Der er ikke lang tid til, at Toyota
løfter sløret for en helt ny generation af
succesmodellen Yaris, der i år fejrer 20 års
jubilæum. Men inden da skal jubilæet markeres og det
sker bl.a. med jubilæumsmodellen Yaris Y20. Den har
vi prøvet og kunne også sammenholde den med den 20
år gamle Yaris, som vi også kunne prøve, oven i
købet i en fabriksny udgave, som kun havde kørt
omkring 1000 kilometer, da vi overtog rattet.
Yaris Hybrid har vi prøvet tidligere,
så alle lighederne springer vi over i disse spalter.
Find de tidligere prøvekørsler hér >>>.
Jubilæumsgaven er fremfor alt iøjefaldende i kraft
af sit design. Den er guld metalic som den gamle nye
bil, men har dog fået et elegant gråt tag.
Lang udstyrs-liste
Den har desuden en udstyrs-liste, der
bl.a. inkluderer en 7" touch screen med Toyotas
udmærkede infotainment system, Toyota Touch. Den har
2-zoneklimaanlæg - 1999 modellen havde ikke engang
aircondition. Bakkamera følger med, det samme gør
fartpilot, multijusterbart rat, sædevarme,
automatisk fjernlys og ikke mindst automatisk
nødbremse.
Designet er moderne, men fremfor alt er teknikken
udviklet til et helt andet niveau. Hybridmotoren,
som er af de selvopladende slags, præsterer 100
hestekræfter, men fartpræstationerne er ikke
væsensforskellige. 0-100 km/t klares på 11,8
sekunder (mod 12,1) men på benzinøkonomien er Yaris
Y20 hybrid suveræn.
Tallene er usammenlignelige I 1999 kørte man 16,7 km/l og i
2019 kører man 20,8. Det virker som en lille
forskel. Men 2019 tallet er realistisk iflg. WLTP
målemetoderne. I 1999 kørte man vel reelt omkring
11-12 km/l.
Og så hører der jo et e-CVT
automatgear med til den selvladende hybrid. Det har
også stor betydning, når man vurderer værdi for
pengene.
I sagens natur kører den moderne
Yaris bedre end 1999 modellen. Den
grundliggende konstruktion er ikke så forskellig,
men den moderne version er meget bedre, og så har
man servostyring, som har muliggjort større
stabilitet ved høj hastighed. Som sådan er den nye
bil lettere kørt end den oprindelige, på alle
hastighedsniveauer og under alle kørselsforhold.
Torsionsbagakslen er forfinet og i
harmoni med bilens kørepotentiale, især hvad
højfartsstabiliteten angår. Og så har den moderne
Yaris opnået 5 moderne EuroNCAP stjerner mod 1999
modellens 4 noget mere spinkle stjerner fra dengang.
|