Egentlig er der jo blot tale
om en automatgears udgave af den i øvrigt glimrende
og ret fancy Honda Civic med dieselmotor. Men det
skule vise sig, at der var mere i det end bare det.
Og naturligvis gjorde de variable, adaptive
støddæmpere også deres. Men automatikken…
Sidstnævnte kendte vi i
forvejen. Den havde Honda for længst udviklet til
den hidtidige generation af CR-V (læs
prøvekørslen af Honda CR-V 1,6 i–DTEC hér >>>).
Men dengang var det i kombination med en 160-hestes
turbodiesel. I Civic versionen er dieselmotoren
effektmæssigt neddroslet til 120 hestekræfter og
momentmæssigt nede på300 Nm. Og oplevelsen – den
blev blot endnu bedre.
Det gode
udgangspunkt
Det hænger sammen med en
række faktorer. For det første kører en Civic
naturligt bedre end en CR-V, træerne er trods alt
ikke vokset ind i himlen, og en flad personbil er nu
engang et bedre udgangspunkt for gode køreegenskaber
end en nok så god SUV. Det har vi tidligere oplevet
ved flere lejligheder, både med benzinmotorer og den
nye dieselmotor, men sidstnævnte indtil nu kun med
manuelt gear.
For det andet er Honda ikke
gået på kompromis med køreegenskaberne, især ikke på
den seneste generation, hvor eksempelvis multilink
baghjulsophænget og en ekstra vridningsstabil
konstruktion giver den meget fin og uforstyrret
styring, godt hjulpet af en generelt god balance.
Variabel
affjedring
Det har direkte med
gearkassen at gøre. Allerede i CR-V’en var de meget
hurtige, præcise skift næsten umærkelige. Med færre
kræfter og en mere civiliseret motorgang bliver den
egenskab endnu mere tydelig og det passer især til
bilen, når man kører den i ”normal-tilstanden”.
Den prøvekørte Civic havde
nemlig også variable, adaptive støddæmpere. Man
skifter fra ”normal” til ”sport” vha. en knap og
derved bliver dæmpningen mere stiv. Men den er
stadig adaptiv. Og i normal-indstillingen betyder
”adaptiv”, at dæmpningen tilpasses førerens aktuelle
kørestil og bilens bevægelser. Det gælder også i
sports-indstillingen, hvor dæmpningen blot er
strammere. Det fungerer fortræffeligt, og man kan
lege med det under kørslen, hvis man spotter et par
spændende kurver: Da ændrer man på
støddæmperkonfigurationen med en fingerbevægelse.
Ingen
gearstang
Og det er meget let at gå og
komme til, bilen har nemlig ingen gearstang. Hvad
skal man også med sådan en, har man vel spurgt hos
Honda. Og konsekvent har man erstattet den
strittende dims i midterkonsollen med et par
trykknapper. Elegant, funktionelt og praktisk.
Dieselmotoren har vi
beskrevet tidligere, så den går vi let hen over.
Blot er det måske en smule desillusionerende, at
konstatere, at de magiske 0-100 km/t tager godt 1
sekund længere tid med automatgear end med manuelt
gear. Men hvad så…
Elektronisk
styring
Fordi: Vil man accelerere
hurtigt med manuelt gear, kræver den en bevidst
beslutsomhed og styring af såvel speeder, gearstang
og kobling. I 9AT udgaven træder man blot speederen
i bund, og så klarer drivline-styringen resten. Og
vil man blande sig, gør man det ved hjælp af palerne
bag rattet. Man bruger bare palerne, når man vil, og
skal ikke først aktivere manuelt skifte. Og lader
man siden være med selv at aktivere gearskiftene,
overtager drivlinestyringen opgaven helt af sig
selv.
Det officielle forbrugstal
iht. NEDC2 er 19,2 km/l. Vi har i overgangen
opsnappet, at det hidtidige NEDC-tal var 24,4 km/l.
Sagt på almindelig dansk: NEDC2 er tæt ved
virkeligheden, det var NEDC ikke…
Rigtig meget
for pengene
Den prøvekørte Prestige
udgave er prissat til 302.000 kroner. Heraf udgør
automatgearet de 20.000 kroner. Set i forhold til,
at den billigste Civic med 126-hestes benzinmotor,
manuelt gear og basisudstyr koster 215.000 kroner,
er det faktisk en ret skarp pris.
Prestigeudstyret inkluderer
læderkabine, 2-zone klimaanlæg, adaptiv fartpilot
med det, Honda kalder ”følgefunktion”, dvs. den kan
ved ganske lav hastighed styre afstanden til en
forankørende bil ved kø-kørsel, bagsædevarme,
bakkamera og Fuld LED. Automatisk nødbremse er
selvklart også standard.
235/45-17 hjul er standard på
Prestige udgaven. de giver en firekte fornemmelse af
kørebanen, men er forbavsende komfortable.
|