|
Da Kia introducerede den nye Kia Sportage tog man
syvmileskridt hvad designet angår. Og man skabte en
ny biltype – en cross utility vehicle – hvilket i
sig selv kræver en god portion selvtillid at gøre.
For holder den nu i fremtiden…?
Vi har tidligere prøvet den nye Sportage (læs
her>>>) og designmæssigt holder den.
Brugsmæssigt er den ingen revolution, men en god
kombination af det bedste fra flere verdener. Det
fungerer i hverdagen, men hvordan fungerer det på
langturen/ferieturen.
Vi sendte Sportagen ud på en længere tur gennem det
europæiske landskab, dels for at afprøve bilen væk
fra hverdagsvejene, dels for at omprioritere
opfattelsen af behovet udstyr, som naturligt nok er
væsentlig anderledes på en langtur end i
dagligdagen.
Let at spotte
En designmæssig feature er ikke bare en iøjefaldende
form. Sportagens højde viste sig at være en unik
fordel på de kæmpemæssige parkeringspladser foran de
store indkøbscentre. Og ikke mindst den prøvekørte
bils farve. Når man kommer ud af centret spotter man
lynhurtigt bilen, fordi den stikker op over de andre
og har en farve, der er ret usædvanlig. Hvem tænker
over det i dagligdagen…
Nøgleløs betjening er også en brugbar luksus. Har
man begge hænder fulde med bagage eller indkøb, er
det en stor fordel ikke at skulle have hænderne i
lommen for at fiske fjernbetjeningen op. Berøring af
dørgrebene – også under bagklappen – klarer opgaven.
Slipper for blink
Diodelys som kørelys er en anden feature, som ikke
bare er smart at se på. Aldrig har så få modkørende
blinket af os på en køretur i en dansk bil med
kørelys i udlandet. Lyset har formentlig sin effekt,
men provokerer ikke til at give signal om at vi har
lyset tændt i lande, hvor det ikke er sædvane.
Kia Sportage er født med større frihøjde. Det giver
mulighed for at bevæge sig ind på markveje, skov- og
bjergveje, hvor frygten for at køre fast normalt
ville afholde en fra at færdes. Og den uro, som en
større frihøjde normalt vil forårsage ved høj fart
på tyske autobahns, er der kompenseret for gennem
brede dæk (som i øvrigt også er en fordel, når man
f.eks. kører på stenet underlag, hvor en bred
trædeflade fordeler trykket på dækkene og mindsker
risikoen for punktering).
Plads og funktion
Sidstnævnte er også nødvendigt, for Sportagen er
ikke udrustet med reservehjul, alene et lappekit.
Det er en stor fordel, fordi pladsen under
bagagerumsbunden i det forholdsvis rummelige
bagagerum nu kan benyttes til bagage. Men hvis en
punktering opstår, og lappekittet ikke kan klare
opgaven, må man se i øjnene, at turen bliver det
meste af en dag forsinket.
Sidespejlene på en Sportage kan klappes ind og har
dermed nemmere ved at ”overleve” den tætte kørsel,
som ofte finder sted i snævre gader i de små
bjergbyer. Og ude bagtil er en højt opslående
bagklap super, når det regner – foruden at bagagen
er nem at få ind i bagagerummet. Den er siden
afskærmet fra nysgerrige indkik vha. et næsten
heldækkende bagagerumsdækken, brede C-stolper og
tonede ruder, der eliminerer den sidste mulighed for
at friste indbrudstyvene.
Panorama glastag
Bagsædepladsen er storartet og det har stor
betydning på langturen. Det samme har det, at der er
højt til loftet. Loftsbeklædningen er imidlertid
sort. Det giver en vis ”hule-fornemmelse”, men der
kompenseres herfor ved at en del af
loftsbeklædningen er et rullegardin. Når det skydes
væk, har man udsyn til himlen gennem en stor bred
loftsrude – og det giver et herligt lysindfald.
Fortil har man også en loftsrude, men den er et
regulært soltag, der både kan vippes og skydes bagud
(henover bageste loftsrude). I moderne tider
erstattes soltag ofte af aircondition, men det er nu
en herlig måde at få luft ind i kabinen på og i
Kia-tilfældet skyder et ”myggenet” op foran
soltaget, når det skydes bagud, så man dels slipper
for insekter i kabinen og dels får man mindre træk i
nakken.
Plads til flasker og småting
Kia Sportage er velforsynet med kop- og
flaskeholdere. De findes i hver dør (en fin løsning
med skrånende flaskeholdere, som gør at de ikke står
og ryster under kørslen), og de findes også i den
brede midterkonsol mellem forsæderne. Desuden er der
køl i handskerummet. Super! En fin finesse i dørene
er håndgrebene, som samtidig er en lille kasseformet
beholder, hvor man kan have småting under kørslen.
Hvad dette angårer Sportagen også veludrustet. Gode
dørlommer, boks mellem forsæderne, solbrilleholder,
stort handskerum (som udgøres af låget til
handskerummet og derfor hindrer at indholdet kurrer
ud i kabinen under acceleration). Og man disponerer
over AUX og USB-stik, så man kan høre sin egen musik
uden at medbringe et bjerg af pladskrævende CD’er.
Minus sol i øjnene
Solskærmene er forsynet med extendere, som kan
skydes ud og dække for solen i de felter i
frontruden, hvor en lavtstående sol har det med at
placere sig. Når solskærmene er i brug, disponerer
man over makeup-lys, som betjenes manuelt, så man
selv kan vælge om man vil have lyset tændt eller ej.
Sidst men ikke mindst er sædevarme en fortræffelig
ting når den mellem- og nordeuropæiske sommer har
været som i år…
Under kørslen har forsædepassageren glæde af
”fartgreb” både under loftet og på højre side af
midterkonsollen. På bagsædet savner man separate
defrostere, men også her har man sædevarme plus net
i forsæderyglænene, hvor man kan gemme læsestof og
rejsedokumenter. På bagsædet har man glæde af
kabinelys anbragt midt i bilen – men man savner
læsespots og justerbar høldning af ryglænet.
Komfort og økonomi
Under kørslen betyder et lavt støjniveau meget. Det
samme gør stabile køreegenskaber og komfortabel
affjedring. 117 hestes dieselmotoren formåede at
klare turen med et gennemsnitligt forbrugstal på 15
km/l. Det inkluderede kørsel gennem længere tid ved
topfart (173 km/t), hyppig bykørsel, konstant brug
af klimaanlægget, iblandt også sædevarme, derfor er
det helt naturligt og helt acceptabelt at Sportagen
ikke kørte de foreskrevne 19,2 km/l. Og rart er det,
at man kan følge med via board computeren.
Den ikke voldsomt kraftige dieselmotor viste sig at
være tilstrækkelig trækvillig ved lav fart – og det
er i forvejen få steder efterhånden i Europa, at man
kan bruge en bil, der kører hurtigere end 130 km/t.
P-hjælp
Udsynet bagud er ikke det bedste. Det har Kia så
kompenseret for vha. p-sensorer. Dejligt, når man er
tvunget til at bakke i ukendt terræn. Og på
elektroniksiden var regnfølere (desværre) et stort
plus. Ved snævre overhalinger af regnspyende
lastbiler er det komfortabelt at få tilkoblet
viskerne automatisk. Udsynet forud er glimrende og
det samme er udsynet til siderne, hvor bilens større
højde ofte giver et fint udsyn ud over autoværn –
ikke mindst på broer hvor passagererne lige
pludselig kan nyde udsigten.
Sidst men ikke mindst er 2-zone klimaanlægget en
meget stor fordel for personerne på forsædet. Ofte
har føreren på en langtur brug for køligere luft end
passageren i passagersædet.
Konklussion
Kia har bygget en usædvanlig bil ud af velkendt
teknik. Det fungerer i dagligdagen og så afgjort
også på langturen. Man har virkelig fået kombineret
det bedste fra de biler, Sportagen er en krydsning
af men mest overbevisende er det, at den forholdsvis
store bil opfører sig så økonomisk på en hensynsløs
langtur.
 |
