| Egentlig har man jo en Opel 
							Crossland X, men den sporty semi-terrængående Mokka 
							skulle fornyes, og hvad gør man så? Skaber et nyt og 
							skelsættende design. Hvor svært kan det være…   Den nye Opel Mokka, som netop 
							nu er på vej ud på det danske marked, kan i hvert 
							fald ikke påstås, at ligne de øvrige modeller i 
							Opel-programmet. Ikke meget i hvert fald. Men hvad 
							der er nok så vigtigt: Det er meget svært udvendigt 
							at finde ligheder med de øvrige biler i PSA-gruppen 
							eller for den sags skyld Stellantis, som fortagenet 
							hedder efter sammenlægningen med Chrysler, Jeep, 
							Fiat osv.   Tysk identitet PSA-gruppens store 
							udfordring, da de købte Opel (og dermed reddede den 
							hæderkronede tyske bilfabrik fra fallit) for få år 
							siden, var at skabe forskellige biler, uden at det 
							skulle koste en formue. PSA havde selv fået rettet 
							ryggen efter store økonomiske vanskeligheder, og 
							samme recept blev benyttet ifm. Opel, som skulle 
							bevare sin tyske identitet. Og selvom Corona 
							pandemien gør sit for at spænde ben for den globale 
							økonomi, går det egentlig meget godt.   Hos PSA, undskyld, 
							Stellantis, har man et utal af forskellige 
							bilmodeller, som i traditionel forstand burde 
							konkurrere mod hinanden. Heldigvis køber mennesker 
							biler, ikke alene ud fra funktionelle kriterier, men 
							også på grundlag af følelser og ikke mindst ønsket 
							om at signalere følelser til omverdenen for 
							derigennem måske at bidrage til egen identitet. Og 
							præcis den filosofi ligger i undertegnedes optik bag 
							udviklingen af den nye Mokka. Den ER tysk i hele sin 
							udstråling.   Reminissens fra fortiden 
							 Det havde Opel på ægte tysk 
							og systematisk manér allerede realiseret med 
							Adam-modellen, længe inden PSA-opkøbet blev en 
							realitet. Det passede som fod i hose med 
							PSA-filosofien, for selvom en Peugeot, en Citroën og 
							en DS deler alt det på overfladen usynlige, det vil 
							først og fremmest sige teknikken, er bilerne visuelt 
							meget forskellige. Og det samme har man så gjort med 
							den nye Opel Mokka.   Mokka er det første resultat 
							af en ny Opel designlinje. Vi gætter på, at det 
							måske nok er tyske designere, der har stået for 
							styringen af forløbet. Men mon ikke fransk æstetik 
							også har fået lov til at spille ind. Det ser sådan 
							ud. Hér siger billederne her på siden mere end mange 
							ord.   Køreegenskaberne er 
							forskellige – til dels Det gør on-board videoen 
							egentlig også, for køreegenskaberne er også 
							forskellige. Sådan da. Vores første køreture i den 
							nye Opel Mokka var fordelt på den konventionelle 
							version med PSA-gruppens velkendte 130-hestes 1,2 
							liters benzinmotor og udgaven med elektrisk 
							drivline. Det er sidstnævnte man kan se i videoen – 
							senere er det planen, at give en køre-demo også i 
							Mokka med ”ICE-motor”. 
 
							 Begge drivliner kendes fra 
							søstermodellerne i Stellantis gruppen. Øverst 1,2 
							liters turbobenzinmotoren på 130 hk og nederst 
							elmotoren på 136 hk. 
							 
 Fælles for de to er 
							forbavsende komfortabel affjedring. Kørekomfort har 
							været et bærende element, og det stemmer udmærket 
							med den livsstils-status, som den nye Mokka, præcis 
							som den mindre Adam, var eksponent for. Støjniveauet 
							er meget lavt, naturligt nok især i Mokka-e med den 
							elektriske drivline.   Men der er alligevel en lille 
							forskel på køreoplevelsen i forhold til de tre andre 
							Stellantis-mærker, der bygger på den såkaldte 
							CMP-platform: Mokka er mere fintfølende, lidt mere 
							stiv, når det gælder de små ujævnheder, og det 
							føltes ikke som om det kunne tilskrives 
							lavprofildækkene. Det skyldes sandsynligvis, at 
							Mokka har en frihøjde på 18 cm, som er 2 cm mere end 
							fx Peugeot 2008, og den skal der naturligvis 
							kompenseres for affjedringsmæssigt. 
 
							 Testbilerne var udrustet med 
							215/55-18 hjul. 
 Klar til Autobahns Målet har givet vis været, at 
							sikre gode køreegenskaber ved høj fart på de tyske 
							Autobahns. Vi har alene prøvet bilen i Danmark, men 
							set i bakspejlet har vi netop ved høj fart oplevet 
							markant anderledes vejegenskaber i Opel Grandland X 
							end i søstermodellen Peugeot 3008, så mon ikke det 
							fungerer i Opel Mokka. Det tror vi på.   Pladsforholdene er, som de nu 
							kan være i en 4,15 meter lang bil med et coupéagtigt 
							design. Ved præsentationen blev den kaldt for en 
							SUV. Det er lettere overdrevet. Den nye Mokka har 
							godt nok større frihøjde, men totalhøjden er blot 
							1,53 meter og den findes ikke med firehjulstræk, den 
							trækker alene på forhjulene. Crossover-coupé er vel 
							den rette betegnelse, men egentlig kan man jo blot 
							kalde den for en ”Opel Mokka”.   For det er det, den er, den 
							har sin egen identitet, tysk eller ikke-tysk, og 
							dele af designet er videreført fra bl.a. den 
							legendariske Manta-model, også med den 
							karakteristiske bukning på motorhjelmen. Fremfor alt 
							er den iøjefaldende og skelsættende på samme måde 
							som PSA-gruppen har formået at gøre 
							søstermodellerne, og det er faktisk lykkedes ret 
							godt. 
 
							
							   
							 Matrix LED forlygter er 
							tilgængelige for Mokka. Samme system som findes også 
							i lillebror Corsa. Det er unikt for Opel-modellerne 
							i forhold til søsterbilerne i Stellantis gruppen.   
							 |