|
140 hestekræfter og en brændstoføkonomi på over 14
km/l. Det lyder som en dieselmotor, men er ikke
desto mindre en benzinmotor, når blot den er
konstrueret af Volkswagen og har fået betegnelsen
TSI. Oven i købet er motoren i den prøvekørte Golf
blot på 1,4 liter. Men det skal så tilføjes, at den
er udstyret med turbolader og det er naturligvis
det, der muliggør den store effekt.
Den fine benzinøkonomi kan tilskrives motorens
slagvolumen – men traditionelt ville effekt og
benzinøkonomi ikke hænge sammen i praksis, fordi
motoren uden turbotryk ville yde alt for lidt til at
sikre en fornuftig acceleration. Ligeså snart
turbotrykket sætter ind, øges benzinforbruget, og så
er man lige vidt.
Kompressor
Derfor har Volkswagen forsynet motoren med en
kompressor. Den sikrer god accelerationsevne ved
lave motoromdrejningstal, derved behøver
turboladeren ikke at være så kraftig. Resultatet
viser specifikationerne: 0-100 km/t på 8,8 sekunder,
206 km/t på toppen og mest imponerende: De 14 km/l
holder i praksis, også hvis man ikke kører særlig
økonomisk.
Gør man det, kan man forbedre benzinøkonomien
yderligere. Vi forsøgte og opnåede ikke mindre en 18
km/l ved blandet kørsel – men da var speederfoden
let og omdrejningstallet beskedent.
Ikke desto mindre er det interessant, fordi en VW
Golf TSI kan erhverves for knap 300.000 kroner. Den
tilsvarende 140-heste dieselversion koster 40.000
kroner mere og kører i praksis 17-18 km/l (officielt
19,4), så merudgiften i købs øjeblikket og den
højere ejer afgift for dieselversionen reducerer
fordelen ved dieseldriften – selvom dieselolie
fortsat er lidt billigere end benzin. Samtidig
accelererer dieseludgaven langsommere end
benzin-versionen.
Bestod med glans
Det store spørgsmål var naturligvis: Hvordan
fungerer det i praksis. Testen fandt sted i den
periode hvor sneen væltede ned over Danmark og VW
teknikken fik ikke lette vilkår. Men den bestod med
glans:
På tør vej og fuld acceleration mærker man ingen
tøven og den såkaldte turbotøven er næsten
elimineret og føles egentlig kun, hvis man er
opmærksom på den.
På sne og is træder Golf’ens ESP øjeblikkelig i
kraft og overfører præcis den nødvendige mængde
motorkraft til underlaget. En acceleration med
speederen i bund bliver præcis så hurtig, som
vejgrebet tillader.
Skiftende underlag
Dér, hvor teknikken gjorde størst indtryk, var på
kørebane med konstant skiftende underlag: Fugtig
vej, is, sne, snedriver. Med speederen i bund kørte
Golf’en snorlige og styrede præcist, hvor man ville
have den. Det var imponerende, fordi ESP’en ikke kun
skal håndtere en almindelig forbrændingsmotor men
også turbolader og kompressor. Vi er faldet pladask
på halen for den teknik.
Plus’er og minus’er
VW Golf er i sig selv en udmærket kompakt og
velkørende mellemklassebil. Priserne er ikke
udpræget lave, men der er tale om en god og
fornuftig konstruktion med mange fine detaljer. Men
vintervejret
afslørede også et par knap så heldige ting:
Forrudeviskerne er skjult under motorhjelmen.
Elegant, aerodynamisk optimalt – men de er ikke til
at komme til, når de er frosset fast til forruden og
man skal fjerne isen fra viskergummiet.
Afviserblinklyset er installeret i sidespejlene og
kan ses fra kabinen. Det er mildest talt
forstyrrende i mørke, hvor de distraherer og
forstyrrer udsynet gennem sideruderne, når man
eksempelvis kører ud fra en sidevej.
På plussiden i vintervejret tæller imponerende
5-trins sædevarme, forlygte sprinklere og
opvarmelige sprinklerdysser – men det er alt sammen
ekstraudstyr, om end til en yderst fornuftig merpris
(6000 kroner og desuden følger der tågeforlygter
plus et par andre ting med i købet).
I
øvrigt er udstyret ret godt.
Kun det lille TSI på bagklappen afslører at
kraftværket ude fortil er forskelligt fra en
traditionel VW Golf.
 |
