|
Tilbage i april havde vi
anledning til at prøve den helt nye Opel Mokka, som
dengang så småt var på vej ud på de danske
landeveje. Nu var der anledning til endnu et møde
med den nye bil, som ikke mindst visuelt bringer et
rigtigt sommersmil frem på læberne. Den giver lyst
til en køretur, fri og frejdig som man kan være i en
god bil med få begrænsninger.
For ligeså stærkt som
undertegnede går ind for elektrificering af
mobilitet i bred forstand, ligeså meget går jeg ind
for den frie bevægelighed. Og her handler det ikke
om arbejdskraft på tværs af grænserne, men
muligheden for at bevæge sig, at køre når man vil,
spontant og uden bekymringer om hvordan og hvornår
man kan komme videre, når instrumenterne efter nogle
hundrede kilometer fortæller, at nu kan man ikke
komme længere før stikket har vlret i stikkontakten.
Opel kan godt det
elektriske, men...
Stellantis koncernen, som
Opel nu er en del af efter at PSA-gruppen har slået
sig sammen med amerikanske Chrysler/Jeep og
europæiske Fiat/Alfa Romeo, bygger også elektriske
biler. De er langt fremme i skoene og deltager også
i sportslig sammenhæng med DS i Formel E
verdensmesterskabet – den ypperste konkurrence på
verdensplan, når det handler om elektriske biler. Så
de kan sagtens finde ud af det. Stellantis har også
skabt en elektrisk drivline, som i mere eller mindre
tilpasset form findes i en lang række af koncernens
biler, også den nye Opel Mokka. Den har vi prøvet,
den er fin nok, men efter få hundrede kilometer må
man indstille sig på en pause.
Og så opstod et aktuelt
tankespil: Er det over et par døgn lykkedes at køre
fra Danmark ned i Europa og uvejret sætter ind, så
hjælper det ikke meget, at man har planlagt at bilen
skal lade op over en nat, hvis man har brug for at
komme afsted i en fart.
Benzin er hurtigst
Det tankespil kan overføres
på mange andre af livets udfordringer. Elbiler er
godt, men ”ICE” biler med Internal Combustion
Engines (forbrændingsmotorer på typisk benzin eller
diesel) er ikke en uddøende race før
opladningsproblematikken er effektivt løst – og da
hjælper det heller ikke, hvis uvejret forårsager
strømafbrydelse.
Derfor er en Opel Mokka med
1,2 liters 130 hestes turbo benzinmotor absolut en
bil, man kan føle sig fri og ofte også frejdig i,
for den kører, når man vil, og det taget stadig kun
få minutter at tanke energi op til de næste 600
kilometer.
Benzin er billigst
Anskaffelsesprisen er oven i
købet den samme. 290.000 kroner for den prøvekørte
bil, 290.000 kroner for den billigste Mokka-e, og så
kan man endda nøjes med at betale 215.000 kroer for
en Mokka, hvis man kan klare sig med mindre udstyr.
Men: I Stellantis sammenhæng
skal Opel være bilmærket, der ligger i den øvre ende
af mellemklassen. Det afspejles direkte i GS-Line
versionen af den 4,15 meter lange kompakte
crossover. Se selv: 18” alufælge, nøglefri
betjening, foldbare sidespejle, adaptiv fartpilot,
nøglefri betjening sportssæder, p-sensorer foran,
vejbaneassistent (der let kan kobles fra, når man
ikke gider den), surround sound lyd, 10”
berøringsskærm og meget andet. Vi savner dog Fuld
LED og 2 zoner i klimaanlægget.
Og køreegenskaberne: 0-100
km/t på 9 sekunder er ikke væsens forskelligt fra
elbilen, men vil man gerne hurtigt væk fra uvejret,
og befinder man sig i Tyskland, er topfarten på 198
km/t ikke ligegyldig. Vi er endda sikre på, at den
nye Mokka også kan håndtere den høje fart, uden selv
at have prøvet den, for med tyske gener i benzinen
er den sat op til at kunne køre hurtigt.
”Benzin” kører og trækker
bedst
Gennem kurverne er den langt
mere agil og væver end el-bilen, der også er 300 kg
tungere. Og vil man have sit eget lille medbragte
hus bagpå, må man tilkoble en anhænger på 1200 kg.
Campingvognen har godt nok (formentlig) ikke nogen
vægboks, hvorfra man kan oplade Mokka’en, men med en
forbrændingsmotor er det heller ikke nødvendigt. Der
findes fortsat mange flere tankstationer end
opladningspunkter ude i det europæiske landskab. Og
bilferier har altid været populære.
Vejegenskaberne er
overraskende komfortable, selvom den prøvekørte
udgave havde 18” hjul. Man har på den ene side en
god direkte føling med kørebanen og samtidig en
udmærket affjedringskomfort, som givet vis kan
tilskrives at frihøjden på 18 cm er komme
affjedringen til gode. Kabineforholdene såvel som
bagagepladsen nyder godt af, at bilen ikke har
firehjulstræk og heller ikke er udrustet med en
kardantunnel, som visse biler har, selvom den ikke
indeholder en kardanaksel. Det er givet vis et
resultat af anvendelsen af den nye CMP-platform fra
Stellantis.
Med andre ord:
Elektrificering er godt og det er godt at have som
en option. Men for mange mennesker og formentlig
endnu de allerfleste, er det mest hensigtsmæssigt at
anskaffe en ICE-bil. Og helt galt er det da heller
ikke: 16,9 km/l og 133 g CO2/km virker forsvarligt
og i hvert fald langt bedre end den aldrende
bilpark, som tidligere tiders afgiftspolitik har
påtvunget et marked som det danske.
 |
