- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Renault Clio

E-TECH 140 HYBRID Intens


Avanceret teknik i ærgerligt misforhold


Af Søren Clauding – januar 2021

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Siden den første køretur i E-TECH HYBRID udgaven af den fortsat ret nye Renault Clio, så vi frem til et mere dybdegående møde med den avancerede hybridbil. Desværre, hvis regeringens forslag til nye bilafgifter bliver til lov, opstår der et ærgerligt misforhold mellem virkeligheden og den avancerede teknik. Bilen er nemlig ideel til miljøbevidste byboere.

 

Men der er nok grænser for, hvor meget man oven i en for mange i forvejen stor husleje, vil betale for en Renault Clio hybrid. Med en konventionel 130 hestes benzinmotor og automatgear samt Intens udstyr er prisen for en Clio 191.000 kroner, alt imens Clio Hybrid Intens koster 243.000 kroner. Førstnævnte er faldet 8000 kroner i pris, og hybridbilen er steget i pris (vi kender ikke førprisen for Intens, men med det lavere Zen-udstyr er prisstigningen 21.000 kroner).

 

Miljøet straffes

Det er et paradoks ved den nye afgiftslov, at den i mange tilfælde prismæssigt belønner biler med større CO2 udledning, og straffer dem, der er miljømæssigt rigtige. En Clio 130 TCe kører 17,5 km/l og udleder 130 g CO2/km, mens hybrid-bilen kører 23,3 km/l og udleder 98 g CO2/km. Oven i købet er hybridbilen ekstra økonomisk ved bykørsel, og ikke mindst det forhold gør den optimal for byboere.

 

I byen er der behov for at reducere støjen og udledning af skadelige stoffer – og overordnet set har Jordkloden (og dens beboere) glæde af lavere CO2 udledning. En konventionel benzinbil har traditionelt et større benzinforbrug ved bykørsel, fordi der er mange hastighedsændringer og der typisk køres i lavere gear.

 

Avanceret hybridløsning

I en høj effektiv selvopladende hybridbil som Clio E-TECH HYBRID opsamles fartenergien, når farten sættes ned, og omdannes til elektricitet, som lagres på et beskedent 1,2 kWh litium-ion batteri. Siden bruges elektriciteten til at drive bilen. I Clio-tilfældet kører bilen op til 80 procent af tiden på elektricitet alene, og den elektricitet er i vidt omfang skabt, når man sætter farten ned – enten ved blot at slippe speederen eller ved regulær nedbremsning.



I teknisk forstand er der tale om et avanceret system, som inkluderer en 4-cylindret 1,6 liters benzinmotor uden turbolader. Den yder op til 90 hestekræfter og 144 Nm. Drivlinen inkluderer desuden to elmotorer – en stor og en lille – som i skøn forening leverer op til 50 hestekræfter. Tallene kan direkte lægges sammen, så man disponerer over i alt 140 hk.

 

15 gear

Det skyldes, at samarbejdet mellem de tre motorer styres via to gearkasser på to hhv. fire trin. De seks gear kan kombineres på i alt 15 forskellige måder (hvis man medregner frigear), og i praksis opleves en yderst behagelig, støjsvag, blid og komfortabel kørsel.

 

Hvad affjedringen angår har Clio klart en fordel af, ikke at slæbe rundt på et kæmpebatteri. Hybridbilen vejer 1238 kg modsat de 1158 kg, som EDC 130 hk versionen vejer. Mervægten er beskeden og med 205/45-17 hjul har man en forholdsvis direkte fornemmelse af kørebanen.




Bagagepladsen er krøbet

Selvom batteriet er lille, optager det og den tilhørende teknik dog så meget plads, at bagagerummet er krympet fra 391 til 243 liter hhv. 1069 til 921 liter med bagsæderyglænene nedfældet. Ved typisk anvendelse i byen er det formentlig et minimalt problem. Især fordi man må sætte en 900 kg anhænger bagpå. I øvrigt er der ikke taget plads fra passagerkabinen, den er helt OK i en bil, der måler lige godt 4 meter i længden.


 

 


Udfordringen ved miljørigtig bykørsel er i dagens Danmark, at elektrisk drift kun for de færreste er en option. De fleste mennesker bor i etageejendomme og dér kan man ikke blot smide en forlængerledning ud af vinduet eller montere en vægboks.

 

Selvopladende hybridbiler er optimale

De offentlige ladestandere er ikke optimale, der er for få, de beslaglægges for lang tid ad gangen (pga. for lang opladningstid) og selvom elbiler eller plug-in hybridbiler for de fleste vil være rigtige til bykørsel i dagligdagen, er den praktiske virkelighed den diametrale modsatte.

 

Her er de selvopladende hybridbiler fortsat optimale. Man kører elektrisk det meste af tiden, og forurener derved minimalt – både luft og støj – og man kan tanke op på få minutter. At bilens rækkevidde desuden ikke er et problem, underbygger rigtigheden af biler som Clio E-TECH Hybrid. Og netop på grund af den fine teknologi, er den mindst på niveau med kollegerne i branchen, måske endda i flere sammenhænge også bedre.

Andre Renault prøvekørsler - find dem hér >>>

Læs også:

Renault Captur, Megane, Clio E-TECH First test 2020


Videotest: Renault Clio E-TECH HYBRID
Vi har prøvekørt den nye ideelle bybil, der med selvopladende hybrid teknik kører op til 80 procent på elektricitet alene. Desværre stiger den over 20.000 kroner i pris, hvis regeringens lovforslag til beskatning af biler vedtages.






Model:

Renault Clio E-TECH 140 HYBRID Intens

Listepris:

Kr. 242.900

Motor og transmission:

4 cyl 1,6 l. benzinmotor 90 hk/144 Nm. El-motorer, 50 hk/250 Nm. System: 140 hk. 15 A/T. 1,2 kWh litiumion batteri.

Præstationer acceleration/ topfart/ Brændstoføk/ CO2 udledning

9,9 sek./ 186 km/t/ 23,3 km/l/ 98 g/km.

Længde:

4,05 m.

Bagagerum:

243-921 liter

Værd at bemærke:

ABS. EBD. ESC. Automatisk nødbremse + fodgænger/cyklist. 17” letmetal fælge. Nøglefri betjening. Fartpilot. Klimaanlæg. Sædevarme, El-justerbare sidespejle m. varme. Multijusterbart læderrat. El-sideruder for og bag. P-sensorer bag. 7” touchscreen (standard). Regnsensor.






Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt