|
Der er blevet rørt godt op i gryden forud for dette
års første store internationale
motorsportsbegivenhed, Dakar rallyet, som finder
sted for 39. gang. Ligesom tilfældet har været siden
2009, hvor terrorangreb sendte verdens bedste
off-road rallykørere til Sydamerika, foregår rallyet
også denne gang i denne verdensdel, men ruten er
meget anderledes – og mange deltagere har byttet
teams.
Der køres som hidtil i fire hovedkategorier plus en
femte for kompakte en-personers buggyer med motorer
på under 1 liter. De to er dog fortsat de
væsentligste, og det er i sagens natur dem, vi
sætter fokus på i vores traditionelle dækning af
Dakar her på Motorsiden.dk (suppleret af
forfatterens speak på Eurosports daglige dækning af
det berømte rally).
Storfavoritter: Peterhansel og Peugeot
I bil kategorien er Peugeot storfavorit. Den franske
bilfabrik, der i fjor vandt rallyet med ”Mr. Dakar”
alias franskmanden Stéphane Peterhansel i
førersædet, har også den 12-dobbelte Dakar vinder på
holdet i år med Jean Paul Cottret ved sin side bag
rattet i teamets helt nye Peugeot 3008 DKR. Peugeot
har dokumenteret at idéen med at anvende store hjul
og baghjulstræk fungerer og det koncept har man
holdt fast i, selvom det nu er 3008, der lægger
modelnavn til Dakar-raceren.
Peterhansel får som sidste år kompagniskab i
”Peugeot Dream team” af den stærkeste rival i fjor
(så længde varede), nemlig den 9-dobbelte
rallyverdensmester, landsmanden Sebastien Loeb,
såvel som den tidligere Dakar-vinder, Carlos Sainz,
og Cyril Despres, der sidste sommer vandt det
udfordrende Silk Way Rally. Alle er i stand til at
vinde Dakar, men konkurrencen er næppe alene intern.
MINI kørere med nye roller
MINI tog i fjor 2. pladsen i Dakar, efter nogle år
med klar dominans, og ikke overraskende var det den
tidligere Dakar-vinder, Nasser Al-Attiyah, som kørte
teamets MINI ALL4 Racing ind på den næstbedste
podieplacering. Sådan bliver det med garanti ikke i
år, for Nasser Al-Attiyah er skiftet over til det
sydafrikansk baserede Toyota Gazoo Racing team.
Det efterlader en stor opgave til X-raid Team MINI’s
fjorårs debutant, Mikko Hirvonen fra Finland.
Hirvonen debuterede dog med manér og sluttede
dengang på en flot 4. plads – oven i købet med sejr
på rallyets afsluttende etape. Også MINI møder op
med nye biler og den helt nye MINI John Cooper Works
Rally er en potentiel vinderbil.
Den lynhurtige amerikaner, Bryce Menzies, har
imidlertid måtte aflyse pga. af et uheld i efteråret
og hans MINI køres i stedet af den rutinerede, men
ikke helt så hurtige argentiner Orlando Terranova.
X-Raid MINI teamet har også Yazeed Al Rajhi fra
Saudi Arabien på holdet. Al Rajhi er meget hurtig
men iblandt også lidt for risikovillig – kan han
styre den del af kørslen, vil han let kunne hamle op
med Hirvonen. Foruden fabriksbilerne er der også et
antal af de hidtidige MINI ALL4 Racing biler med i
Dakar men næppe med store muligheder for
topplaceringer.
Toyota Gazoo Racing i stærkt setup
Den store ukendte faktor i årets Dakar er nemlig det
kraftigt forstærkede Toyota Team. Hidtil har der
været tale om en fabriksstøttet indsats med den
tidligere Dakar vinder Giniel de Villiers fra
Sydafrika som teamets stærkeste kort. Han får som
nævnt kompagniskab af Nasser al-Attiyah, men også en
kører med en Dakar-sejr på sit CV, spanieren Nani
Roma, kører Toyota Hilux i år.
Også Toyotas Hilux er ny, teamet er stærkt men det
åbne spørgsmål i årets Dakar er, om de tohjulstrukne
biler fra Peugeot vil kunne hamle op med
de nye 4-hjulstrukne MINI’er og Toyota'er. Der er nemlig også
ændret på den såkaldte Balance of Performance” (se
nedenfor)
Toby Price er MC-favorit, men…
I MC-kategorien var sidste års overvældende
overraskelse at australieren Toby Price var så
hurtig. Han vandt i fjor og er naturligvis også
favorit i år. Han kører KTM som sidste år, men mon
ikke konkurrenterne har lært lektien.
Man skal især forvente hård konkurrence fra sidste
års topkørere, slovakken Stefan Svitko på KTM og
Pablo Quintanilla på Husqvarna. Sidstnævnte blev
3’er i Dakar 2016 og vandt siden World Cross-Country
Cup. Men også KTM kørerne Matthias Walkner og Sam
Sunderland, der er hurtige men endnu ikke har nået
målrampen i et Dakar, vil formentlig gøre Price
rangen stridig.
Hondas fabriksindsats er igen baseret på den iltre
Joan Barreda Bort og Paulo Goncalves (2’er i 2015)
mens Yamaha satser på Helder Rodrigues, Adrien van
Beveren og Michael Metge.
Nye udfordringer
Årets Dakar rally starter for første gang i byen
Asunción i Paraguay, som i øvrigt historisk set er
det 29. land (og det 5. i Sydamerika), der lægger
terræn til en del af et Dakar rally. Rallyet er på
mange måder blevet gjort vanskeligere, selvom det i
år kun består af 12 etaper, bl.a. fordi man i højere
grad skal navigere ved hjælp af et gammeldags
kompas.
Deltagerne har avancerede GPS systemer med, bl.a. af
sikkerhedsmæssige årsager, men deres funktionalitet
i selve konkurrencen er stærkt begrænset. Selve
tjekket af om deltagerne kører den korrekte rute,
som hidtil i vidt omfang har været baseret på
såkaldte Masked Way Points, vil denne gang
hovedsagelig bestå af Controlled Way Points, hvor
registreringen alene finder sted, når deltageren har
nået det pågældende punkt på ruten.
Dertil kommer, at man har ændret den såkaldte
”Balance of Performance” så benzindrevne
4-hjulstrukne køretøjer bliver mindre hårdt
straffet, når man kører i de store højder (halvdelen
af rallyet finder sted i mere end 3 kilometers
højde) og derfor har mindre ilt til rådighed. Deres
luft restriktorer er øget med 1 mm og tilsvarende er
Peugeots dieselbiler fået reduceret luftindtaget med
1 mm.
Undervejs i de store højder vil deltagerne blive
mødt af store sandklitter, noget kun de færreste
tidligere har oplevet. De stiller helt særlige krav.
Fra Paraguay, hvor starten går 2. januar, køres der
gennem Argentina til Bolivia og siden på kanten af
Andesbjergene tilbage gennem Argentina, hvor Dakar
rallyet slutter i Buenos Aires d. 14. januar. I alt
er der 316 deltagende køretøjer til start i rallyet,
som er cirka 8.800 kilometer langt. |
