| Tilbage i december fortalte 
							vi om en prøvekørsel af den nye 130-hestes udgave af 
							Toyota Yaris Hybrid. Samme motor finder man også 
							storebror, Yaris Cross Hybrid, som vi også 
							prøvekørte tilbage i maj sidste år. Så hvorfor så 
							igen? Det gav de skiftende vejrforhold et klart svar 
							på. Udover det stadig tilbagevendende spørgsmål: 
							Skal man vælge en elbil, en benzinbil eller et eller 
							andet derimellem.   Politisk betragtet er der 
							ingen tvivl: En majoritet af danske politikere har 
							besluttet og fastholder indtil videre fortsat, at 
							fuldt elektriske biler er den rette løsning, hvis 
							man vil tilgodese klimaet her på jordkloden. Derfor 
							er der som bekendt indført afgiftsfritagelse af 
							elbiler op til en vis pris. Det betyder naturligvis, 
							at man i traditionel forstand kan få rigtig meget 
							luksus for pengene, og i mange tilfælde også slippe 
							for de helt store driftsomkostninger, når det kommer 
							til prisen på energi – i hvert fald herhjemme, og 
							når man har mulighed for at oplade til fordelagtige 
							priser.   Ikke al viden er 
							tilgængelig Endnu er spørgsmålet om 
							driftsomkostninger ikke klart besvaret, hvad 
							verserende sager om gigantregninger på reparation af 
							elbiler i den senere tid er eksponent for. Men 
							erfaringsgrundlaget er spinkelt, så hér skal vi ikke 
							gå nærmere i detaljer og blot fastslå, at vi i 
							Toyota sammenhæng ikke har kendskab til 
							omkostningsstrukturen på elbiler – nu, det er 
							Toyota, det handler om.   Hele spørgsmålet om lade 
							infrastruktur, rækkevidde osv., skal man forholde 
							sig til ved køb af elbiler. Det slipper man så 
							fuldstændig for, hvis man investerer i fx en Toyota 
							Yaris Cross Hybrid. For den er en benzinbil, om end 
							den er ret elektrificeret, for den er også det, man 
							kalder en fuld hybrid, dvs. den skal ikke oplades 
							fra elnettet. Prismæssigt? Tja, 270.000 kroner for 
							den billigste version og 90.000 kroner oven i for 
							den udstyrsstækkede udgave, vi hér har prøvekørt, 
							hvor den nye 130-hestes hybridmotor også følger med 
							i købet. Egentlig en udmærket pris, også med adgang 
							til Toyotas serviceaktiverede garantiforlængelse på 
							op til 11 år minus en dag, Toyota Relax. 
 
							 
 God energiudnyttelse Vi præsenterede som nævnt 
							den nye Yaris Cross i forbindelse med de første 
							internationale testkørsler, og skal ikke nu gå i 
							detaljer med fornyelserne (dem 
							kan man læse mere om hér >>>), men det var 
							interessant, at prøve bilen på danske landeveje og 
							under køligere kørselsforhold. For det første nåede 
							vi et godt stykke op over de 20 km/l, trods flere 
							koldstarter og forholdsmæssigt mere motorvejskørsel 
							end WLTP normtallene inkluderer. For det andet var 
							det opmuntrende at opleve, hvor hurtigt der kom 
							varme i kabinen.   At man så desuden har hurtig 
							virkende sædevarme såvel som ratvarme batter også i 
							vurderingen, og det er værd at bemærke, at Toyota 
							alene sender varmen i rattet ud i den del, som man 
							holder på i en ”klokken 9-3” position. Det begrænser 
							energiforbruget.   Sikre overhalinger Motorvejskørslen var vigtig, 
							fordi vi under skiftende trafikforhold fornemmede, 
							hvor meget mere kraft man har i 
							overhalingssituationer fra 80-110/130 km/t, som 
							direkte hænger sammen med den ny konfigurerede 1,5 
							liters hybridmotor, hvor benzinmotoren og elmotoren 
							bidrager stort set lige meget. Selvfølgelig har 
							bilens lave vægt på 1220 kg også indflydelse på 
							såvel fart som forbrugspræstationerne.   Yaris Cross har fået nye 
							kraftigere ruder, og dørene virker mere robuste, når 
							man betjener dem. Hvortil kommer det lavere 
							støjniveau især ved motorvejsfart. Det sidste kan 
							også tilskrives den ekstra isolering i motorrummet 
							og de vibrationsdæmpende foranstaltninger i 
							motorophængene. 
 
