- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Hyundai Ioniq

plug-in hybrid Premium


Bekymringsfri plug-in: Erfaring fornægter sig ikke


Af Søren Clauding - april 2020

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hyundai-gruppen og i den sammenhæng også KIA var meget tidligt ude med deres vifte af elektrificerede biler, hvor man gennem en årrække har tilbudt såvel el-biler, selvopladende hybrider, plug-in hybrider og mild-hybrider. Den erfaring fornægter sig ikke, hvad den nye faceliftede Hyundai Ioniq plug-in hybrid angår.

 

Visuelt har Ioniq’en fået en overhaling. Ikke mindst er frontpartiet blevet ændret, så bilen nu i højere grad læner sig op af de øvrige bilers design, og den har den i vores optik bestemt nydt godt af. Der er ganske enkelt mere bid i det opdaterede design. Også indvendigt har den fået en ligeså kærkommen opstrammer.

 

Udviklings-mode

Men Hyundai ingeniørerne er til stadighed i udviklings-mode og den aktuelle drivline virker yderst gennemarbejdet og harmonisk. Det er kun halvandet år siden, at vi sidste gang prøvekørte Ioniq plug-in (læs prøvekørslen af Hyundai Ioniq plug-in fra 2018 er >>>), og ræssonementerne fra dengang er fortsat gældende, men fordelen bliver endnu mere åbenlys med den seneste tilpasning af afgiftsreglerne: Nu kosten den billigste Ioniq plug-in 250.000 kroner og den hér prøvekørte Premium udgave 20.000 kroner mere.

 

Meget er blevet opdateret. Dengang producerede vi heller ikke produceret en on-board video, der er tilfældet nu, så se den gerne. Men helt centralt er det, at man ”officielt” kan køre 90,9 km/l. Det passer givet vis, hvis man er tæt på WLTP kørselsmønstret, men ellers ser virkeligheden hurtigt anderledes ud.

 

Uændret drivline

Drivlinen består af den velkendte 1,6 liters 105-hestes benzinmotor samt elmotoren på 60,5 hestekræfter. De to leverer i samarbejde 141 hk og giver det rimelige fartegenskaber. Batteriet har en kapacitet på 8,9 kWh og er placeret bagtil, hvilket giver en udmærket vægtfordeling, og også har givet plads for et avanceret multilink baghjulsophæng, der er med til at stabilisere bagvognen - mest udpræget ved højere hastigheder, naturligvis.



I mellemtiden er der kommet flere konkurrerende opladningshybrider på markedet og det gør det stadig mere påfaldende, at Hyundais opladningskoncept ikke tillader, at man oplader batteriet ved hjælp af benzinmotoren. Men der er jo en forklaring på alt, og vi tror, at enkelheden i at køre plug-in hybrid har vejet tungt i Hyundais overvejelser, ligesom det grundliggende i at forurene mindst muligt.

 

Strømmen kan gemmes

Opladning af batteriet ved hjælp af benzinmotor (og rekupation fra bremser og deceleration i det hele tiden) kan nemlig være både en kostbar og forurenende affære. I en Hyundai Ioniq eksisterer den mulighed ikke. Men man kan udmærket gemme det aktuelle strømniveau til senere, og det sker uden tab af hybridmotorens funktion.



For det er nemlig en anden af fordelene ved Ioniq: Når bilen i princippet har brugt al strømmen på batteriet, fungerer motoren som en almindelig selvopladende hybridmotor. Vores kolleger hos FDM har målt, at man kan køre 21 km/l, hvis man kører helt uden elektricitet og det gælder dermed også, hvis man vil gemme strømmen til senere brug.

 

Aldrig uden el

For man kører aldrig uden elektricitet. Netop i kraft af rekupation, vil der altid være strøm nok til, at elmotoren kan bidrage til motoreffekten, så man ikke må nøjes med benzinmotorens 105 hestekræfter. Man har godt nok ikke den høje effekt i længere tid ad gangen, men det har man jo normalt heller ikke i en konventionel bil, med mindre man kører ved topfart over længere strækninger. Topfarten på 178 km/t har vi i sagens natur ikke prøvet i Danmark.

 

Fordelen ved en Ioniq plug-in hybridbil er selvklart størst, jo mere man kan køre på strøm, selvom elektricitet trods alt også koster penge. Men man er ikke, hvad angår kørselsøkonomien, ladt helt i stikken, når man løbet tør for den medbragte strøm. I auto-indstillingen tilpasses strømforbruget køremåden, men før eller siden er batteriet tomt. Det er ikke desto mindre en god måde, at reducere benzinforbruget på, hvis man kører varieret. Der skal ikke meget til, før benzinøkonomien kommer op på 40-50 km/l.

 

Bekymringsfri kørsel

Det central er, at når man har forholdt sig til, at man i vidt omfang vil kunne benytte sig af muligheden for at køre på billig elektrisk energi, så behøver man ikke spekulere så meget mere over det, og derved bliver det mere afslappende at eje en Ioniq plugin end de alternativer, hvor man som fører skal forholde sig mere til den aktuelle kørsel end man hverken kan eller behøver i en Hyundai.



Helt generelt leveres en hvilken som helst Hyundai med 5 års garanti og ubegrænset kilometertal. Fartpiloten er af stop & go typen, der fungerer helt ned til 0 km/t. Den automatiske nødbremse spotter også fodgængere og cyklister, og med fuld LED (som er nyt) kan man som fører også se dem, selvom det er en mørk vinternat.

 

Man skal være opmærksom på, at Ioniq ikke har et elektrisk varmeanlæg som fx en varmepumpe, så først når benzinmotoren er ved at være varm, får man varme i kabinen via et konventionelt klimaanlæg – men en varmepumpe er jo heller ikke særlig effektiv i startfasen. Men bilen har både sædevarme og varme i rattet. Og for 5000 kroner oven i er der også sædevarme på bagsæderne.


Andre Hyundai prøvekørsler – find dem hér >>>

Læs også:
Hyundai IONIQ Plug-in HYBRID Premium 2018 >>>

Vi har prøvekørt den faceliftede Hyundai Ioniq plug-in hybrid og demonstrerer detaljer i systemet ikke mindst. Plus naturligvis en køreoplevelse. Fuld HD.




Model:

Hyundai Ioniq plug-in hybrid Premium

Listepris

Kr. 268.995.

Motor og transmission:

4 cyl. 1,6 l benzinmotor: 105 hk. 147 Nm/4000 omdr./min. Permanent Magnet Synkron elmotor: 60,5 hk/1798-2500 omdr./min, 170 Nm/0-1798 omdr./min. System: 141 hk, 265 Nm/1000-2400 omdr./min. 6 DCT.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

10,6 sek./ 178 km/t/ 90,9 km/l / 26 g/km

Længde:

4,47 meter

Bagagerum:

341-1401 liter

Værd at bemærke:

ABS. EBD og EBA. ESP. Aut. nødbremse med fodgænger og cyklist genkendelse. Fuld LED. 16” alufælge. 7 airbags. Adaptiv fartpilot med stop & Go. Klimaanlæg. Multijusterbart kunstlæderrat med varme. Nøglefri betjening. El-justerbare foldbare sidespejle m. varme. El-sideruder for og bag. Regnsensor. Isofix. Vognbaneassistent med følgefunktion. Rear Cross Traffic Alert. Blind Spot Monitoring. P-sensorer. Bakkamera. Navigation.










Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt