Formel E.

 

Søndag klarede han sig uden kvaler og kørte Renault-raceren i mål på 13. pladsen, lige foran Lucas Di Grassis Audi.

 

Neel Jani kører i en Dragon Penske. Både han og team kollegaen Jerone d’Ambrosio havde store problemer, ikke mindst med farten, og dannede bagtrop i det meste af weekenden.

Læs også:

Hong Kong ePrix med fokus på Race 2 >>>


Sam Bird vandt sæsonpremiere i sin DS-Virgin.


Hong Kong ePrix, 1. afd. Formel E 2017/18


Resultat:

1. Sam Bird (GBR), DS-Virgin,

2. Jean-Eric Vergne (FRA), Techeetah-Renault, +11,575.

3. Nick Heidfeld (DEU), Mahindra, +12,465s.

4. Nelson Piquet (BRA), Jaguar, +15,324s.

5. Daniel Abt (DEU), Audi, +17,205s.

6. Antonio Felix da Costa (PRT), Andretti (BMW), +18,083s.


Sebastien Buemi og Lucas di Grassi i hht. Renault og Audi, er fortsat rivaler i Hong Kong. Her fletter de hjul i et overhalingsforsøg fra Buemis side. Siden mistede schweizeren 20 sekunder pga. et teknisk problem, alt imens Di Grassi måtte udgå, pga. nærkontakt med team-kollegaen, Daniel Abts racerbil. Derved blev Audiens hjulophæng beskadiget.

 

Nelson Piquet startede sin nye karriere hos Jaguar med en 4. plads i lørdagens løb. Dagen efter blev team kollegaen Mitch Evans nr. 3.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt