- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Range Rover Evoque 2,0 D180 mild hybrid AWD
Gennemgribende fornyet luksus SUV
af Søren Clauding - januar 2020

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da Range Rover præsenterede den første kompakte luksus SUV med en god portion offroad indbygget var der dømt succes. Den er da heller ikke udeblevet. Flere end 800.000 eksemplarer har fabrikken solgt af Evoque modellen siden lanceringen for godt otte år siden. Og der er ingen grund til at tro, at den helt og gennemgribende nye generation skulle blive en mindre succes.

Faktisk er den det allerede. Alene i Danmark er der siden introduktionen sidste år solgt flere hundrede Evoque. Hvorfor? vores enkle svar er, at den nye bil sidder endnu mere lige i øjet end forgængeren. Den er en usædvanlig lækker urban SUV og så kan den noget, som få andre kan hamle op med: nemlig alt det, den ser ud til at kunne og måske endda lidt til. Her bliver man ikke skuffet af, at skue hunden på hårene.

Offroad i praksis
Hvilken anden SUV kan f.eks. mønstre en vadedybde på 60 cm? Ok, endnu er behovet for det beskedent, hvis den hovedsageligt skal køre på plan asfalt - så meget er verdenshavene trods alt ikke steget endnu. Men den kan, og det er ikke uden betydning. Desuden sikrer den seneste version af det unikke terræn response system, at kræfterne leveres helt i overensstemmelse med underlaget - hvilket gælder, uanset man kører offroad eller på plan asfalt.
testbilen var udrustet med 21" hjul, der gav en ret direkte berøring med kørebanen - hvad affjedringen klarede udmærket.
Range Rover Evoque kan også trække en anhænger på 2 tons. Ganske godt af en bil på bare 4,37 meters længde. I hvert fald kan man det, når maskineriet er en af de nye 180 hestes mild hybrid dieselmotorer.


Mild hybrid giver flere kræfter

Den nye dieselmotor har en elektrisk hjælpemotor, som giver lidt ekstra power og understøtter det store drejningsmoment på op til 430 Nm, som leveres fra 1750-2500 omdrejninger i minuttet. Den er yderst smidig og samarbejder perfekt med firehjulstræk-systemet, som leverer kræfterne til de hjul, hvor behovet er, og den ligeså nye 9-trins automatgearkasse.


Mild hybrid systemet er baseret på en 48 Volt 0,2 kWh batteripakke, som medvirker til at holde forbruget af dieselolie på 14,7-13,7 km/l (WLTP). Det er ikke banebrydende, men et helt realistisk tal, og med tanke på, at det er en bil, der kan nå 100 km/t på 9,3 sekunder, der kan køre over 200 km/t og desuden har udmærkede terrænegenskaber, firehjulstræk og automatgear er tallet ret fornuftigt.


Ekstra feature
Systemet har i øvrigt den lidt sjove finesse, at forbrændingsmotoren går i stå ved hastigheder under 17 km/l ved nedbremsning. Da er det fint, at elmotoren sikrer øjeblikkelig fremdrift og genstart af dieselmotoren, hvis man hurtigt skal op i fart igen.

Summa summarum: Range Rover Evoque 180D giver en meget lækker kørefølelse, og selvfølgelig gør den velafstemte undervogn også sit. Integrallink baghjulsophænget stabiliserer bilen forbilledligt.

Unikt design
Designet er moderniseret og der findes ingen biler magen til. Ikke udvendigt i hvert fald, og indvendigt er det alene fabrikkens egne større og dyrere modeller, der leverer noget tilsvarende. Det er lækket at skærmene i midterkonsollen først melder sig, når bilen startes op. Men spørgsmålet er, om ikke Range Rover er gået for vidt med at gemme for mange funktioner i skærm menuer. Måske ville en lille håndfuld trykknapper gøre dele af betjeningen lettere.

Naturligvis vænner man sig hurtigt til, at styre funktionerne via skærmene, men omvendt er det altid en udfordring, når man fx kører på ujævnt underlag, at ramme felterne på skærmene. Og irriterende, når man så er ved at ramme, at bilen bevæger sig lidt og man så rammer forbi og igangsætter måske noget andet, som så skal deaktiveres. Det kan let tage opmærksomhed fra kørslen.

Trækker op ad

Men det hører til i småtingsafdelingen. Matrix LED forlygter og elektriske forsæder trækker den modsatte vej og retfærdiggør langt hen ad vejen en listepris på godt 850.000 kroner. Billigste Evoque fås i øvrigt små 300.000 kroner billigere, hvilket ikke er en ligegyldig prisforskel.
Det er heller ikke uden betydning, at den fuldstændig nye Range Rover Evoque er større end forgængeren på alle leder og kanter.




Andre Range Rover prøvekørsler - find dem her >>>

Læs også:
Range Rover hæver barren og sænker prisen >>>
Vi har prøvekørt den helt nye Range Rover Evoque med 180 hestes mild hybrid dieselmotor på skiftende underlag. Fuld HD. Testrapporten er på vej.



Model:

Range Rover Evoque 2,0 D180 MHEV First Edition AWD Aut. BEMÆRK: First Edition er udgået, men bilen er næsten identisk med HSE.

Listepris:

Kr. 856.880

Motor og transmission:

4 cyl 2 ltr. turbodiesel mild hybrid. 180 hk/2400 omdr./min. 430 Nm/1750-2500 omdr./min

Præstationer: acceleration 0-100 km/t/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning (WLTP):

9,3 sek./ 205 km/t/ 14,7-13,7 km/l/ 179-193 g/km.

Længde:

4,37 m

Frihøjde:

21,2

Bagagerum:

591-1383 liter

Anhængervægt: 2000 kg

Værd at bemærke

ABS. EBD. ESP. 6 airbags. Aut. nødbremse. Matrix LED. Terrain Response 2. 21" alufælge (testbilen: 245/45-21). Nøglefri adgang. El-bagklap. P-sensorer for og bag. 16-vejs el-justerbare forsæder. Læderkabine. Adaptiv Fartpilot med fartbegrænser. Skiltegenkendelse. Sædevarme. 360 grader kamera. Navigation Pro. Meridian lydanlæg. Connected Pro.


Link til importøren

Dørgrebet er kun fremme, når det skal benyttes.





Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt