| 
							 Mazda har skabt et yderst 
							avanceret og ret genialt motorkoncept i form af 
							deres SPCCI SKYACTIV X-benzinmotor. Det har vi 
							beskrevet ifm. vores prøvekørsel af Mazda3 tilbage i 
							december måned. Vores eneste regulære ankepunkt var 
							den i undertegnedes optik lidt vel rigeligt 
							spændstige affjedring – og det har jo ikke en 
							millimeter med motoren at gøre. Løsningen er 
							imidlertid skabt, den hedder CX-30 og den handler 
							disse linjer om. 
							CX-30 er populært sagt en noget forhøjet udgave af 
							Mazda3 og den er da også bygget på samme platform. 
							Man kan kalde den en kompakt, grænsende til 
							mellemstor crossover med en længde på 4,40 meter (6 
							cm kortere end Mazda3 Hatchback). Den er 1,54 meter 
							høj og frihøjden er 17,5 cm – hvilket ville kunne få 
							nogle til at kalde den en SUV, men ikke Mazda, der 
							er mere ydmyg med anvendelsen af ”mode-betegnelser”. 
							Den findes da heller ikke med firehjulstræk, men 
							lever mere end fuldstændig op til crossover 
							betegnelsen.
  Frihøjde lig med 
							affjedringskomfort Lad os styre 
							direkte mod affjedringen: Den er ikke ligeså præcis 
							gennem kurverne som en Mazda3, men er til gengæld 
							noget mere affjedringskomfortabel. Det hænger 
							direkte sammen med frihøjden, som i kraft af længere 
							fjedre muliggør større bevægelse i systemet. Det var 
							dog en smule sat på prøve i testbilen, som var 
							udrustet med 18” alufælge med 215 mm brede 55 
							procent lavprofildæk. 
							  
							Ikke desto mindre illustrerede måske netop dækkene 
							med forholdsvis beskeden affjedring i dæksiderne, 
							hvor god bilens mekaniske affjedring er. I on-board 
							videoen køres der bl.a. på en skovvej med store 
							huller, hvor affjedringen virkelig bliver sat på 
							prøve. Se, hvordan det håndteres.
  
							Dynamisk og hurtig I samme 
							øjeblik, man bevæger sig ud på en plan asfaltvej, 
							opleves hvor god og tilgivende affjedringen er. Uden 
							at der gives alt for meget køb på den køredynamik, 
							som altid har kendetegnet Mazda’s biler. Det er 
							heldigt, for med SKYACTIV-X motoren, der med sine 
							180 hestekræfter også er identisk med den, vi 
							tidligere prøvede i en Mazda3, er CX-30 også 
							temmelig hurtig. 
							  
							Faktisk bruger den kun 3/10 sekund længere tid på at 
							nå 100 km/t, og topfarten er blot 12 km/t lavere. Og 
							sandt at sige er 0-100 km/t på 8,5 sekunder temmelig 
							godt. Benzinøkonomien skal også ses i det lys. 16,9 
							km/l er det officielle WLTP forbrugstal, og det 
							forbrug er ret let at nå i praksis. Gør man sig 
							umage, kan man oven i købet køre længere på literen. 
							 God plads Udover affjedringen 
							udmærker CX-30 sig ved en højere siddeposition og 
							naturligvis noget mere plads, både i kabinen og i 
							bagagerummet. Sidstnævnte er på 430 liter (Mazda3 
							H/B har 351 liters bagagekapacitet) og med 
							bagsæderyglænene foldet, disponerer man over i alt 
							1,4 kubikmeter plads. Rækker det ikke, må man køre 
							med en anhænger på op til 1300 kg. Godt at vide.
							Den billigste Mazda CX-30 koster 275.000 kroner. Men 
							den prøvekørte version med 180 hk og Cosmo udstyr 
							koster kun 72.000 kroner ekstra. Og da han man en 
							yderst veludstyret bil. 
							Standardudstyret inkluderer 
							adaptiv fartpilot, adaptive Fuld LED forlygter. 
							Vognbaneassistent, skiltegenkendelse, og 
							cross-traffic alert både foran og bagtil. Vil man 
							være sikker på at undgå, at køre ind i noget, kan 
							man benytte 360 graders kameraet, og kolliderer man 
							med noget ved højere fart, har man også en knæairbag 
							til at reducere knobs’ne. 
							Luksus for alle pengene 
							Lædersæder er standard, hvilket i sig selv er ret 
							bemærkelsesværdigt til den pris, førersædet er oven 
							i købet elektrisk justerbart, lyden leveres gennem 
							12 højtalere, iværksat af et BOSE audioanlæg, og 
							Cosmo udstyret inkluderer også elektrisk bagklap, 
							opvarmet rat og nøglefri adgang. 2-zone klimaanlæg 
							hører med, ligesom regn- og lyssensorer samt 
							forrudevarme. 
							  Under 
							kørslen sætter man hurtigt pris på head-up 
							displayet, der projekterer de vigtigste 
							køreinformationer op i forruden, desuden har an en 
							8,8” skærm til rådighed i midterkonsollen, en skærm, 
							der delvis betjenes ved berøring og ”HMI 
							commanderen” i midterkonsollen. Også navigation 
							følger med i prisen. 
							  
							 
							  |