							 Isolering i motorrummet.   
							 215/50-18 på alufælge hører 
							med til GR Sport udstyret. 
 Sommerdæk i koldt vejr Vi må indrømme, at 
							vejrforholdene i det forløbne år har gjort det 
							vanskeligt at beslutte præcis hvornår, sommerdækkene 
							skulle udskiftes med vinterdæk. Den prøvekørte bil 
							havde stadig ”sommerhjul”, selvom temperaturerne i 
							testperioden iblandt var tæt ved frysepunktet.   Tommelfingerreglen om, at 
							vinterdæk er at foretrække ved temperaturer under 7 
							grader Celcius, viste sig at passe ret godt. Gummiet 
							i dækkene blev hårdere i det kolde vejr, hvilket man 
							især mærkede på grund af de store 18” fælge. Derved 
							blev affjedringen fastere end hvad undertegnede 
							normalt sætter pris på, og de små ujævnheder var 
							mere mærkbare. På fugtig vej blev vejgrebet 
							reduceret en anelse. Vinterdæk eller helårsdæk kan 
							bestemt anbefales.   Yaris Cross på glatis MEN: få uger efter testen af 
							den nye Yaris Cross havde vi anledning til i en 
							anden bil af samme slags og med den rette 
							dækmontering, at køre en længere motorvejsstrækning 
							(nogle hundrede kilometer) i det noget 
							uforudsigelige vintervejr, der satte sit præg på det 
							danske landskab i dagene efter nytåret. Vejene var 
							glatte, ofte belagt med sne og is, men 
							uforudsigeligheden i vejgrebet såvel som bremse- og 
							svingegenskaber virkede øjensynlig overvældende for 
							et meget stort antal bilister, der var kendetegnet 
							ved at deres bil var fuldt elektrisk.   Erfaringen var, at Yaris 
							Cross’en kørte helt uproblematisk, sporsikkert og 
							med godt vejgreb uden om den ene kolonne efter den 
							anden af meget langsomt kørende elbiler, primært af 
							den baghjulstrukne slags, der tilsyneladende havde 
							store udfordringer med vejgreb og styring. At de 
							også kørte alt for tæt, er en anden ting, som næppe 
							kan tilskrives drivlinen. MEN: Det dokumenterede i 
							praksis, at en blot 1220 kg let kompakt SUV med 
							forhjulstræk og præcis kraftoverførsel og til dels 
							konventionel teknik ikke er at foragte i det kolde 
							vejr.   Reduceret energiforbrug 
							og ekstra udstyr Og rækkevidden var i hvert 
							fald intet problem, ligesom energiforbruget faktisk 
							faldt. Ikke direkte på grund af kulden, men fordi 
							vi, for at tilpasse os andre bilisters noget 
							beskedne fart og synlige usikkerhed, kørte 
							langsommere end det i fysisk forstand var nødvendigt 
							– og derved sparede benzin. Samtidig med at vi 
							opretholdt en god temperatur i kabinen uden 
							merforbrug af energi fra hybridbatteri og 
							benzintank. Alt det er selvsagt tankevækkende, og 
							sætter spørgsmålet om valg af drivline ved bilkøb 
							temmelig meget i perspektiv.  Man får meget, især elektrisk baseret udstyr for 
							pengene i de fleste elbiler. Men det gør man faktisk 
							også i Yaris Cross Hybrid, og dermed også i 
							130-hestes GR-Sport udgaven. GR-Sport betegnelsen 
							handler dog mest om design, men udstyrslisten 
							inkluderer bl.a. Head-up display, 2-zone klimaanlæg, 
							et ekstra kabinelys midt i loftet (dermed sagt, at 
							bilen ikke har panorama glastag), matrix LED 
							forlygter, som er fremragende især på denne tid af 
							året. Og el-bagklap med spark-funktion er rart, når 
							man vil undgå snavs på fingre eller handsker, når 
							klappen skal åbnes. Bilen betjenes nøglefrit, og 
							låsene kan også betjenes via MyT appen. Indenfor i 
							bagagerummet oplever man bl.a. det 40-20-40 delelige 
							bagsæderyglæn. 
  Matrix LED lyset er en stor sikkerhedsfaktor.
 
 
  |