|
Da vi første gang
oplevede den nye kompakte VW crossover/SUV var det
på plane respektive stenede veje under næsten
sensommer temperaturer på den portugisiske vestkyst.
Den iøjefaldende Volkswagen er i mellemtiden landet
i Danmark og på denne tid af året sner det iblandt.
Det gjorde det i
hvert fald visse steder i landet, da vi på ny satte
fokus T-Roc, så vi lagde ud på tør og plan asfalt og
styrede mod sne-Danmark. Og opnåede hvad vi ønskede:
en regulær og alsidig test under hjemlige
uforudsigelige og meget varierede kørselsforhold.
For det er vel det, T-Roc er bygget til, at kunne
håndtere lidt mere end en almindelig personbil.
Næsten billigst
Men firehjulstrækket
var fravalgt, det samme var topudstyret, den potente
drivline med dobbeltkoblings gear og masser ef
motoreffekt. I stedet havde vi en beskeden
3-cylindret 115 hestes turbobenzin motor, 6 manuelle
gear og det såkaldte Style udstyr. Dermed var det
blevet til den næst billigste variant, som er
prissat til 255.000 kroner, blot 15.000 kroner mere
end basisver
sionen. Alene
udstyret gør prisforskellen.
I øvrigt er T-Roc
med basis udstyr udmærket klædt på. I flæng kan
nævnes automatisk nødbremse, adaptiv fartpilot,
2-zone klimaanlæg, sædevarme, elruder og
el-opvarmede sprinklerdyser – ikke dårligt i
frostvejr, hvor godt udsyn er alfa og omega for
sikker kørsel.
Men hvordan i det
kolde nord
Style-udstyret
inkluderer 16” letmetalfælge med 215/60-16 dæk,
vinterdæk naturligvis, som det sig hører og bør på
denne tid af året, tågeforlygter med dynamisk
kurvelys og p-sensorer for og bag.
Funktionsmæssigt er
bilen som beskrevet tidligere, fremragende
bagageplads, størelsen taget i betragtning, men
fortsat med kardantunnel, selvom denne version alene
havde træk på forhjulene. Men et forhold var vi især
spændte på: hvordan ville den over 200 kg lettere
T-Roc klare udfordringerne, uden så meget power,
uden 4X4, og uden variabel affjedring.
Uden sne på vejen
Her er resultatet:
på plan asfalt i stiv sidevind var bilen forbavsende
stabil. Ved dansk motorvejsfart kører den snorlige,
men det er fortrinsvis her, man savner
motorkræfterne. Støjniveauet er yderst moderat og
man hører ikke meget til motoren. Ingen tvivl om at
de forholdsvis brede lavprofildæk her er en stor
fordel.
På snoede veje uden
særlig behov for vejgreb er styrepræcisionen
forbilledlig, affjedringskomforten en smule
spændstig, men især den lave vægt og et tyngdepunkt,
der er skubbet bagud, gør bilen levende og let at
køre. Her er motoren helt tilstrækkelig til at yde
sin del af en underholdende kørsel.
Snekørsel kræver
følsomhed
Og så var der sneen.
Onboard videoen her på siden giver en god indikation
af oplevelsen på nyfalden puddersne, som på ingen
måde er kørt fast. Vejgrebet beror meget på dækkene
og deres evne til at håndtere de aktuelle
kørselsforhold, men balancen i bilen er her den
vigtigste faktor. Den er glimrende, og er hjulpet
igen af den lave vægt på forenden og den derved mere
ideelle vægtfordeling.
Det svageste punkt
var den spændstige affjedring. Man kunne udmærket
komme frem og havde også gavn af den lidt forøgede
crossover frihøjde. Men følsomheden kunne være bedre
og det ville affjedringskomforten også nyde godt af
ved landevejskørsel. Da ville stabiliteten ved
højere hastigheder givet vis være forringet.
Fleksibel
drivline
Til gengæld var det
manuelle gearskift ideelt. Via koblingen og den
direkte speederkontakt med den meget smidige og
fleksible 3-liters TSI motor havde man god
fornemmelse af kraftoverførslen og vejgrebet.
Sammenfattende er
den mere betalbare version af T-Roc optimal til
danske kørselsforhold, og sidst men ikke mindst er
benzin økonomien også bedre. Rigtig meget faktisk,
med mulighed for iht. normtallene at kunne køre
næsten 20 km pr. liter.
 |
Biltest:
VW T-Roc 1,0
