- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Citroën C4 Cactus

BlueHDi 100 Skyline

Smart pendler bil til fornuftig pris


Af Søren Clauding – februar 2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For kort tid siden prøvekørte vi den nye Citroën C4 Cactus med 110 hestes PureTech turbobenzin motor. Mange af de praktiske og funktionelle egenskaber beskrev vi ved den lejlighed. Men den findes også i en på mange måder ret anderledes udgave. Den handler disse spalter om.

 

I stedet for en 3 cylindret benzinmotor er den hér prøvekørte version udrustet med en 4 cylindret 100 hestes turbodiesel, en såkaldt BlueHDi med SCR katalysator og AdBlue teknologi. Med den kan man køre næsten dobbelt så langt på literen – 27,8 km/l i stedet for 15,2 km/l (NEDC2 tal). Ret imponerende, fordi tallet er meget virkelighedsnært, naturligvis afhængig af kørselsmønster.



Euro 6d-TEMP godkendt

Da udslippet af CO2 er proportionalt med brændstofforbruget – jo længere på literen, jo mindre CO2 – og NOx udledningen holdes nede vha. AdBlue, er der tale om en meget miljørigtige bil. Motoren er da også godkendt efter de seneste Euro 6d TEMP miljønormer.

 

Indrømmet, i denne bil skal man også selv skifte gear, men EAT6 gearet i benzinmodellen er ikke uøkonomisk. Og bruger man bilen til lange stræk, fx som pendler bil, skifter man alligevel sjældent gear. Dieselmotoren leverer nemlig et udmærket drejningsmoment, der topper på 254 Nm ved 1750 omdr./min. Den er lidt mere håndfast end benzin alternativet, men fleksibiliteten er ikke meget forskellig.

 

Desuden er det manuelle 6-trins gear glimrende. Det kan der ikke peges fingre af.



Kampagnepris

Den billigste Citroën C4 Cactus koster 180.000 kroner, men ligesom på Skyline udgaven af benzinmodellen er der aktuelt en kampagne, som betyder, at den prøvekørte version kan købes for 200.000 kroner.

 

Skyline inkluderer bl.a. panorama glastag, som måske især på længere ture udenfor bymiljø kan virke befriende. Klimaanlæg er afslappende og 16” alufælge er alt andet lige mere runde end stålfælge er i længden, så der er større sikkerhed for en rolig kørsel over tiden.



Enesående affjedringskomfort

Og så er de progressive hydrauliske puder en stor gevinst, de giver en enstående affjedringskomfort, som på pendlerturen hurtigt bliver en af de egenskaber, man sætter størst pris på.

 

En Citroën C4 Cactus er udrustet med automatisk nødbremse. Hvor man ved bykørsel skal være opmærksom på at nødbremsen først er virksom over 5 km/t skal man på langture huske, at over 85 km/t er der ingen kære mor, da skal man bremse selv…






Andre Citroën prøvekørsler - find dem her >>>

 

Læs også:

Toppen af komforten til menneskepenge >>>


Den nye Citroën C4 Cactus er med en miljørigtig 100-hestes dieselmotor og det patenterede affjedringssystem en ideel pendlerbil. Videoen viser hvorfor. Fuld HD.





Model:

Citroën C4 Cactus BlueHDi 100 Skyline

Listepris:

Aktuel kampagnepris: kr. 199.990.

Motor og transmission:

4 cyl. Turbo-diesel med SCR katalysator (AdBlue) 1,6 l. 100 hk. 254 Nm/1750 omdr./min. 5 M/T.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning (NEDC2):

10,7 sek./ 184 km/t/ 27,8 km/l /94 g/km

Længde:

4,17 m

Bagagerum:

358-1170 liter

Værd at bemærke:

ABS. EBD. ESP. 6 airbags. Aut. nødbremse. 16” alufælge. Tågeforlygter. P-sensorer for og bag. Multijusterbart rat. Klimaanlæg. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle. El-sideruder for og bag. Fartpilot med fartbegrænser. Sædevarme. Forskydeligt bagsæde. 2 X Isofix. 7” touch screen. Bakkamera. USB og AUX. Bluetooth. Navigation. Panorama glastag.


Link til importøren


 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt