- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


Biltest: Citroën C4 Cactus Pure Tech 110 S&S Shine

Komfortabel og dynamisk prisvinder


Af Søren Clauding – juli 2015

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Citroën har succes med den mobile rejsetaske, C4 Cactus. For længst kåret til Årets Bil i Danmark 2015 og få dagen inden vi havde topmodellen til test (vi har tidligere prøvekørt den billigste version med 82-hestes benzin motor og basisudstyret, Feel) fik den nye 110-hestes turbo-version af 1,2 liters Pure Tech motoren prædikatet International Engine of the Year.

 

Der er gode grunde til, at det går så godt, for Citroën C4 Cactus er ganske enkelt en glimrende bil. Den er funktionel, rejsetaske-designet findes ikke magen til, de unikke airbumps udfordrer legebarnet hos enhver Cactus ejer – og man stikker sig ikke på Cactus’ens torne, når man fristes til at trykke på luftblærerne, som rent faktisk indeholder luft. Netop det billede går igen i enhver henseende, for Cactus udfordrer, gør sig bemærket, men straffer ikke de mennesker, som ikke kan lade være med at lade sig engagere i bilen. Tværtimod.

 

Kraftfuld overbygning

Det samme gælder den nye 110-hestes Pure Tech turbobenzinmotor, som Citroën deler med søstermærket Peugeot. PSA-motoren har 3-cylindre og er baseret på den tidligere prøvekørte 82-hestes maskine, forsynet med turbolader og dermed i stand til at levere al den power, som bilens gode køreegenskaber har fortjent.

 

Det er dog ikke rimeligt, at anke over 82-hestes versionen, for Cactus lægger op til cruise i højere grad end dynamik, og det kræver ikke nødvendigvis mange kræfter. Men kan man få dem, giver det større bredde i brugen af bilen. Hvis man har lyst til at køre friskt, er det ikke længere en hindring. Om end affjedringen fortsat ikke lægger op dertil.

 

Gode køreegenskaber

Det gør køreegenskabernes øvrige karakteristika til gengæld. Den tilgivende affjedring opnås nemlig ikke på bekostning af styrepræcision og stabilitet. Trods Cactus’ens ikke indlysende aerodynamiske form, er sidevindsfølsomhed stort set ikke eksisterende, i hvert fald ved almindelig dansk motorvejsfart. Trives man desuden ved at have en bil, man kan placere gennem kurverne med stor nøjagtighed, kommer man hurtigt til at holde af C4 Cactus.

 

Og da tjener 110-hestes benzinmotoren et vigtigt formål. Motoren leverer sit maksimale drejningsmoment over en meget bred kurve, der topper allerede ved 1500 motoromdrejninger/minut. Det giver en forbilledlig smidighed og mulighed for at nå de 100 km/t på blot 9,3 sekunder. Fremragende.



Viderefører standarden

Vi var ikke blege for at udnævne 82-hestes maskinen til den bedste af slagsen blandt 3-cylindrede motorer, da den kom frem. Det prædikat viderefører turboversionen, fordi vibrationsniveauet er beskedent, støjniveauet forbavsende lavt og den karakteristiske 3-cylindrede knurren er næsten helt elimineret.

 

Oven i det kommer en benzinøkonomi på 21,3 km/l. Den er i sig selv ikke skelsættende, men ikke ringere end konkurrenternes. Fordi den imidlertid er så komplet en motor, bringer den sig selv og dens ejer i førerposition.

 

Shine udstyret

Den prøvekørte variant af C4 Cactus var denne gang top udstyrsmodellen, Shine. Det inkluderer naturligvis det omfattende basisudstyr fra Feel-varianten, men oven i kommer 16” alufælge i stedet for stål, klimaanlæg i stedet for aircondition, 2 ekstra højtalere, navigation, regnsensor, p-sensor, tonede bageste sideruder og et par andre småting.



Det udløser en merpris på 40.000 kroner, der sammen med prisen for 110-hestes motoren bringer Cactus op på 250.000 kroner. Prisen er ikke urimelig, så har man brug for og lyst til at disponere over det nævnte udstyr, skal man ikke holde sig tilbage. Men netop fordi basisudstyret er så omfattende, er der ikke et åbenlyst behov for at rykke opad og 110-hestes motoren fås også med Feel-udstyret.

 

Basisudstyret inkluderer eksempelvis multijusterbart læderrat, 7” berøringsskærmen, fartpilot med –begrænser, el-ruder foran, els-idespejle, fjernbetjent centrallås, sædevarme, tågeforlygter med svingfunktion, tagbøjler, den førnævnte airconditon og meget mere.


Bagagerummet er rummeligt og let at komme til.

 

Andre Citroën prøvekørsler - find dem hér >>>


Klik på billedet og tag med på en køretur i Årets Bil i Danmark 2015: Citroën C4 Cactus med den mindre 82-hestes Pure Tech motor.

Kan også ses i Full HD på YouTube >>>

Læs prøvekørslen hér >>>


Radioindslag og TV/videoklip vil kunne genhøres og genses på Motorradioen.dk i et års tid efter første offentliggørelse. Videoklippene vil derefter i et vist omfang kunne findes på YouTube.


 


Model:

Citroën C4 Cactus Pure Tech 110 S&S Shine

Listepris:

Kr. 249.990

Motor og transmission:

3 cyl. 1,2 ltr. 110 hk. 205 Nm/ 1500 omdr./min. 5 M/T.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

9,3 sek./ 188 km/t/ 21,3 km/l / 107 g/km

Længde:

4,16

Bagagerum:

348/358-1170 Liter

Værd at bemærke:

ABS. EBD og EBA. ESP. Hillholder. 16” letmetal fælge. 6 airbags. Tågeforlygter med svingfunktion. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder for og bag. Klimaanlæg. Multijusterbart læderrat. Sædevarme. Fartpilot med -begrænser. 7” skærm med navigation. Regnsensor. Isofix. 2 USB, Bluetooth.


Link til importøren


Det er praktisk, at handskerummet fyldes ovenfra, så bliver indholdet derinde, både under opbremsning og acceleration.

 

Forsæderne er karakteristisk formgivet som en slags sofasæde.

 

Der er udmærket plads på bagsædet, men vi savner, at det kan deles.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt