Alle biler har svagheder. Og
er de ikke lige iøjefaldende, er der nogle, der er
specialister i at gå på jagt efter dem. Derved
skabes der et nyt og måske forvrænget fokuspunkt.
Det kan meget let ske med en Jaguar I-PACE.
Derfor, helt indledningsvis,
lad os slå fast, at oplevelsen af Jaguar I-PACE ved
vores tidligere møde med det, som vi fortsat vil
påstå, er Jaguars bedst kørende SUV, er der ikke
blevet ændret ved. Heller ikke den omstændighed, at
temperaturerne var faldet til 5 grader siden sidst
og dækkene udskiftet med vinterdæk. Heller ikke den
omstændighed, at vi i stedet for at køre på
kurverige udfordrende veje, hovedsagelig kørte
ligeud, gjorde op med de første indtryk.
Firehjulstræk ideelt
End ikke til tider silende
regn kunne bringe I-PACE indtrykket i fare.
Tværtimod, for dér kommer firehjulstrækket for alvor
til sin ret. Og dér var kombinationen af vinterdæk
og firehjulstræk ideel, for regnvandet kølede
dækkene, så arbejdstemperaturen blev optimal. Det
gav et rigtig godt vejgreb.
Imidlertid underbygger alle
disse faktorer i princippet enhver elbils svaghed.
Fordi man ikke kan tanke op på nul tid på ethvert
gadehjørne, er rækkevidden gået hen og blevet et
fokuspunkt, der i den grad forvrænger billedet af
elbiler.
Elbils-pionerer præmieres
Hvis man forestiller sig,
hvilken udfordring, det mødte de visionære bilejere
i automobilets barndom, var det bl.a., at der ikke
lå en tankstation på ethvert gadehjørne. Det blev
ofte løst ved, at man medbragte reservedunke og i
det hele taget måtte planlægge kørslen nøje, i
stedet for blot at tage for givet, at man aldrig
ville løbe tør for energi.
Sådan er det også for
visionære og progressive elbils-pionere anno 2019:
Måske ikke det der med en power-bank i baglommen,
men de skal være mere bevidste om hvordan de kører,
hvor de kører og hvordan de sikrer, at de kan
vedblive med at køre. Som præmie for deres indsats
får de en unik køreoplevelse og, såfremt
elektriciteten er produceret miljørigtigt, skåner de
ved samme lejlighed også miljøet, til glæde for
alle.
Elmotoren fortil fylder så
lidt, at der er blevet plads til et separat
bagagerum over forakslen.
Viden er
nøglen
Men køre-planlægning kræver
erfaring. Og uanset Jaguar I-PACE har en ”officiel”
rækkevidde på 415 kilometer iht. de nye og ellers
ret virkelighedsnære WLTP testmetoder, må man ikke
forvente, at bilen kører 415 kilometer på et fuldt
opladet batteri, når kørselsforholdene er, som
beskrevet ovenfor. Det er helt naturligt, det hænger
fx sammen med, at en el-bils rækkevidde-tal
inkluderer en stor del genopladning ved deceleration
– og kører man hovedsageligt ligeud, bruger bilen
naturligt nok af strømmen, uden at give noget igen.
Sådan er det, det må man leve med, og det gør vel
heller ikke noget, hvis man blot ved det.
Hermed et lille indskud til
erfaringsbanken: Med fuldt opladet batteri, kørte vi
i fugtigt vejr med temperaturer omkring 5 grader og
mere eller mindre konstant fart mellem 90 og 110
kilometer plus en smule ved lav fart i alt 235
kilometer og havde på det tidspunkt jf bilens
instrumenter strøm til 15 kilometer, som i praksis
måske var lidt mindre. Så i stedet for 415 kilometer
og i stedet for et rækkevidde-tal på 440 km da
batteriet var fuldt opladet, havde man altså kun til
250 kilometers kørsel, på den måde bilen nu blev
kørt.
Elbilens
særlige natur
Er det godt eller dårligt? Vi
er ret sikre på, at præcis det samme ville man
opleve i en hvilken som helst anden elbil med 400
hestekræfter til disposition. Og pga. elbilens
særlige ”natur” med regenerering af energi, hver
gang farten sættes ned ved at speederen slippes
eller der regulært bremses ned, er det ikke til at
komme uden om. Det er ligeså naturligt som at en
hvilken som helst bil bruger markant mere energi ved
høj fart end ved lav.
Det vigtige er, at man ved
det. Viden betyder, at man kan styre sit
energiforbrug. På præcis samme måde som deltagerne i
Formel E mesterskabet har energistyring, herunder at
bruge energien optimalt, som et helt afgørende
fokuspunkt.
Forvrængning
af fokuspunkt
Men i en bil til brug i
dagligdagen og på offentlig ej, er det en regulær
forvrængning af fokuspunkt at gøre det til et
problem, at elbilen ikke altid kører lige langt på
strømmen. En anden ting er, at man så godt kunne
ønske sig, at Jaguar og andre elbils producenter
udviklede bedre algoritmer til bilens indbyggede
forudsigelse.
For under køreturen var det
alene pga. den stadig falden mængde af strøm, der
var tilbage på batteriet, at rest-rækkevidden blev
reduceret, ikke en kalkulation på basis af fx de
sidste 30 kilometers køremønster. Det vil man
formentlig gøre bedre i fremtiden.
Vores
fokuspunkt
Så lad os her afslutningsvis
understrege vores fokuspunkt for Jaguar I-PACE: Den
ser fabelagtig godt ud, den kører markant bedre end
nogen anden elbil, vi til dato har prøvet, til trods
for det 90 kWh store batteri og 2200 kg egenvægt.
Den kører endda bedre end Jaguars egne SUV’er (men
indrømmet, frihøjden på bare 14,2 cm betyder også,
at det er på kanten at kalde I-PACE for en SUV).
Meget af hemmeligheden ligger
i den avancerede undervogn med dobbelte wishbones
foran og integrallink bagtil og også i
luftaffjedringen (ekstraudstyr til blot 16.400
kroner), som i øvrigt betyder, at bilen kan hæves og
sænkes og derved faktisk har mulighed for at køre i
lettere terræn. Desuden er den stopfyldt med
avancerede moderne teknologi og er i praksis både
rummelig og funktionel. Det var i øvrigt alsammen
med til at Jaguar var blandt de fem nominerede til
Årets Bil i Danmark 2019.
Sidst men ikke mindst – fra
erfaringskontoen: Det tog 45 minutter, at øge det
procentuelle strømniveau i batteriet fra 90 til 100
procent fra en 50 kW ladestander. Men også hér
provokerede vi svaghederne: Havde der været tale om,
at øge energiindholdet fra fx 40 til 50 procent,
ville dette formentlig være gået meget hurtigere…
|