| At Mazda3 kører knaldgodt, 
							har vi vidst siden vores første møde med Mazdas 
							kompakte mellemklassebil på portugisiske landeveje 
							sidste forår. Den kører så godt, at den på det 
							nærmeste kræver mere effekt end de 122 
							benzin-hestekræfter, den blev født med. Og det har 
							den så fået.   På mange måder ligner de to 
							motorer hinanden. Der er tale om 4-cylindrede 
							SKYACTIV-G motorer på 2 liter, og de er begge Mild 
							Hybrid maskiner. Benzinøkonomien er stort set den 
							samme, så forbedringerne er ikke kommet 
							benzinøkonomien til gode. Ikke sådan direkte i hvert 
							fald, men nu var det måske også effekt, man savnede. 
							Som sådan er Mild Hybrid effekten en slags 
							”elektrisk turbo”. 
 
							 
 Økonomi og præstationsevne Og så alligevel. WLTP 
							måltallene er for Mazdas motorer sjældent særlig 
							retfærdige. Derfor giver det ikke så stor mening, at 
							sammenligne dem. Vi skal nøjes med at fastslå, at 
							det officielle forbrugstal på de biler, der sælges i 
							Danmark, i den prøvekørte udgave med 6 manuelle gear 
							og 18” fælge (dvs. 215/45-18 hjul) er 16,4 km/l. 
							Drejningsmomentet er er uændret 213 Nm, så 
							mereffekten er det springende punkt. 
 
							 
 Hvor en Mazda3 med 122 
							hestekræfter skulle bruge 10,4 sekunder på at nå de 
							obligatoriske 100 km/t, bruger man kun 9,1 sekunder 
							med 150 hk under hjelmen. Og topfarten er øget til 
							206 km/t fra 197 km/t. Det er kræfter, Mazda’en har 
							fortjent. Men hvordan kommer det benzinøkonomien til 
							gode.   Lettere at køre økonomisk Jo, WLTP-tallene viser en 
							smule forbedring, trods alt: Fra 15,9 til 16,4 km/l. 
							Men det helt centrale er, at WLTP målemetoderne ikke 
							i samme grad genspejler det reelle benzinforbrug, 
							fordi Mazda’s SKYACTIV motorer ikke har turbolader. 
							I praksis kan man køre længere på literen end WLTP 
							tallet indikerer, og fremfor alt kan man bedre selv 
							styre benzinforbruget.   Hvis man ikke kører den nye 
							motor så højt op i omdrejninger, som man var 
							tilbøjelig til at gøre med den hidtidige, og 
							populært sagt kun lader den producere op til de 
							samme 122 hestekræfter (indrømmet, det er ikke sådan 
							lige til at håndtere), vil den forbruge mindre 
							benzin. Det er først, hvis man udnytter den nye og 
							højere topeffekt, at det påvirker forbrugstallet. 
							Med andre ord: Man kan styre benzinøkonomien selv – 
							langt lettere end hvis motoren var en turbo maskine.   Det handler om 
							hestekræfter Resten af bilen: Ja, der er 
							ikke så meget at føje til funktionalitet og 
							køreoplevelse. Cosmo udstyret er toppen, og den 
							prøvekørte bil koster da 313.000 kroner, hvilket 
							aktuelt er 1000 kroner mindre end i 2019. Udstyrets 
							sammensætning er dog lidt ændret. Det helt centrale 
							er den kraftigere motor. 
 
							
							 
 Et lille udpluk fra den 
							aktuelle udstyrsliste inkluderer de nævnte 18” 
							alufælge, ratvarme, nøglefri adgang, bakkamera, 
							2-zone klimaanlæg, adaptive Fuld LED lygter, Bose 
							lydanlæg med 12 højtalere, el-førersæde med 
							hukommelse, læderindtræk, navigation via 8.8” 
							skærmen, adaptiv fartpilot med vognbaneassistent og 
							7 airbags. 
 
							 
 Turen over Storebælt Og så benyttede vi denne gang 
							lejligheden til at køre en længere motorvejstur i 
							Danmark, der bl.a. inkluderede en tur/retur tur over 
							Storebælt. On-board videoen viser hele retur-turen i 
							meget kraftig sidevind og taler næsten sit eget 
							sprog: Mazda3 er ikke bare underholdende og præcis 
							på snoede og kuperede bjergveje, den er også ultra 
							stabil ved motorvejsfart og sidevindsfølsomheden er 
							næsten ikke eksisterende. 
 
							 
 De sidste var bekræftende for 
							3’erens alsidige vejegenskaber, som vi gætter på at 
							også 18” hjulene bidrog til. Vejfornemmelsen er dog 
							en smule spændstig, men endda komfortabel nok til 
							ikke at trætte på langturen. Dertil kommer et 
							forbilledligt støjniveau – den er temmelig 
							stilfærdig. Dog iblandt afbrudt af nødvendige 
							nedgearinger, hvis man gerne vil benytte den nye 
							motors potentiale. 
  
 
  I Nyborg kan man opleve trafik af enhver slags...
 |