En moderne Land Rover med en
lille 3-cylindret 1,5 liters motor. Nu står verden
ikke længere. Enhver inkarneret Land Rover entusiast
vil sige ”Nej tak”. Men i en tid, hvor verden på
mange andre fronter bestemt ikke står længere, og
det i langt mere alvorlig grad, bør man give den en
chance. Måske er plug-in hybrid-udgaven af Land
Rover Discovery Sport også rettet mod en bredere
skarre af købere. I alle tilfælde er de elektriske
kræfter klædelige.
Verden er i forandring.
Miljøet presser sig på og hvad hjælper det, at have
en terrængående bil, hvis der ikke er noget terræn
at køre i. Det er ikke kun en mode-trend, det en
nødvendighed, at vi opfører os mere miljørigtigt og
det ved de godt hos Land Rover. Derfor har den
legendariske fabrik skabt en hel række af plug-in
hybrider, hvoraf Discovery Sport på en helt ny
elektrificerings-parat platform er én af dem.
Afgiftsfavoriseret
Ikke, at plug-in hybrider er
løsningen på de globale klima-udfordringer, men de
kan være et skridt i den rigtige retning.
Dieselbiler er fortsat gode til mange kilometer (læs
vores prøvekørsel af mild-hybrid dieselversionen for
små to år siden hér >>>), men handler det om
færre kilometer, en del bykørsel og i blandt behovet
for rigtig mange kræfter, er en PHEV ikke at
foragte. Og så er den i øvrigt også
afgiftsfavoriseret – det er heller ikke dårligt,
hvis bankkontoen har et ord at skulle have sagt.
Når vi påpeger, at de op til
309 hybridkræfter er klædelige, handler det
naturligvis om at mange kræfter i en Land Rover med
tilhørende stort drejningsmoment hører sig til. Der
skal kræfter til, især i opkørt terræn, ofte måske
med en anhænger bagpå. Men det handler også om
bilens samlede opførsel, når man kører på skiftende
underlag, og dér er den prøvekørte P300e version
ganske enkelt fremragende.
Harmonisk og kraftfuld
Den har en virkelig god
affjedring, som også
bidrager til at kræfterne overføres perfekt til
underlaget. Men vægtforøgelsen på et sted mellem 200
og 300 kg, afhængig af hvilken ICE-version, man
sammenlignet med, rører ikke Discovery Sport. Vægten
er fordelt med batteriet under bagsæde og bagagerum
(som ikke tager af bagagekapaciteten, tværtimod, men
til gengæld forhindrer muligheden for to ekstra
bagsæder), benzintanken er gjort lidt mindre (57
lier) og vægtbalancen er dermed optimal.
Teknikken består af den
førnævnte 1,5 liters 3-cylindrede turbobenzinmotor,
der ikke desto mindre selv står for 200 af
hestekræfterne. Den er kompakt, så der er blevet
plads også til del elektriske del. Selve elmotoren
på 109 hestekræfter er dog placeret på bagakslen, og
det er den, der sikrer bilens All Wheel Drive. Det
kan ikke helt sammenlignes med et konventionelt
firehjulstræk, men det fungerer godt i praksis.
Det fungerer udmærket
off-road, så meget som det tørre vejr i testperioden
nu gav mulighed for at afprøve, og dér er de smarte
men ikke nødvendigvis optimale 20” hjul en lille
begrænsning. Standard er 18” og det vil nok generelt
være at foretrække uden at vi har prøvet dem. Men
indrømmet, man har opnået
en ualmindelig komfortabel og samtidig sporsikker
kørsel på plan asfalt. Og elmotoren bidrager ikke
bare til godt vejgreb, den eliminerer også de ryk,
der selv i en fin 8-trins automatgearkasse ellers er
uundgåelige. Det fungerer så godt som havde der
været tale om en regulær parallelhybrid.
Testbilen var udstyret med
235/50-20 hjul.
Pæn benzinøkonomi
Tilfældet ville, at P300e,
hvor ”e’et” indikerer, at der er tale om en plug-in
hybrid, ikke havde andet strøm tilbage på batteriet
end det, der skal sikre de ekstra 109 hestekræfter i
en begrænset periode. Uden opladningsmulighed i
brugbar afstand gav det anledning til at afprøve
bilens benzinforbrug, når 15 kWh-litium-ion
batteriets 60 kilometers WLTP-officielle elektriske
rækkevidde er brugt op.
Land Rover Discovery Sport er
godt nok ikke gigantisk, men den er bred (2,17
meter), høj (1,73 meter) og frihøjden på 21,2 cm
giver heller ikke optimal vindmodstand. Vi opnåede i
nabolaget af 12 km/l ved hybridkørsel, hvilket er
godt med tanke på, at bilen vejer 2160 kg, og det er
bedre end hvad de konventionelle ICE-varianter af
modellen med benzinmotorer præsterer, hvilket i sig
selv er usædvanligt, da konkurrenternes PHEV’er ofte
bruger mere benzin, når de har opbrugt strømmen, end
de tilsvarende ICE-biler. Diesel er dog fortsat
bedst til de lange ture.
Kan blive endnu bedre
Og så skal det tilføjes, at
hvis man havde kunnet fastholde batteriniveauet
mellem omkring 20 og 80 procent, ville det givet vis
havde gjort benzinforbrugstallet bedre. Simpelthen
fordi der i det område opnås større udbytte ved
bilens energi-regenerering ved deceleration og for
den sags skyld, når benzinmotoren også i ny og næ
leverer lidt strøm til batteriet for at sikre
kraftpotentialet.
I øvrigt er det en fin
feature, at selv ved ”tomt” batteri kører bilen
iblandt på elektricitet alene, når elmotorens power
er tilstrækkelig. Og benzinmotoren kan også oplade
batteriet, så man kan køre elektrisk i bymiljø eller
i særlig følsomme naturområder som fx i nærheden af
biavl.
Om en P300e er tilstrækkelig
for den typiske Discovery Sport bruger kan der ude
på marginalerne sættes et spørgsmålstegn ved, men
hverken det danske klima eller de terrænmæssige
udfordringer stiller så store krav, at den ikke
burde kunne klare det. Man må også trække en
anhænger på 1600 kg – og en elegant feature er i den
forbindelse, at anhængertrækket normalt er gemt væk,
men automatisk kommer frem ved tryk på et felt på
bilens berøringsskærm (ekstraudstyr til godt 17.000
kroner).
SE udstyret
SE er udstyrsmæssigt
basis-versionen, som er prissat til 680.000 kroner.
Udstyret er godt, men ikke overdådigt. Fx savnes
nøglefri betjening, som især i en terrængående bil
kan være en fordel alene fordi det reducerer
muligheden for at tabe nøglen i mudderet, vandhullet
(bilens vadedybde er 60 cm) eller ude i buskadset.
Udstyret inkluderer i øvrigt
et fremragende LED lys, hvor nedblænding sker
prompte (til tider ret følsomt for eksterne
lyskilder, men det er ikke et problem) og
op-blænding sker over et sekund eller to, blødt og
elegant.
|