I en tid, hvor elektrificering er en vigtig del af
bilernes udvikling og dieselolie ofte ubegrundet er
gjort til den store synder i CO2 regnskabet, er det
interessant, at Lexus er leveringsdygtig i
klimarigtige luksusbiler, der langt henad vejen er
bedre end de diesel motoriserede alternativer.
ES 300h er et godt eksempel.
Naturligvis kan man ikke skære tingene så firkantet
ud, for de forskellige drivmidler har hver især
deres egne fordele. Men når en 5 meter lang bil med
over 200 hestekræfter kan køre 16,5 km/l ved dansk
motorvejsfart, målt over mere end 400 kilometer og
ved skiftende trafikforhold, er det helt på niveau
med, hvad typiske dieselbiler med samme
fartegenskaber typisk kan præstere. Og dermed er CO2
udledningen stort set identisk. Når det handler om
solidt drejningsmoment der det dog fortsat
dieselbilen, der har fat i den lange ende.
Lille ”H” med stor betydning
Benzin er måske en smule dyrere end dieselolie, men
den løbende afgift er markant lavere, og når så
bilen, den prøvekørte Lexus ES 300h, kommer ind i
byen, slår den dieselbilen med mange vognlængder.
Det lille ”h” betyder nemlig, at der er tale om en
selvopladende hybrid, oven i købet med en 120 hestes
permanent magnet synkron elmotor, der ofte selv kan
stå for fremdriften. Og da regenerations-systemerne
er veludviklede, bliver den gennemsnitlige
benzinøkonomi så meget bedre, at WLTP tallet på
17,8-19,2 ofte bliver overgået.
Den selvopladende hybridmotor med eCVT gear og
forhjulstræk er naturligvis den afgørende faktor.
Benzinmotoren er en 2,5 liters r cylindret Atkinson
Cycle motor, der yder op til 178 hestekræfter.
Sammen med elmotoren, der ikke peaker samtidig med
benzinmotoren, opnår man op til 218 hestekræfter og
et pænt drejningsmoment på op til 231 Nm.
Hurtig og agil
Det gør kørslen yderst smidig og fartpræstationerne
er flotte 8,9 sekunder til 100 km/t og 180 km/t på
toppen. Men det er ikke kun drivlinens skyld. Vægten
har også en betydning, for en ES 300h vejer kun 1680
kg. Det er i øvrigt op imod 500 kg mindre end en
typisk Tesla. Også det regnestykke giver stof til
eftertanke.
En ikke alt for tung bil har medfødte mere agile
køreegenskaber og man behøver ikke stramme
affjedringen så meget. Sportslig bliver ES 300h
ikke, i hvert fald ikke så sportslig som den F
version vi prøvekørte i efteråret i forbindelse med
de første internationale prøvekørsler på Mallorca.
Det passede godt til motorvejskørslen, hvor også
lidt mindre fælge (18” i stedet for 19”)
understøttede kørekomforten.
Aerodynamisk og støjsvag
De mindre hjul var bundet op på udstyrsversionen.
First Edition hører til i den billige ende af
prisskalaen. 604.500 kroner er listeprisen, men da
får man heller ikke justerbar affjedring og
elektrisk bagklap med i købet. Ikke desto mindre
betyder det første ikke det store på motorvejene,
hvor bilen i øvrigt udmærkede sig ved at være endog
meget støjsvag. Hvilket til dels kan tilskrives den
elegante aerodynamiske formgivning og brugen af
støjreducerende ruder i forruden såvel som de
forreste sideruder – plus aktiv støjkontrol.
Det er for øvrigt standard i en ES 300h
ligesom 10 højtalere, elektriske forsæder,
el-justerbart rat, der kører væk og gør ind- og
udstigning lettere, elektrisk glas soltag, bi-LED
forlygter, opvarmede vinduesviskere, forrudevarme,
adaptiv fartpilot og en udmærket vejbaneassistent.
For de 20.000 kroner, First Edition koster mere,
får man foruden de større hjul også Lexus navigation
via en 12,3” skærm og varme i rattet
|