- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 






 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Kia cee’d 1,6 Exclusive

Den luksuøse cee’d


Tekst: Søren Clauding – august 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Egentlig skulle man tro, at forskellen var minimal. For nylig testede vi Kia cee’d med dieselmotor (læs her>>>) og nu har vi sat udgaven med 1,6 liters benzinmotor og såkaldt Exclusive udstyr under lup. Forventningerne var, at forskellen er minimal. På visse punkter er den, på andre bestemt ikke.

 

Der er en god grund til, at bruge energi på Kia cee’d. På de første fire måneder siden lanceringen først i april er der solgt over 1000 cee’d i Danmark. Det til trods for, at den indledningsvis kun kan leveres i 5-dørs versionen. Det er en bil, danskerne har taget til sig.

 

Pris og kvalitet

Grunden til succes’en er helt klart sammenhængen mellem pris og kvalitet – et forhold der kommer endnu stærkere til udtryk i den mere luksuøse benzin-version.

 

Diesel er også blevet populært pga., at moderne dieselmotorer er kraftfulde, vibrationssvage og ikke mindst fordi de er særdeles brændstoføkonomiske. Men der er fortsat plads til benzinmotorer, hvad cee’d 1,6 er et klart bevis for.

 

Lydløs og vibrationssvag

Cee’d 1,6 udmærker sig først og fremmest ved at være særdeles lydløs og langt mere vibrationssvag end diesel’en. Mange vil sikkert også kalde den mere civiliseret – hvad der nok mest hænger sammen med et mindre drejningsmoment. De to forhold gør benzin-udgaven mere afslappende at køre og det harmonerer rigtig godt med det Exclusive udstyr, som netop denne model var udstyret med.

 

Køreegenskaberne er ikke væsensforskellige, men man føler den lettere benzinmotor ved at bilen er nemmere at styre gennem snævre kurver. Stabiliteten er den samme og servostyringen bidrager til at eliminere styretrægheden på dieselvarianten, så benzinudgaven er ikke den store vinder i den sammenhæng.

 

Benzin er billigere

Prisforskellen spiller selvsagt også en rolle. 1,6 Exclusive er 10.000 kroner billigere i anskaffelse end 1,6 CRDi (225.000 vs 235.000 kroner). Præstationerne er ikke meget forskellige. Benzinbilen har flere hestekræfter, den er også lidt hurtigere og det betaler man for gennem et lidt højere brændstofforbrug. Men det er nu ikke urimelig højt: 15,6 km/l er ganske godt – det stiller også Kia cee’d 1,6 stærkt i forhold til konkurrenter fra eksempelvis Peugeot og Toyota.

 

Er kørselsbehovet begrænset, er benzin-versionen der klareste valg. Benzinmotoren springer øjeblikkelig i

 


Multijusterbart læderrat med betjening af audioanlægget er standard i cee'd Exclusive.

 

Bagsædepladsen er rigtig god

 

Indvendig i bagklappen er der lukkegreb i begge sider.

Eksclusive versionen har bl.a. tågelygter foran

 

Udstyret inkluderer også USB/AUX indgang i centerkonsollen

 

Bagagepladsen er den samme uanset modelvariant.


 

gang på en kold morgen og vibrationerne er de samme, som når den har fået varmen.

 

Hvad angår bilens grundlæggende funktionelle egenskaber er der selvsagt ingen forskel på diesel- og benzin varianterne og ens udstyrsvariant er som sagt ens.

 

Stærkt udstyr

Sammenlignet med andre konkurrenter end andre Kia’er især Exclusive varianterne stærke:

 

Udstyret inkluderer el-sidespejle med varme, tågelygter foran, tonede ruder, sædevarme, aircondition med afkølet handskerum, el-bagruder, multijusterbart læderrat, 6 airbags, Isofix-beslag, nød reservehjul og en fin detalje som USB/AUX indgang i centerkonsollen.

 

Intet under, at Kia importøren kan konstatere, at de mest solgte cee’d siden introduktionen er Esclusive versionerne.

 


Modelnavn:

Kia cee’d 1,6 Exclusive

Listepris:

Kr. 224.995 (plus kr. 5000 for anden farve end hvid)

Motor:

4 cyl. 1,6-l benzinmotor,(122 hk, 154 Nm/4200 omdr./min)

Præstationer 0-100 km/t/topfart/ benzinøk:

10,8 sek/192 km/t/15,8 km/l.

Længde

4,24 m

Bagagerum:

340 liter

Diverse:

ESP. 6 airbags. Aircondition også i handskerum. Multijusterbart læderrat. USB-indgang til audio. Fjernbetjent centrallås. El-sidespejle. El-ruder for og bag. Sædevarme. Isofix beslag.

 

Link til importøren


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt