Toyota GR Supra er den
ultimative sportsvogn fra Toyota, udviklet i tæt
samarbejde med BMW, men med sin helt egen identitet.
For et lille år siden blev den lanceret i en version
med mindre motor og ringere fartpræstationer – giver
det mening?
Det korte svar er: Ja, i høj
grad. For det kan godt være, at det tager et lille
sekund ekstra at nå de magiske 100 km/t i en Toyota
GR Supra med 2-liters motor end hvad 3-liters
versionen kan præstere, men en sportsvogn handler om
meget andet end rå accelerationsformåen. Og hvad
topfarten angår er de to ligestillet, for de er
begge elektronisk begrænset til 250 km/t.
Landevejstesten gav sit klare svar…
Kørefærdighederne
Vi har ved flere lejligheder
prøvekørt Toyota GR Supra, oven i købet i begge
versioner. Men det har været koncentreret om
præstationerne på racerbaner. Det handler om
kørefærdigheder gennem kurverne, bilernes balance,
kørt tæt på grænsen, for det er jo en del af en
sportsvogns DNA. Men til daglig er vægten anderledes
fordelt.
Helt bogstaveligt, og dér er
2-liters udgaven en vinder. En GR Supra er jo som
udgangspunkt med sine 1395 kg egenvægt ingen
racerbil, med mindre man begynder at modificere på
den, hvad Toyota da også i andre sammenhænge har
gjort. På landevejen er det en anden historie. Hér
tæller styrepræcision uden at køre på grænsen,
velvære og ja, selv kørekomfort, meget mere end i en
rå køremaskine.
Mere livlig og agil
2-liters udgaven, som leverer
258 hestekræfter (mod 3-liters versionens 340), er
100 kg lettere. Det er fortrinsvis over forakslen,
at den er lettet, og oven i købet er motoren rykket
lidt bagud. Begge dele skubber også tyngdepunktet en
smule bagud og gør bilen mere livlig gennem
kurverne. Den føles faktisk mere agil.
Begge maskiner er
række-benzin’ere med turbo, men 2-liters udgaven
klarer sig med 4 cylindre kontra 3-liters versionens
6. Det giver en marginalt anden lyd, men det
væsentligste er, at man har opnået en næsten ens
fleksibilitet. Drejningsmomentet er stort for dem
begge og momentkurven så bred, at man har det
maksimale drejningsmoment på 400 Nm til rådighed
over stort set hele det omdrejningsinterval, man
normalt benytter sig af ved landevejskørsel.
Hverdagstrivsel
Helt centralt er netop
letheden. For skal man trives med sin bil i
dagligdagen, skal der også være plads til, at man
ikke tænker bevidst om præcisionskørsel for hver
meter, man tilbagelægger. Det vigtige er, at man kan
stole på bilens reaktioner, og også dér sidder GR
Supra 2.0 lige i øjet. 8-trins automatgearkassen er
ideel og med den adaptive variable affjedring
tilpasses køreegenskaberne konstant til den aktuelle
køremåde og de aktuelle køreforhold. Det gør den
meget sikker.
Som sportsvogn er den også
udrustet som den skal være, især i Sport
udstyrsversionen. Foruden den adaptive variable
undervogn har ”Sport” også aktivt differentiale,
sportsbremser fra Brembo (oven i købet røde, men det
har næppe den store indflydelse på deres funktion…).
Og så er navigation integreret i infotainment
systemet via en 8,8” berøringsskærm, så man også kan
finde vej – både ud og hjem. Det er med andre ord
ingen undskyldning for at blive ved med at køre, som
man måske kunne være fristet til.
Mest benzinøkonomisk
Det vil da også koste
forholdsvis meget på brændstofkontoen, men også dér
er 2-liters Supra’en vinderen: 13,3 km/l (WLTP) er i
øvrigt et pænt tal for så potent en bil, og så er
det oven i købet 1,1 km/l bedre end i
motor-storebror. Nævnt på den måde, fordi bilerne i
det store hele ellers er identiske og i hvert fald
ser stort set ens ud – og er lige iøjefaldende.
Største udfordring i brugen af en GR Supra i
dagligdagen er, seriøst, adgangsforholdene. Det
gælder naturligvis mere eller mindre alle
sportsvogne, men prøv dem af, inden der investeres
de 826.454 kroner, den prøvekørte version koster
(den billigste koster 776.545 kroner). Men når man
først er på plads i de lækre alkantara sportssæder
er den næste rigtige udfordring udstigningen - ikke
udstigningsforholdende, men den manglende lyst til
overhovedet at stige ud.
|